Kærlighed i udlandet
Hej Camilla.
Jeg er lige kommet hjem fra en ferie hvor jeg mødte en skøn lokal fyr. Vi havde en temmelig intens uge sammen og mange meget dybe samtaler. Samtidigt havde vi det lækreste sex og jeg føler nu, hvor jeg igen er landet i DK, at jeg mangler ham...savner ham og vil bare ned til ham NU...Ved dog ikke helt om han i bund og grund har det på samme måde som jeg, og det har jeg bedt ham om at fortælle mig...Afventer svar...er nok gået hen og blevet lidt forårsforelsket men det er sgu' død kompliceret at blive det i en der bor 4 timer væk, i FLY!! Dog er jeg også en ægte romantiker, og finder man kærligheden så skal man vel heller ikke holde sig tilbage, uanset om det er i DK el. i Tyrkiet den findes, eller??
Han er en hårdtarbejdende fyr som knokler for at tjene til livets gang, men han ved at jeg er studerende og derfor bilder jeg mig selv ind at skulle han være ligeså interesseret som jeg, så er det altså ikke pengene han går efter, for dem har jeg ganske enkelt ikke!!
Mit spørgsmål til dig er således; Hvordan finder jeg ud af hvad det her kan betyde og hvordan forholder jeg mig lige til at han er der og jeg her? Kan kærlighed på så lang afstand sejre og skal jeg bare vælge at springe hovedkulds ud i det hvis han har det på samme måde som jeg??
Håber du kan hjælpe mig lidt :0)
Svar fra Camilla Holst, Psykolog
Kære Romantikker
Først og fremmest er det super godt, at du har spurgt om fyrens mening allerede. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad han svarer, men lad os håbe det bedste!
Hvis han lyder, som om han er samme sted som du, synes jeg, du skal springe ud i det. Hvis du ser ham igen, finder I sikkert hurtigt ud af, om der er potentiale for et forhold. En uges ferie er jo trods alt et lidt spinkelt grundlag at gå ud fra, selv når den var så intens som jeres. Så det er kun forståeligt, at I har brug for at ses igen for at mærke efter, og jo før des bedre.
Hvis det så viser sig, at I begge har lyst til at være sammen og det føles godt, er alt vel i princippet muligt. Langdistanceforhold kan være hårde, og der er helt naturligt perioder med afsavn. Men heldigvis kan man jo ringe, skrive, Skype og flyve, og i sidste ende kan en af jer måske flytte. Så selvfølgelig kan det gå, hvis I begge er indforståede med præmisserne for sådan et forhold – dvs. det rent økonomiske, det at I ses sjældnere, end I nok har lyst til, at I ikke får en hverdag sammen lige med det første, at I risikerer at savne hinanden, bekymre jer om hinanden, blive jaloux til tider osv.
Disse ting vil det være godt at tænke lidt over og måske tale om, før I kaster jer ud i det. Men når det så er sagt, er det lykkedes for mange før jer. Og hvis du prøver det og giver fyren chancen, slipper du i hvert fald for alle ’tænk hvis jeg bare havde…’-tankerne, selv hvis det viser sig ikke at fungere mellem jer. Ud fra dit forelskede brev lyder det ikke, som om der er andre muligheder, så der er bare tilbage at ønske dig held og lykke!
Varm hilsen
Psykolog Camilla Holst
