Frustration over ikke at få kram nok!

Spørgsmål:
Frustrationen over ikke at få kram nok!

Hej Camilla


Jeg er gift med en mand, vi har hver 2 børn fra tidligere ægteskaber, det i sig selv kan give lidt frustrationer, men det er nu ikke det værste.
Vi har alt hvad man skal ha´ som en stabil famillie, Men vi er blevet enorm dårlige til at bekræfte hinanden. Her taler jeg ikke om sex, da det er helt fantastisk ;-) Jeg mener det med at jeg ikke får kram og det dér blik der siger "jeg elsker dig"


Jeg har flere gange spurgt efter lidt mere handling og ventet med tålmodighed (og nogen gange uden tålmodighed) Jeg er snart ved at nå til den konklusion, at han er af den gammeldags tybe, som når man er sat, behøver jeg ikke at kæmpe mere for min kvinde!!!
Samtidig er han jaloux, og kan gå helt i spåner hvis jeg har lyst til at besøge en veninde der bor langt væk og derfor må overnatte. (dette har jeg så ikke gjort i flere år, desværre)


Han er rigtig dygtig til at spille den forurettede, hvor jeg er den der glemmer hurtigt og ikke ønsker at spilde tid på at være sur.
Men men, HVORDAN får man ham til at forstå hvad mine behov er i dagligdagen? Og så også agere derefter.
Det er nok et lidt klassisk problem... :-)

Svar:

Kære frustrerede

Jeg kan godt forstå at du har brug for den fysiske bekræftelse i jeres kontakt. Det er skønt at få et lille klem, en dyb øjenkontakt og et bekræftende blik. Du kan starte den gode kontakt med at bruge din krop til at tale i et positivt kropssprog til ham. Prøv at lægge mærke til dit eget kropssprog. Hvordan er din kropsholdning når du er hjemme med ham. Er du slap og sammensunken eller er du rank og indbydende? Hvis du ønsker, at han skal have lyst til at give dig kram, kys og kærlige blikke må du flirte lidt med ham gennem dit kropssprog for at lokke ham til at give dét du ønsker. Hvis du stiller dig op med armene over kors og mundtligt og forlanger, at han skal give noget mere kærlighed sender du signaler til, at du vil have noget af ham uden at give noget til gengæld. Det vil han helt sandsynligt reagere negativt på og så vil du ikke få noget kærlighed fra ham. Du skal i stedet vise ham hvad du ønsker, ægge ham til at synes at du er uimodståelig. Du kan drille ham, kilde ham eller sende ham sexede blikke og smil. Det skal nok få ham til at vågne op. Forestil dig, at han er den fyr du ønsker allermest at lægge an på og du må kun bruge dit kropssprog til at imponere ham med. Når du har udsat ham for denne  ’kur’ i et par dage vil du få en mand der pludselig er langt mere levende og har lyst til dig.

Jeg kan forstå, at han er jaloux på dig og det er i hvert fald et tegn på at han har svært ved at håndtere nogle bestemte følelser. På den ene side er hans jalousi et udtryk for, at han ikke vil miste dig og på den anden side kan den medføre store konflikter i jeres forhold hvis du oplever at han kontrollerer dig. Jeg vil foreslå dig, at komme hans jalousi i møde og spørge ind til hvad han præcist bliver jaloux over. Lad ham fortælle dig om hvad han tænker, føler og hvad han er bange for skal ske, når du tager ud til din veninde. Det kan hjælpe jer begge, at gå ind i jalousien og undersøge hvad den opstår af, i stedet for at gå uden om den eller lægge låg på den.

Skriv endelig til mig og fortæl om din erfaring med at bruge dette råd

Varm hilsen

Camilla Holst

Dette brev er taget fra kvinder.bt.dk


Kontakt os på:

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?