At miste den eneste ene
Spørgsmål:
At miste den eneste ene
jeg er en ung kvinde på 33, der altid har haft problemer med mine parforhold, så derfor skriver jeg til dig i håb om at du kan hjælpe mig da jeg ikke orker dette mønster mere.
det startede da jeg som 16 årig havde min første kæreste. forholdet varede i ca 2 år, men var ikke godt for mig, da min kæreste altid sagde ting til mig der gjorde mig ked af det og fik mig til at græde. efter det første år begyndte jeg at ha det psykisk dårligt med mig selv. var bange og følte at jeg måtte væk.jeg forstod ikke hvorfor jeg havde det sådan, men til sidst sluttede jeg forholdet og efter et stykke tid fik jeg det godt igen, og tænkte ikke mere over det. lige indtil jeg mødte min næste kæreste ca 10 mrd. senere. allerede efter ca 2 mrd. mens vi stadig var nyforelsket, begyndte jeg at få det dårligt igen. på nøjagtig samme måde, og den samme følelse at angst og at jeg måtte væk. og samtidig en masse negative tanker og forestillinger om vores forhold, som jeg ikke kunne nikke genkendende til.
et anfald varede ca 10-12 dage, hvor jeg var helt overbevist om at jeg var nødt til at forlade min kæreste fordi jeg jo havde følelsen af at jeg måtte væk. men lige så pludseligt som det var opstået forsvandt det igen, og så havde jeg det helt perfekt igen, og var nærmest som nyforelsket igen.men efter 2-3 uger startede et nyt angstanfald, som så igen varede ca 10-12 dage. og sådan fortsatte det i de 11 år vi var sammen.
som du nok kan høre er der os masser af gode perioder, hvor jeg har det godt, og er glad og tilfreds.vi nåede både at blive gift og få et barn inden min mand ønskede at blive skilt.
nu har jeg så mødt en ny mand, som jeg er meget meget glad for. vi har et fantastisk godt forhold og er virkelig gode ved hinnanden. men efter ca 2 mrd var det nøjagtig det samme igen.voldsom angst og følelsen jeg må væk, på trods af at jeg virkelig ønsker at leve resten af mit liv sammen med ham. de samme negative tanker om det nu er godt nok og perfekt nok, og hvad hvis vi nu ikke passer sammen, og hvad tænker andre, og sådan kører det bare derudaf i en ond negativ cirkel, til jeg er ved at blive skør i ca 10-12 dage indtil det forsvinder, og jeg igen har det fantastisk.
jeg forstår simpelthen ikke hvorfor jeg blir ved med at ha det sådan. det føles nærmest som en slags tvangstanker. kan det ha noget med min første kæreste at gøre, og som så bare har fulgt mig lige siden? eller kan det ha noget at gøre med at jeg er vokset op i en familie hvor min mor var meget perfektionistisk, og alting skulle være meget fint og korrekt udadtil? eller måske noget helt andet?
jeg er selv meget afhængig af andres mening, og bange for ikke at være perfekt nok. gør ting jeg føler jeg bør gøre for at leve op til det billede jeg tror andre har af mig. min nuværende kæreste er meget modsat mig på de punkter. han er bedøvende ligeglad med hvad andre tænker og mener.
jeg ved godt at alt dette lyder meget mærkeligt, men jeg håber nu alligevel at du kan hjælpe mig, da det er ved at drive mig til vanvid.
Svar:
Kære Angstfyldte
Det er flot at du har holdt denne angst ud så længe. Nu er det vist på tide at få gjort op med den. Jeg ser ting der er afgørende for at afskaffe din angst. 1) manglende tillid 2)din første kæreste 3) din mors usikkerhed som blev din usikkerhed
Er du mon blevet fravalgt af nogen eller forladt af nogen tidligt i dit liv?! Grunden til at jeg tænker på dét er fordi din tilknytning til mænd er præget af at du ikke har tillid. Der mangler tillid til at de kan give dig hvad du har brug for, så du overvejer at gå ud af forholdet?!
Først skal vi helt tilbage til da du var 16 år og havde din første kæreste som ikke var sød ved dig. Sandsynligvis har du på det tidspunkt valgt en partner med en dominerende personlighed fordi det ville jo være en passende forlænget arm til din mor som også var dominerende ved at sætte regler for hvad man bør og hvad man ikke bør. I virkeligheden har din mor jo nok selv været meget usikker og gennem sin højlydte bekymring for hvad andre mener, overført usikkerheden til dig. Det kaldes ’smitte adfærd’. Altså har du bekymringer om hvad andre synes fordi du er smittet. Du er bærer af en usikkerhed som gør dig mere sårbar og den har helt sikkert tiltrukket partnere der ved præcis hvad de vil.
Din teenage- kæreste har nok vidst hvad han ville og har sat en dagsorden som passede til ham og ikke til dig. Måske har du haft svært ved at sige fra overfor ham på grund af din usikkerhed. Når vi er usikre på om dét vi gør er godt nok og om vi er gode nok til at blive elsket bliver vi lette at påvirke og meget hurtigt i tvivl om hvad der er det rigtige at gøre.
Jeg havde en kvinde i terapi som hele livet havde overladt til andre om hun var værd at elske. Hun håbede altid at hun ville blive samlet op, som en klump rav på stranden blandt mange sten, af en mand som ville forgude hende og elske hende for alt det hun havde at byde på indeni. Men i stedet faldt hun i kløerne på usle mænd som misbrugte hende, slog hende og dominerede hende. Hun kunne ikke forstå hvad hun gjorde forkert. Hun havde aldrig tænkt på at hun selv skulle gøre opmærksom på at hun havde værdi, at hun selv skulle skilte med alle de ting der gjorde hende værd at elske og selv sætte grænser. Hun kunne have nok så meget at byde på men når hun ikke gjorde opmærksom på det, så blev hun i stedet regnet for ingenting. Og til sidst troede hun at dét var så meget hun var værd, ingenting.
Jeg synes du skal få den usikkerhed ud af dit liv, det er alligevel ikke din egen men én som du har fået overdraget fra din mor. Du kan nemt skille dig af med den ved at levere den tilbage til hvor den kom fra. Skriv et brev til din mor, i en venlig tone, hvor du takker for alt hvad hun har givet dig af gode ting, men hvor du også gør opmærksom på at du gerne vil levere ’usikkerheden’ tilbage, den har du ikke brug for. Du behøver ikke at give hende brevet men det er vigtigt at du selv læser det igennem og får skrevet dig ud af hvad denne usikkerhed indeholder.
Du må have har haft noget viljestyrke og vidst at du var noget værd fordi du forlod din første kæreste som gjorde dig ondt. Tillykke med at du har en god sund fornuft. På trods af din gode sunde fornuft virker det som om at usikkerheden gik med ind i dit næste forhold. Måske fik du for meget plads i dit lange forhold på 11 år. Plads som du ikke kunne udfylde fordi din usikkerhed, om du gjorde dét godt nok, hele tiden spændte ben for dig.
Din voldsomme angst og følelsen af at du må væk bunder i usikkerheden og det virker som om at du overfører din usikkerhed til dine omgivelser. Din usikkerhed giver tvivl om dit forhold er godt nok. På den måde får ’døden en årsag’ altså giver du dit forhold skylden for alt dét der ikke fungerer. Det er nemmere at forholde sig til en usikkerhed når vi kan placere den et sted.
Det ændrer sig først når du vil se at; Uanset hvor perfekt du gør alting, kan du ikke styre kærligheden og det er heller ikke meningen at du skal dét.
- Det er helt okay at du gør alt perfekt men det ikke er meningen at vi skal kontrollere kærligheden.
- Prøv at tage lidt fri fra at sammenligne dig negativt med alle dem du synes der klarer alt bedre end dig.
- Giv dig selv en time hvor du kun tænker på at kærlighed kan lykkes og at det er ok at være i et forhold uden at det skal gå i stykker.
- Slip kontrollen, lad alle dine bekymringer fare i dag.
- Bestem én ting du kan gøre i dag for at slippe kontrollen.
Du kan opbygge tilliden til livet, til kærligheden og til dig selv ved at slippe kontrollen, ved at beslutte dig for at du ikke skal styre alt.
Lad mig høre hvordan det kommer til at gå
Jeg ønsker dig en masse frihed til at være den du er, som du er
Varm hilsen
Camilla Holst
Dette brev er taget fra kvinder.bt.dk
