Skal jeg købe hus sammen med ham?

Hej Camilla..

- Min kæreste og jeg står over for en stor omvæltning, vi skal købe hus sammmen efter vi har været sammen siden 2001, jeg glæder mig ubeskrivelig meget, MEN jeg har en underlig fornemmelse i maven. Min kæreste har "sms fliretet" meget med hans bolle ven, som han havde før mig (tror ik, og håber ik de har været sammen siden) jeg har taget ham flere gange i at han skriver med hende, og her er det dumme, det er ik andet en "daglig dags snak" de skriver om. En anden ting er at han han mødte en gammel arbejds kollega da vi var til noget festival, kort efter det opdagede jeg at hun skrev meget meget lumre beskeder til ham, og da jeg en dag sad ved siden af ham ved computeren så jeg hun skrev på msn, han læste den ik, men da jeg gik væk, og kom tilbage, ja så var den læst, da han var taget afsted gik jeg ind og så oversigten over hvad de havde skrevet om, og det var sådan noget med at hun savnede ham, det var svært at hun ik ku skrive til ham for der var ik nogle der sku opdage det, og om hun måtte skrive når han var offline, der til svarede han det måtte hun ikke, da det ville poppe op, men det værste han skriver er "hvornår skal vi mødes søde, kan ik vente" dette fortalte jeg ham og vi diskuterede meget, spurgte ham hvorfor han skrev det det og sagde det ved jeg ik. Men han lovede at kotte kontakten, hvilket jeg tror han har gjort, har set hans udskrift (lurret) fra mobilen, og der er ik sendt beskeder eller kommet beskeder siden den samtale. (han er 42, han er 30, og jeg er 26)

Sikke forvirrene det er og skrive, og sikkert meget være at læse, men der er 117 ting der rumstrere inde i hovdet.

Er det dumt at købe hus sammen, for er han en der vil være mig utro??


Mvh

Den usikre

(Læserbreve bringes i uredigeret form)

Svar fra Camilla Holst, psykolog

Kære usikre

Man skal stole på sin mavefornemmelse, og det at købe hus sammen er en stor beslutning. Så hvis du ikke har det helt godt med det, synes jeg, at du skal lade være eller i hvert fald vente et stykke tid, indtil du bliver mere sikker. Det er aldrig sundt at skyde over målet og hvis du ikke er sikker på denne beslutning, er du ikke klar til at binde dig yderligere til ham.

Ethvert forhold bør bygge på respekt og loyalitet for sin partner og det er meget forskelligt hvad et forhold kan rumme. Nogle forhold kan rumme at der er ekskærester og eks-elskere/elskerinder med og andre forhold kan slet ikke rumme disse elementer. Uanset hvor meget jeres forhold skal indeholde er det sundt for jer at være ærlige og enige om hvilke ting der kan foregå.

Hvis du kan se, at han ikke længere har kontakt til nogle af hans veninder, bør du stole på det. Men om han senere vil kunne finde på at være utro, er der ingen garantier for eller imod. For at forebygge, at det ikke sker igen, er det vigtigt, at I får snakket nærmere igennem om, hvorfor han har haft behov for at flirte med andre. Det kan også være godt at tale om jeres indstillinger til parforholdet og hvordan man bevarer et tillidsfuldt forhold.

Hvornår begyndte han at skrive med sin gamle veninde?. Skete der noget i jeres forhold på det tidspunkt eller var det en tilfældighed at de mødtes igen?. Måske er der noget i jeres forhold, eller i ham selv, som han har manglet på det tidspunkt hvor han genoptog kontakten til en ex-elskerinde . Når I har haft en lidt dybere samtale om jeres indstillinger til at dele kærlighed, vil du måske også have lettere ved at vurdere mavefornemmelsen, og om han på sigt kunne finde på at være dig utro.

Vores kære Dronning Margrethe har sagt :

Der er tre parter i et forhold. Der er dig, og der er mig og der er os. Det er os man skal tage sig af”

Jeg ønsker for dig at du træffer den rigtige beslutning.

 

Varm hilsen

Camilla Holst


Kontakt os på:

Translate/oversæt

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?