• CityTerapi
  • Print
  • Sitemap
  • Søg
  • Send til en ven

Forhold

Spørgsmål:
Forhold....

Kære Camilla,

For 1½ måned siden træder en mand ind i mit liv -jeg vælter....r på daværende tidspunkt i forhold på 12 år....et forhold der har kørt på lunkent blus ca. de sidste 5-6 år. Prøvede sidst at komme ud af det i juni måned, men trusler, samt at jeg fik ondt af ham, fik mig til at gå tilbage. Jeg burde have afsluttet det for laaaaang tid siden men, et barn og måske "medlidenhed" fik mig til at lade være......ved det ikke.

Manden der træder ind, kender jeg ikke. Jeg reagerer bare ved synet af ham - kan ikke forklare. Vi ender ved samme bord, jeg vil senere gå fordi jeg r sulten, han foreslår at vi alle tager et sted hen og spiser, hvilket vi gør. Efterfølgende tager vi en drink på et andet sted. Jeg tager afsked, da jeg godt kan mærke at dette ender galt. Min "kæreste" har ofte truet med at slå mig ihjel, så tanken om utroskab er laaangt væk. Manden - kaldet X fremover - giver mig dog navn, adresse, tlf. nr, samt tid og sted, idet vi har lavet en "aftale" om at udveksle arbejds kraft. :-) Jeg kommer ikke på det aftalte tidspunkt, men sender dog en sms - han svarer. Svarer tilbage, men denne gang tager det en uge før han svarer. Sender så endnu en sms, som han svarer på efter 5 dage....(ja, jeg r vist lidt dum....) 2 uger efter mødes vi igen og tilbringer aftenen sammen og ender hjemme hos ham - intet sexuelt foregår og han kører mig hjem om morgenen. De følgende par uger mødes vi flere gange og når vi r sammen, føles det perfekt! Måden han holder mig på, måden han kigger på mig......jeg er langt væk! Har i mellemtiden fortalt min "kæreste" at jeg vil ud af forholdet - har ikke følelser længere. Det har faktisk intet med X at gøre..........jeg er fuldstændig afklaret.

Men X tror åbenbart at han r grunden.....hvilket er helt forkert - en, jeg kan godt forstå ham. Føler at hver gang vi er sammen er alt godt, og når jeg går trækker han sig væk fra mig. Det er forfærdeligt og jeg er helt ved siden af mig selv - mavepine, kan ikke spise osv. - har faktisk tabt 9.5 kg. siden første dag han trådte ind i mit liv. jeg har prøvet at konfrontere ham med mine følelser - at det gjorde ondt at han trak sig væk, og han har forklareret at han har svært ved forhold. Han skrev dog som svar en dag at han var "temmelig glad" for mig - det gjorde mig høj! Jeg var efterfølgende hos ham og lavede sjov med at han "kørte" rundt med mig- han følte at jeg synes han var et svin........dagen efter fortalte han så at han havde følelser for mig, men var ikke forelsket, så derfor var det forkert.......

Jeg er helt færdig.....jeg er SÅ vild med ham, jeg elsker at være sammen med ham og jeg er ....ked af det - ulykkelig. Det gør helt vildt ondt. Håber på at han vil sige, at det er hans frygt for et forhold/for selv at blive såret, der gør at han sagde det - jeg kan jo ikke tvinge ham til at have følelser for mig...
Han kommer fra et forhold der endte rigtig grimt.

Jeg er nu klar til at have et forhold til ham, selvom han ikke er "forelsket" I mig - kun glad for mig..... jeg kan slet ikke finde "right" or "wrong" her........ved bare at han er noget helt specielt, som en anden har behandlet som skidt......og jeg ønsker bare at være hans og gøre ham glad........ men, jeg kan ikke tyde ham.....tror ikke på at han er et "svin"......
Jeg har gjort det klart for min eks, men han håber stadig på at jeg er skør.......

Er jeg idiot når jeg tror at X beskytter sig selv?

Mvh
Zarah

Svar:

Kære Zarah

Du er ikke skør, som din ekskæreste mener. Du er tværtimod meget fornuftig når du vælger at forlade et forhold, der så tydeligt, ikke fungerer. Jeg tror du skal passe på med, at tage din ekskæreste med på råd om din fremtid da det ser ud som om han ikke er særlig omsorgsfuld for dig men kun vil dig det bedste hvis det bliver på hans præmisser.

Og lad mig starte med at sige til dig, at du er dygtig til at passe på dig selv når du er klog nok til at forlade en mand der truer med at slå dig ihjel. Det er nogle grove trusler. Nu har du fået afsluttet det forhold og det har taget dig rigtig lang tid at afslutte det. Godt for dig, det var en brav handling. Det ser ud som om at X er en af de faktorer der hjalp dig til at forlade det forhold der var lunkent og kærlighedsløst. Hurra for det. Jeg tænker på om du ikke i første omgang kan glæde dig over, at du har taget et skridt væk fra et forhold der var så usundt for dig, at du ikke engang turde at tænke på en anden uden at være bange for hvad din ekskæreste ville gøre ved dig. Glæd dig, søde Zahra over, at du kan stå på egne ben og ikke er bundet i et forhold med trusler længere. Nu er du fri og kan forvalte den frihed til noget glædeligt og lykkeligt for dig selv. Du har fortjent god kærlighed og den skal du nok få. X er en vigtig brik i dit liv, på mange måder. Hvis du ikke havde mødt X havde du måske ikke haft modet til at komme ud af det usunde forhold med din ekskæreste. Og uanset om X og du skal være kærester eller ej har han jo været en hjælp i dit liv, på det rigtige tidspunkt.

Dit forhold til X er ikke spild af tid fordi det har fået dig til at værdsætte dig selv og derfor komme til et uundgåeligt valg med at forlade et dårligt fungerende forhold men du er ked af at X ikke er forelsket i dig. Det kan jeg godt forstå men det er altid svært, at få andre til at elske os, hvis de ikke er parate til det. Og for mig lyder det som om at X ikke er parat til at elske dig, lige nu. Det er hårdt men han har nogle grunde som du ikke kan opløse for ham. Du siger, at han kommer fra et forhold der endte grimt og det kan være, at den erfaring er noget som han skal bearbejde før han er klar til at komme videre. Fra min synsvinkel ser det ud som om at X betyder noget bestemt for dig. Han er prinsen på den hvide hest der kom og reddede dig fra trolden (din ekskæreste). Mødet med X gav dig mod og viljestyrke til, at forandre dit liv. Derfor har X en langt større betydning for dig end han aner.

Hvis du virkelig ønsker hans kærlighed tror jeg, at du skal indstille dig på, at være meget tålmodig og ikke kræve alt for meget af ham. Han ved jo ikke at han er din redning, vel? og måske kan det komme til at virke overvældende for ham at du vil have ham med hud og hår og det hele…

Det er svært at være så forelsket som du er men måske kan du gå forsigtigt frem så du ikke overvælder ham med alt den kærlighed du føler at du skal give ham igen, fordi han har været med til at forløse dig af dit tidligere forhold.

Jeg ønsker dig alt det bedste og sender en stor portion kærlighed til dig

Varm hilsen

Camilla Holst


Kontakt os på:

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?