Forelsket i gift kollega
Kære Camilla
Jeg er gift og er forelsket i min gifte kollega. Han tog mig fuldstændig med storm, da jeg startede på jobbet, og jeg faldt pladask for ham. Vi flirtede længe, sendte hinanden lange blikke, rørte 'tilfældigt' ved hinanden. Ved et firmaarrangement blussede det pludselig op, og jeg blev klar over at der var gensidige følelser i det her. Vi begyndte at email sammen i arbejdstiden, og da jeg gjorde det klart at jeg var involveret, trak han sig fuldstændig. Han blev bange for konsekvenserne af de spirrende følelser i mellem os. Vi flirtede videre, kunne ikke lade hinanden være. Tiltrækningen i mellem os var fuldstændig intens. Han gik i stå under sine oplæg til møder, når vi fik øjenkontakt. Mistede koncentrationen når jeg var tilstede. Mailsne i mellem os blev mere og mere intime, og vi begyndte at ses. I aug sidste år kontaktede han mig og sagde lige ud at han ville ha et seksuelt forhold til mig, at han havde følelser for mig, men han mente ikke at de ville udvikle sig til forelskelse, men hvis forelskelse opstod i mellem os, måtte vi så finde en løsning på det. Han ville gerne ha at vi skulle kunne mødes for at ha sex og intet andet. Han var bange for om det at jeg nu vidste at han gerne ville mig, ville få mig til at miste interessen. Det slog mig ud og overraskede mig meget, at han kun ønskede et seksuelt forhold, fordi jeg var overbevist om at han var forelsket i mig. Jeg gik med på det, og valgte at ignorerer mine alarmklokker. På det tidspunkt stod det klart for mig at jeg allerede var forelsket og at jeg håbede at det kunne udvikle sig, Vi fik begge meget travlt på jobbet og han blev forfremmet til leder, og fik rigtig meget at se til. Jeg forsøgte at sætte 'møder' op, men det passede aldrig. Ofte svarede han ikke på mine private mails. Forholdet i mellem os på arbejdspladsen blev fuldstændig kollegialt, ingen flirt, ingen berøringer. Jeg begyndte at blive enormt jaloux på de andre kvinder på arbejdspladsen, som han kunne pjatte og grine sammen med. Når vi var sammen, var energien så intens at vi faktisk ikke formåede at føre en samtale. Vi er begge generte, og meget blufærdige overfor hinanden.Vi kommunikerede via blikke, kropssprog - og vi blev ret gode til at 'aflæse' hinanden. Jeg blev så frustreret at jeg spurgte ham om han havde mistet interessen for mig, og han blev fuldstændig overrasket - det havde han bestemt ikke, men han havde så meget om ørerne at der ikke var overskud til andet. Jeg måtte fortælle ham at det her ikke fungerede for mig, og vi valgte at lægge det på hylden. Til julefesten flirtede han åbenlyst med en anden, og det var dråben for mig. I Januar stoppede jeg forholdet. Stemninge mellem os ændrede sig fra anstrengt til hæsligt. vi ignorerede hinanden åbenlyst, gik når den anden kom ind i lokalet. Bestemt ikke den mest voksne løsning, men jeg var nødt til at fysisk fjerne mig fra ham, fordi det gjorde ondt at se ham. Jeg valgte at sygemelde mig fra mit job - jeg kunne ikke holde ud at være dér længere, og forholdet i mellem os var klart en medvirkende årsag. Den dag, hvor jeg valgte at sygemelde mig talte vi rigtigt sammen for første gang. Det var så befriende at vi rent faktisk kunne tale sammen om andet end arbejde, hotelværelser, og det stod klart at der stadig var gensidige følelser i mellem os. Vi mødtes en gang mens jeg var sygemeldt, og jeg forsøgte at fortælle ham hvordan jeg havde det mht 'os'. Han sagde at det var bedst for ham at det var slut lige nu, at han ikke havde overskud til at byde ind, at være en aktiv del i forholdet. Jeg fortalte ham at mine følelser var uændrede. Han mente at jeg kun ville ha ham, fordi jeg ikke kunne. Han sagde at forholdet i mellem os ikke ville blive til mere så længe vi var på samme arbejdsplads. Jeg har aldrig fortalt ham at jeg er forelsket i ham, og nu er det for sent og pointløst. Jeg føler at jeg ville ydmyge mig selv fuldstændig ved at skulle fortælle ham det... Jeg ser ham hver evige eneste dag, ser ham iagttage mig, ser ham flirte med andre kollegaer. Vi taler ikke sammen, vi undgår hinanden, og jeg er stadig hovedkuls forelsket i ham. Mit hoved ved det er slut i mellem os, men resten af mig vil ikke accepterer det. Han flirter stadig ind i mellem med mig, og virker stadig tiltrukket af mig. Mine spørgsmål er: Er der ingen anden løsning end at skifte job? Er jeg virkelig nødt til at 'tilstå' overfor ham?
Svar fra Camilla Holst, Psykolog
Kære Forelskede
Du starter med at fortælle, at du er gift, men nævner herefter ikke dit ægteskab med et ord. Elsker du din mand, og ønsker du fortsat at være gift med ham? Hvordan havde I det før denne affære?
Hvis svaret er, at du faktisk elsker din mand og gerne vil være sammen med ham, synes jeg, du skal arbejde på at glemme din gifte kollega og i stedet fokusere på dit ægteskab. Hvis du derimod har det skidt sammen med din mand og drømmer om at starte forfra med en anden, åbner det selvfølgelig op for nogle andre muligheder.
Uanset hvad virker det dog ikke, som om din flirt med kollegaen kan udvikle sig til et trygt, stabilt forhold. Og hvis du skal være ærlig, er et rent seksuelt forhold så nok for dig, når du har følelser for manden? Det vil formodentlig kun gøre dig ulykkelig i længden, også selvom det virker tiltrækkende, og jeg forstår, at I har en helt særlig kemi.
Din kollega er gift, men lyder på trods heraf, som om han flirter en del og ikke har de store problemer med at være sin kone utro. Er det den mand, du ønsker at dele dit liv med? Og hvis svaret er nej, er en flirt eller en affære med ham så værd at miste dit ægteskab for?
Måske dømmer jeg din kollega for hårdt, men ud fra hvad jeg kan læse i dit brev, gør han dig ikke glad nu, og der er ikke meget der tyder på, at det vil ændre sig i fremtiden. Tænk på, hvad du har brug for fra ham for at blive tilfreds. Er det realistisk, med tanke på hans familie, arbejdet og hans generelle opførsel over for de kvindelige kollegaer, at du kan få det, du behøver?
Du spørger, om du bliver nødt til at tilstå. Det kommer an på, hvad du gerne vil opnå. Hvis du ønsker at give ham muligheden for at vælge et forhold med dig, er du nødt til at fortælle ham, hvad det er, du ønsker. Du skal bare være forberedt på at han ikke nødvendigvis er lige så interesseret i at give dig svar på noget omkring jer. Han er jo afklaret. For ham var det et seksuelt forhold og ikke noget andet. Et erotisk forhold er nødvendigvis kærlighed i den forstand som vi kender den fra lange parforhold. Du kan forsøge at lægge kortene på bordet, og håbe på et ærligt svar. Hvis du derimod ønsker at komme ud af forholdet så smertefrit som muligt, må du overveje, hvad der vil hjælpe dig mest. Et jobskifte er nok det bedste bud, men det skal selvfølgelig være muligt rent praktisk. Men hvis din intention er at afbryde jeres forbindelse, er det lige præcis det, du skal gøre. Du får mest ud at vælge dig en tvungen hobby, som du kan dyrke nat og dag, for at få tankerne om ham på afstand. Erotiske forhold kommer og går og det er ikke meningen at vi skal dvæle alt for længe ved dem, når de er overstået. Det fører kun tankemylder med sig, som du ikke kan bruge til noget. Og så er der for så vidt ingen grund til at tilstå noget som helst – så er der højst brug for at bede ham lade dig være, samtidig med at du gør det samme med ham. Og så må tiden vise, om I kan arbejde samme sted uden at det forstyrrer dig for meget.
Denne affære var aldrig opstået hvis ikke det var fordi der mangler noget i dit eget liv. Kig rundt i krogene på dit liv og se på hvad der mangler at blive puttet ind. Og gå så i gang med at fylde dit eget liv op med noget du kan lide at beskæftige dig med. Der må være nogen mennesker du skal se, nogle hobby’s du kan tage op eller noget andet du kan fylde ind i dit liv, som får dine tanker væk fra ham.
Varm hilsen
Camilla Holst
