Brudt forhold til kollega
Spørgsmål:
Brudt forhold til kollega
Vi har været kollegaer i 9 år, kærester i 3 år, sluttede for alvor april i år. Vi taler ikke sammen. Vi arbejder samme sted, en lille afd. på 12 ansatte. Hun ville ikke mere. Hun har ikke givet mig nogen forklaring ud over frihed. Hun vil ikke give mig nogen forklaring. Jeg har det meget svært da jeg savner hende meget. Træls da jeg ser hende på jobbet. Jeg kan jo ikke glemme hende, bliver mindet om hende hele tiden. Ved ikke om hun har en ny ven.
Hun har involveret en fælles kollega, som egentlig prøver at være neutral. Hun ’kom’ til at sende en grim mail som kopi til vores fælles kollega. Påstod det var en fejl. Træls at blive hængt ud over for min kollega. Hvad gør jeg? tager fat i hende og får en snak, eller er det bare at være kold over for hende? Har ikke kunnet lade være med at maile til hende. Men får aldrig svar. Jeg er meget frustreret og stresset af det. Det går meget ud over min koncentration. Jeg er endvidere blevet teamchef for afdelingen, så det gør det ikke nemmere. Skal jeg flytte eller forsøge at få hende flyttet?
Hjælp!
Svar:
Kære, i et brudt forhold
Det må være nærmest uudholdeligt at arbejde sammen i så snævre rammer uden at kunne kommunikere og uden at føle sig afklaret mht. forholdet. Måske forestiller du dig, at det vil være lettere at komme videre, hvis du får styr på præcis hvorfor, din ekskæreste gjorde det forbi. Men når hun siger, hun havde brug for frihed, må du tro hende. Det er jo for så vidt en meget bred formulering, som f.eks. kan dække over, at hun har brug for at være sig selv, har brug for plads, frihed til at udvikle sig i nye retninger eller noget helt fjerde. Uanset hvad må du acceptere hendes tilkendegivelse af, at hun ikke mere har lyst til at være sammen med dig. Det betyder ikke, at du ikke må savne hende – med tanke på jeres relation ville alt andet være mærkeligt. Men du må ikke lade savnet og frustrationen gå ud over din trivsel eller din arbejdsindsats, sådan som tilfældet er nu.
Du spørger, om du skal ignorere hende eller tage fat i hende for at snakke. Førstnævnte har du jo forsøgt i større eller mindre grad, og denne passive strategi fører ingen løsning med sig, som sagerne står nu. Måske kan du, i kraft af din stilling, kalde hende ind til en samtale, hun ikke kan undslå sig? Ellers må du på anden vis sørge for at få en aftale i stand. Og så skal du naturligvis forsøge at tackle sagen professionelt uden at overfuse din ekskæreste; jeg synes dog godt du kan påpege, at tingene bliver nødt til at ændre sig, hvis I fortsat skal kunne arbejde samme sted. Hun må også kunne se det uholdbare i, at I ikke kan kommunikere, når I arbejder så tæt sammen.
Gør det klart, at du har forstået, at det ikke skal være jer to, men at du blot ønsker et godt arbejdsmiljø uden akavet tavshed eller bagtaleri. Eventuelt kan du tilbyde hende at prøve at flytte hende, hvis hun har lyst til det, samtidig med at du understreger, at I må kunne omgås hinanden venskabeligt, hvis hun bliver på ’din’ arbejdsplads. Forhåbentlig vil samtalen give jer mulighed for at rense luften, men det er meget vigtigt, at du selv på forhånd er indstillet på at komme videre efter jeres brud. Dit mål for samtalen bør altså hverken være at sætte hende på plads eller at vinde hende tilbage. Snarere bør du stræbe efter at få spurgt om og sagt de ting, som gør, at du kan komme dig helt over bruddet samtidig med, at du og din ekskæreste kan omgås hinanden problemfrit på arbejdspladsen i fremtiden.
Jeg ønsker dig styrke
Varm hilsen,
Camilla Holst
