36 år og stadig lige usikker
Spørgsmål:
36 år og stadig lige usikker
Jeg er 36 år, god uddannelse, job (som jeg overvejer at skifte), dejlig mand, og 2 skønne børn.
Jeg har et lavt selvværd, som giver en masser gener i mit liv. Jeg har det enormt dårligt med at tale i forsamlinger, hvilket mit job af og til kræver. Jeg bliver rød i hovedet, sveder og snubler over ordene. Visse personer har den samme effekt på mig. Når jeg står overfor min chef føler jeg mig som en genert 10 årig. Det er vist overfor folk, der skal vurdere mig, at jeg går i baglås.
Min selvtillid er ikke dårlig, jeg ved at jeg er normalt rimelig kvik i hovedet og jeg har et godt social liv med gode veninder. Jeg troede det var noget jeg ville "vokse fra", men det er ikke sket endnu.
Hvad kan jeg gøre for at slippe disse ubehagelige følelser af ikke at række til? Jeg føler nogle gange at mit selvværd er ambuteret. Det hæmmer mig i at leve mit liv som jeg gerne vil og jeg overvejer meget hvilket selv-billed jeg giver videre til mine børn. Især til min datter, jeg ønsker at hun skal elske sig selv højere end jeg elser mig selv.
Kan du komme med et par kloge ord/gode råd?
Venlig hilsen
Ingeniøren
Svar:
Kære Ingeniør,
Man skulle tro, at når man som du godt ved, at man er intelligent, har en dejlig familie, er vellidt osv., så havde man det automatisk godt med sig selv. Sådan er det desværre ikke altid.
Det er lidt af et paradoks, men der kan være stor forskel på det, man kalder selvtillid, og ens selvværd. Det vil sige, at man godt kan være dygtig til helt specifikke ting som ens job – og vide det. Og alligevel kan man have et helt grundlæggende negativt syn på sig selv; altså dårligt selvværd.
Måske har du en snert social fobi, hvilket netop kan vise sig som rødmen, svedige hænder, hjertebanken m.m. i situationer, hvor man er bange for at dumme sig, føler sig udsat eller skal bedømmes. Det gælder i høj grad om at udvide rammerne for, hvad du tror på, du kan, og dermed dæmpe den angst, du føler nu. Du må ud af vanen med at vurdere dig selv i forhold til andre. Du kan ikke bruge dine vurderinger til noget, da de altid vil falde negativt ud til din egen side. Du kan starte med at give dig selv lidt fred fra alle de vurderinger, som du mener at andre har af dig. F.eks. din chef. Prøv at forestil dig en situation hvor du står overfor din chef, betragt denne situation udefra. Nu kan du lege, at du og din chef er dukker og at du skal bestemme hvad der skal foregå i situationen, så den bliver god for dig. Hvad kan du gøre anderledes for at skabe en tryg stemning for dig selv?. Hvad skal du sige og gøre for at denne situation bliver en succes for dig. Tænk ikke på hvad chefen tænker om dig, men tag i stedet for stilling til ham eller hende i situationen. Hvordan opfører han/hun sig og læs kropsprog og mimik. Prøv også at holde fokus på hvad ønsker du at få ud af situationen, hvordan du vil opnå det og hvad du skal gøre for at opnå det. På denne måde flytter du fokus væk fra dig selv og giver dig lov til at opleve andre uden at kritisere.
Jeg kender ikke din baggrund men din adfærd er typisk for en pige som er blevet skældt meget ud som barn, eller måske har der været høje forventninger til dine præstationer. Du er fortsat dér hvor dine forældre slap. Nu er det dig der stiller høje krav og skælder dig selv ud for ikke at være god nok. For at få et højere selvværd må du stoppe med at skælde dig selv ud. Vende alt på hovedet. Du har kun ét liv. Få det bedste ud af det, ved at blive din egen bedste ven. Ros dig selv, knus dig selv og giv dig selv alt det du ønsker. Ved at vise dig selv at du er noget værd kan du højne dit selvværd. Fordi selvværd handler om at tro på at du er noget værd og det er kun dig selv der kan skabe den følelse indeni. Ingen andre kan skabe den for dig.
Måske vil du have glæde af et terapiforløb. Her vil du og psykologen f.eks. kunne arbejde med dine tanker om dig selv og hjælpe dig til at kunne håndtere de situationer, du oplever som stressende og ubehagelige nu.
Jeg ønsker dig kærlighed til dig selv.
Varm hilsen
Camilla Holst
