At sige fra
Spørgsmål:
At sige fra
Hej,
Jeg har en steddatter på 16, som tager mig for givet (tager ..øven på mig).
Hun kommer med 1 til 2 dages mellemrum og beder om penge til cigaretter, hvilket jeg siger nej til og har sagt nej hver gang hun spørger, hvilket hun bliver mopset over.
Føler efterhånden at jeg prøvet alle muligheder for at få hende til at respektere/forstå at jeg ikke gider hendes nasseri. Hun siger at hun godt ved, at det er for meget, og at hun ikke vil nasse/plage mere, men stopper alligevel ikke. Har flere gange opdaget at hun forsøger at nasse penge selvom hun har penge selv.
Vi har et meget tæt forhold og kan tale åbent om alt, bare ikke lige det her med nasseriet. Der lukker hun ørene og bliver meget ked at det. Ved så ikke om det er nej'et eller om det er krokodilletårer.
Hendes nasseri er det samme overfor hendes mor...
Hun har nedsat empati. Er ved at blive træt at at hendes nasseri. Hun kan mærke at der er noget galt mellem os, men forstår ikke hvor problemet er, selv om jeg harfortalt hende jeg føler og mener.
Hvad kan jeg sige/gøre?
Hilsen
Stedfaderen
Svar:
Kære Stedfader,
For det første tror jeg det er meget vigtigt, at du og din kone har samme indstilling til din stedatters såkaldte nasseri, sådan at I ikke modarbejder hinanden. Det hjælper jo ikke at du står fast og siger nej, hvis din kone sekundet efter siger ja til at give penge ud.
Når det er sagt er det klart, at det er belastende for jer med den konstante konflikt, og at der må gøres noget.
Selvom du har prøvet før vil det være godt, hvis du til at starte med tager en alvorlig snak med din steddatter om problemet og én gang for alle forklarer hende, hvordan du har det med hendes plageri. Igen kan det være en god ide hvis hendes mor er med, så I viser, at I står sammen omkring problemet. Måske reagerer din steddatter som sædvanlig ved at lukke ørerne og blive ked af det, men I må roligt og bestemt fortælle hende, at hendes plageri ikke kan fortsætte som det gør nu. Det kan jo heller ikke være rart for hende selv at blive afvist gang på gang, så det er i alles interesse, at problemet bliver løst.
Du siger, at din steddatter har nedsat empati. Det kan naturligvis være en stor del af problemet, men selv hvis hun ikke kan sætte sig ind i jeres irritation må det stadig være muligt at lave nogle regler, hun kan følge. Jeg ved ikke hvilke aftaler I har nu, altså om I giver hende lommepenge eller hvordan hun tjener sine penge, men måske er det her, der rent praktisk skal sættes ind.
Selvom du mener at din steddatter ofte har penge selvom hun plager om flere, er det værd at overveje den mulighed, at hun simpelthen ikke har penge nok til at få hverdagen til at løbe rundt. I kan i så fald forsøge at give hende (flere) lommepenge og samtidig understrege, at hun får det beløb og ikke mere.
Men uanset om I vælger at give hende faste lommepenge eller ej lyder det, som om det i jeres tilfælde er vigtigt at få etableret nogle faste aftaler, som alle kan overholde. Måske kan I sammen finde et arrangement, sådan at din steddatter er sikret et realistisk beløb til sig selv samtidig med at hun forstår, at hun ikke skal komme til jer og plage om flere penge, hvis hun alligevel bruger dem op før tid. I den forbindelse er det en god idé at få styr på din steddatters prioriteter og hvad det egentlig er, hun bruger sine penge på. Måske skal hun holde op med at ryge eller få et job efter skole, hvis hun ikke synes at hun har penge nok?
Jeg ønsker jer det bedste
Varm hilsen
Camilla Holst
