Den mystiske elsker
Hej Camilla..
Jeg havde efter et turbulent forår, endelig fundet manden!!! Han var overdrevet lækker, vi snakker virkelig lækker! Utrolig sød, charmerende, humoristisk og en god kysser ;-)
Vi mødtes et par gange i byen, uden nogen af os nogensinde nåede at få nogle former for konkrete informationer om hinanden. Vi snakkede liv og grønne dage, og med et glimt i øjet spurgte han mig om vi skulle giftes, så jeg kunne føde en masse drengebørn til ham. Hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til.
Der var sådan med jævne mellemrum at vi mødte hinanden, vi snakker alt mellem to og seks uger, og hver gang vi så hinanden stoppede vi begge op uden rigtig at sige noget, for vores øjne talte ligesom for sig selv. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Efter lidt tid med at stå og stirre på hinanden, ville vi så sige hej, snakke lidt og gå hver til sidst. Så ville vi falde i snak et par gange i løbet af aftenen, som oftes i køen til toilettet eller ved trappen på ovenpå. Nogle gange kyssede vi, andre gange stod vi bare og underholdte hinanden med små fremtidige anekdoter, samt gode idéer. Men ens for alle gange var, at han altid nåede at smutte hjem uden jeg opdagede det.. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han måske derfor ikke har lagt noget i det, på noget tidspunkt.
Men den sidste gang vi sås, kyssede han mig, allerede første gang vi så hinanden. Vi snakkede længe, og han præsenterede sig oven i købet for min veninde, det var i øvrigt første gang jeg fik hans navn at vide, og han fik ikke mit. Derefter gik vi hvert til sit, og efter en times tid, stødte vi atter på hinanden ved toilletterne. Her stod vi igen og snakkede, og kyssede i evigheder, indtil vi nærmest sagde i kor, at vi nok måtte tage at komme tilbage til vores respektive venner. På vej ned mod trappen, kom hans venner så op, og jeg hørte de lavede den der sædvanlige mandeting hvor de sagde ''ååååååååhhh'' da de fornemmede at han havde været oppe og ''score''. Jeg så ham smile og han virkede lidt stolt, og så gik jeg så ned og vi passede stort set os selv resten af aftenen. Med undtagelsen af et tidspunkt, hvor han havde været i baren og skulle passere mig for at komme videre hen til sine venner, han gav mig en kæmpe smasker midt på munden, og jeg kunne ikke undgå at smile, mine veninder stod også og glædede sig på mine vegne.. Jeg tænkte, at næste gang vi sås, skulle det måske være..
Men nej. For den smasker var det sidste jeg så til ham, nogensinde.. Der er gået fire måneder nu, og jeg var egentligt stoppet med at tænke på ham for noget tid siden, men for en uge siden så jeg fra min arbejdsplads, en bil køre forbi, og det lignede ham på en prik!! Siden da, har jeg holdt øje, og set samme bil hver morgen, og jeg kigger nøje.. Jeg er hundrede procent sikker på det er ham!! Så nu er han begyndt at fylde i mine tanker igen, og jeg er afsted i byen hver gang der er mulighed for det, men han dukker stadig ikke op.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om han imellem tiden har fået sig en kæreste? For han kan da ikke have flirtet så voldssomt med mig i flere måneder, hvis han har haft en kæreste hele tiden! Kan han?? Men altså, jeg vil så gerne vide hvem han er, og hvorfor jeg aldrig møder ham mere, han var - sørgeligt nok - blevet det eneste faste holdepunkt i min tilværelse..
Men lagde han overhovedet noget i det? Eller er det bare mig der er naiv?
Kærlig Hilsen Ida Rasmussen
(Læserbreve bringes i uredigeret form)
Svar fra Camilla Holst, psykolog
Kære Ida
Den tid der går godt, kommer aldrig skidt tilbage….og den tid du har nydt med din ’elsker’ kan være en god oplevelse at se tilbage på.
Det er ikke til at sige, hvad han har lagt i jeres flirt. Måske er han en rigtig charmetrold, der bare ved, hvad man skal sige til en sød pige! Han kan også have været helt reel. Det tyder på, at ingen af jer, helt har kendt retningen på forholdet og hvad jeres flirt skulle føre med sig. Så du er ikke den eneste, der har været usikker på dét forhold. Der er en sandsynlighed for, at han har været i tvivl i forhold til dine intentioner og tænkt, at du bare mente det i sjov. Selvom du gerne har villet lære ham at kende bedre, er det ikke sikkert, at du har givet udtryk for dine intentioner, i et sprog han forstod. Sådan som du beskriver jeres flirt, vil jeg på ingen måde beskrive dig som naiv men nærmere som forventningsfuld uden at stille spørgsmåls tegn.
Det er muligt, at han måske ikke helt har ment, at I skulle giftes, men der er vist ingen tvivl om, at der har været en gensidig kærlighed, der kunne have ledt til mere. Jeg tror ikke, at du behøver bekymre dig om han havde en kæreste, mens han lagde an på dig. Hvis han havde en kæreste dengang, ville han sikkert ikke have nogen skrupler med at fortsætte jeres forhold, samtidigt med en kæreste. Endvidere ville hans venner nok heller ikke have haft den reaktion, du fortæller om. At han fik en kæreste er blot én ud af mange forklaringer på, at han stoppede med at gå i byen - men ikke nødvendigvis den rigtige forklaring. Eftersom du ikke ved ret meget om ham, og derfor ikke har mulighed for at opsøge ham, er der ikke andet end at håbe, at du tilfældigt en dag er så heldig at møde ham igen. I så fald, så tag mod til dig, og find ud af hvem han er. Indtil da, er der ikke andet for, end at komme videre og møde nogle nye søde kommende partnere og så sørge for at få et navn og et telefonnummer inden det bliver for sent.
Varm hilsen
Camilla Holst
