Du er her: Forside > CityTerapi > Brevkasse > At miste følelserne pludseligt

Hej Camilla.

 

Jeg ved ikke helt om jeg er inde det rigtige sted.. Men jeg prøver at skrive alligevel.

Det bliver langt det her, men har virkelig brug for hjælp. Skal nok prøve at gøre det så læseligt og forståeligt som muligt.

Jeg er en fyr på 18 år og min kæreste slog op med mig igår. Jeg er fuldstændig knust, og jeg vil så godt som muligt, prøve at forklare hvad der er sket.

Historien først.. Vi har været sammen i 4 måneder. Vores forhold har altid været rigtig dejligt og problemfrit. For 4 uger siden tog hun til Tyrkiet på ferie i 16 dage. 2 dage før hun kom hjem, skulle jeg afsted til Italien i én uge. Altså skulle vi ikke ses i 3 uger. Weekenden forinden hun tog afsted var vi sammen og det var virkelig dejligt. Da hun var taget afsted føltes det virkelig som om at hun savnede mig i den første uge. Men så fra den anden uge virkede det som om hun savnede mig knap så meget.

Men jeg fik da dagene til at gå og så tog jeg til italien. Det skal nok nævnes at mens hun var på ferie blev jeg ret jaloux og sur pga. nogle billeder fra hendes ferie, og sagde det også til hende - hvilket var dumt det ved jeg godt. For stoler virkelig på hende.

Anyway, inden jeg tog til Italien skrev jeg et brev til hende, hvori jeg også lagde et billede af mig selv, som jeg ved, at hun synes godt om. Jeg skrev brevet fordi, at det sidste stykke tid havde vi jo haft det så godt sammen og jeg savnede hende rigtig meget i de uger hun var væk + at jeg mente det ville være lidt anderledes end bare en sms, og at hun ville syntes godt om det.

Hun blev da også glad for brevet osv, dog ikke helt den respons jeg havde håbet på, men det gik.

Jeg kom hjem fra ferie sidste mandag sidst på eftermiddagen, og vi aftalte at være sammen om aftenen samme dag, og at jeg skulle sove hos hende til tirsdag. Lige da jeg kom ud til hende virkede hun rigtig glad for at se mig, kyssede mig længe, og det var virkelig skønt. Men det blev hurtigt forandret..

Hun var ikke som hun plejede at være. Der var et eller andet forandret. Hun plejer at have en masse energi, snakke meget og er stortset altid glad. Ingen af de 3 ting var rigtigt til stede. Og spurgte hende om der var noget galt, men det var der ikke. Hun var bare meget træt. Og det samme var hun om tirsdagen, men hun var sikker på, at hun var okay, når jeg spurgte hende.

Det var så også fint - fair nok at være træt, men der var et eller andet ved det, det kunne jeg mærke. Vi havde så aftalt, at hun skulle komme hjem til mig torsdag aften efter arbejde og sove hos mig til fredag.

Det blev så torsdag aften og hun kom, vi så lidt film, hyggede og lagde os til at sove uden at lave noget. Så fredag går det helt galt. Vi bliver længe i sengen og ligger bare og "stener" fjernsyn. Jeg kedede mig ret meget og spurgte hvor længe hun ville blive ved med at se den serie vi så, men det virkede som om hun hellere ville være sammen med mit fjernsyn end mig.

Hun kyssede mig heller ikke eller noget, det plejer hun ellers altid at gøre rimelig meget (det gjorde hun heller ikke mandag-tirsdag) og jeg skulle tage initiativet til det hele.

Efter et afsnit var færdigt, sagde jeg til hende, at hun virkede forandret. Jeg spurgte hvad det var med hende, og hun sagde, at hun ikke engang vidste det selv. Der er så lidt stilhed, og så siger jeg til hende, at jeg ikke kan lide at det er sådan her, og at jeg er blevet bange for at miste hende - og om jeg havde grund til at være det? Det trak hun lidt på skuldrene af. Så dér gik det op for mig, at den var mere gal end jeg lige havde troet. Kunne mærke at der begyndte at komme tåre der pressede sig på, så måtte lige gå ned på toilettet.

Da jeg kom tilbage kunne hun godt se på mig, at jeg var helt knust, og jeg satte mig på sengen med ryggen til. Så vendte hun mig om, og holdt mig ind til hende, og så begyndte jeg bare at græde. Kunne slet ikke holde det tilbage, men hun fastholdt stadig, at hun ikke vidste hvad det var.

Jeg blev nødt til at spørge ind til det, og det gjorde jeg. Jeg spurgte om hun ikke havde det på samme måde mere, og det svarede hun ja til. Og så sagde hun, at mens hun var på ferie var det gået op for hende, at hun ikke savnede mig så meget, som hun nok burde. Og at hun ikke havde så mange følelser for mig mere.

Jeg kunne slet ikke tænke klart på det tidspunkt, og kan det dårligt stadigvæk, men jeg spurgte om vi stadig var sammen. Det nikkede hun til, og vi blev enige om at prøve at give det en chance. Jeg spurgte hende om vi skulle ses sjældnere, det vidste hun ikke helt, og jeg sagde jeg håbede at vi snart kunne ses igen. Så foreslog hun nu på mandag, så der skal vi være sammen.. Men stadig, jeg tror jeg sad og græd op af hende i en time mens hun holdte om mig. Hun undskyldte også og sagde at der ikke var noget hun kunne gøre. Lidt efter tog hun hjem...

Jeg gik hele weekenden og var langt nede, men holdt mig selv ved håbet om at det nok skulle ændre sig tilbage, så det blev som før hun tog på ferie. Og at vi bare var kommet ud af rytmen, og at der er mange ting på en ferie der kan gøre at man "glemmer lidt". På hendes ferie var hun nemlig meget sammen med andre unge mennesker selvom hun var dernede med hendes familie, og hun var også i byen osv.

Det blev mandag og jeg tog ud til hende om formiddagen. Inden havde vi snakket lidt sammen og hun virkede ret kold. Da jeg kom derud satte jeg mig på hendes seng og hun gjorde det samme. Så kunne jeg se at hun havde lidt tåre i øjnene, og hun sagde, at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre. Hun kunne ikke mere. Hun følte bare ingenting for mig mere. Hun syntes også det ville være mærkeligt for mig, at være sammen med en der ikke havde det på samme måde. Så hun slog op. Vi nåede ikke at give det en chance..

Jeg tog så hjem allerede sidst på formiddagen og jeg har nærmest ikke lavet andet end at græde lige siden. Jeg har aldrig, aldrig haft det med nogle som hende før, og hun er en fuldstændig fantastisk pige. Hun er virkelig typen alle kan lide. Jeg savner hende helt vanvittigt.

Okay.. Jeg er kommet frem til, at det bliver helt utrolig svært at komme over hende. Vi går også på samme gymnasium, som starter op den 18, og derfor kommer vi til at ses jævnligt.

Jeg vil have hende tilbage. Jeg bliver nødt til at prøve. Jeg har fået nogle råd om, at det dummeste jeg så nu kan gøre, det er at kontakte hende, for så ved hun stadig hvor hun har mig. Men at jeg i stedet skal virke som om at jeg har accepteret det og er videre, så vil hun MÅSKE få noget at tænke over - er det rigtigt?

Og hvad med når jeg møder hende på skolen, så skal jeg vel også bare virke ovenpå? Selvom det er så pisse svært. For har også bare lyst til at skrive til hende. Hver gang hun logger på msn eller facebook. Det er så svært at lade være.

På facebook virker hun gladere end da hun var sammen med mig. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men lige pludselig begynder hun at skrive ting derinde, kommentere andres og på sådan en glad måde - som jeg sidst kun så, da vi startede med at snakke sammen. Det er som om, at hun pludselig skal gøre sig meget opmærksom på sig selv derinde. Hvorfor det?? Er det for at virke som om at hun er glad og videre på mig?

Men hvorfor skulle hun gøre det.. Jeg mener, jeg sad og græd op ad hende og har så mange følelser. Det er hende der har mistet følelserne, så hvorfor skulle hun gøre sådan? Grunden til hun var ked at det da hun slog op, var jo, at hun tænkte på hvordan jeg havde det..

Men hvis jeg så er præcis som jeg skal være overfor hende. Ingen kontakt. Udenad til virke videre. Og alt det der.. Hvor længe skal jeg blive ved med det? For på et tidspunkt, så skal jeg jo tage skidtet til at få hende tilbage, hvordan skal det foregå? Kontakte hende og sige jeg savner hende? Eller prøve at mødes med hende og lægge alle kortene på bordet? Evt. til en fest, så prøve at kysse hende? Eller noget helt andet.. Skal virkelig havde hjælp til det her.

Men der er også noget andet jeg hele tiden går og tænker over. Noget jeg simpelthen IKKE kan få ind i hovedet - kan ikke forstå det: Vi har altid haft det godt. Det har gået sådan i en lige linje, men her især ugen op til at hun rejste til Tyrkiet virkede hun gladere og gladere for mig. Den sidste weekend vi havde sammen kyssede hun mig hele tiden havde lyst til mig og var utrolig glad for mig. Så tager hun til Tyrkiet og ja... Så mister hun pludselig ALLE følelserne. Hvordan kan det lade sig gøre?? Hun siger, at der ikke er nogen anden. At det ikke er noget jeg har gjort. Jeg forstår det bare ikke så.. Jeg har aldrig mistet følelserne for nogle - kun efter jeg har været tvunget til det, fordi de har gjort det forbi - det er sket 3 gange, men denne er helt klart den værste. Jeg vil så gerne have forklaret hvad der lige pludselig sker, når man bare mister så stærke følelser uden videre? Hun sagde at hun prøvede at savne mig i Tyrkiet, men hun gjorde bare ikke rigtig..

Måske er det egoistisk, men jeg kan bare ikke lide tanken om, at hun er så glad uden mig. Tænker tilbage på de ting vi har sammen, første gang jeg så hende, første kys, og bare ved at tænke på det mens jeg sidder og skriver giver mig tåre i øjnene.

 Hvad skal jeg gøre nu, for at få hende tilbage? Og hvad skal jeg gøre for at få det første skridt sat ind når det er kommet lidt på afstand? Hvordan kan det lade sig gøre bare at miste så stærke følelser lige pludseligt? Tror I at hun prøver at spille glad ligesom mig, eller er hun bare glad for at hun har fået slået op? Hvad gør jeg når jeg møder hende i næste uge? Hvad kan de være sket i Tyrkiet som har ændret alt?? :( Ville det her være sket, hvis hun ikke havde rejst til Tyrkiet og havde været væk fra mig i 3 uger? Eller hvis jeg ikke havde presset hende til at sige noget i første omgang? Altså der om fredagen.

Tak til den som har læst sig herned til.

Jeg kan bare stadig ikke få det ind, når jeg kigger på hvor glad hun var inden hun tog afsted, og hvad der så er sket nu. For mig giver det absolut ingen mening.

Hilsen Matt

Kære Matt

 

Selvom man er i et forhold, som man synes opfylder ens behov, og som man trives med i hverdagen, kan meget ændre sig under f.eks. en rejse. For en rejse eller andet, som bringer en på afstand af det hele, kan give nye indput og nye perspektiver på alt det velkendte, og nogle gange kan man føle, at man ser altid meget klarere, end da man stod midt i det. Det er ikke sikkert, at det er præcis det, der er sket for din ekskæreste, men det kunne godt lyde sådan. Og disse nye perspektiver kan altså gøre, at man får øje på nogle ting, man ellers ikke havde fået øje på. Man får måske pludselig tid og plads til at gennemtænke sine prioriteter, eller man opdager, at man ikke rigtig savner den, man troede, man holdt af. Disse indsigter kan være mere eller mindre relevante, når man vender hjem igen, men i din ekskærestes tilfælde har ferien åbenbart føltes som noget af en aha-oplevelse.

Jeg forstår udmærket, at du efter det pludselige brud kun tænker på at få hende tilbage igen, og at det er dit eneste mål lige nu. Men det er vigtigt, at du sætter en forholdsvis begrænset periode af til at forfølge denne plan og så, hvis det ikke lykkes, begynder at indse, at din ekskæreste har besluttet sig. For har hun først det, og mener hun det virkelig, så er der ikke noget du kan gøre for at ændre hendes følelser. Kærlighed er jo som bekendt ikke noget, man kan tvinge frem, og har hun mistet sine følelser for dig, er der desværre ikke noget, du kan gøre.

Du har ret i, at det kan virke mærkeligt, at hendes følelser kunne kølnes så hurtigt. Det kan få en til at overveje, hvor dybe de så var til at begynde med. Men som sagt kan nye fysiske rammer og afstand få ens tanker på helt nye veje, og måske opdager hun efter lidt tid hjemme igen, at det blot var et udfald. Så giv hende lidt tid til at genfinde rytmen herhjemme og til eventuelt at opdage, at hun savner dig. Men hvis hun efter en måneds tid stadig er sikker på, at I ikke skal være sammen, er du nødt til at acceptere det, hvor hårdt det end lyder. Du har ikke fortjent at bruge din tid på at vente på én, som ikke kommer tilbage.

Du undrer dig over hendes skriverier på Facebook. Men lad være med at lægge alt for meget i det; enhver kan spille glad på skærmen, selvom virkeligheden er en ganske anden. Måske har hun bare mere tid nu, eller hun føler, at hun skal være mere udadvendt, nu da hvor hun er kommet ud af et forhold. Uanset hvad er der ingen grund til at tolke alt for meget på noget så tilpas overfladisk som Facebookskriverier – du kender hende nok alligevel bedre end den ene side, du ser reflekteret der. Det er ikke til at sige, hvordan hun har det nu. Hun rummer sikkert en masse forskellige, modstridende følelser såsom sorg, lettelse, savn og håb. Så der er ingen grund til at pine dig selv med den tanke, at hun bare er lykkelig nu, hvor hun er sluppet ud af jeres forhold. I det hele taget må du ikke være for hård ved dig selv i en tid, som er hård nok i forvejen. Det lyder lidt, som om du skyder skylden på dig selv og igen og igen forsøger at finde ud af, hvad du skulle have gjort anderledes; hvad du kunne have gjort bedre i forholdet. Men så let er det ikke, og du bærer ikke eneansvaret for, at I ikke holdt. Det lyder, som om du har gjort alt hvad du kunne for at vise hende, hvor glad du var for hende. Og hvis hun ikke (længere) føler det samme som du, er det ikke din skyld. Det er derimod noget, du er nødt til at arbejde med at respektere og siden affinde dig med.

Jeg ønsker dig god vind

Camilla Holst