Hjælp, min kæreste vil udstationeres!
Spørgsmål:
Hjælp, min kæreste vil udstationeres!
Jeg har haft en kæreste gennem snart 16 mdr. Jeg har aldrig elsket en fyr på den måde, som jeg elsker ham. Trods hans alder (han er 22, og jeg er 23), virker han meget moden mht. at have et forhold, arbejde osv. Vi har indtil videre boet hver for os (ved vores forældre), og jeg har lidt gået og ventet på, at han skulle tage skridtet til at foreslå, at vi flytter sammen. Det har han så gjort for et par måneder siden: ’Jeg tænkte på, at vi kunne flytte til Vejle sammen?’ Dejligt. Vi går og kigger på lejlighed lidt hist og her.
Nu er det sådan, at han har været inde som værnepligtig de sidste 4 måneder, og han er åbenbart blevet meget interesseret i at blive udstationeret. Det skal jo helst være i denne omgang, så han kommer af sted sammen med sine vante soldaterkammerater (dvs. der skal nok gå ca. et år, før han smutter). Han ringede til mig og spurgte om min mening om, hvis han ville af sted til Afghanistan. Han var meget obs på, at sikkerheden skulle være rimeligt høj, så han havde tænkt sig, han skulle af sted som sygepasser inden for nogle store mure...
Først blev jeg utroligt ked af det, mest af alt, fordi jeg troede, det var et halvt år. Da jeg fandt ud af, det kun handlede om 3 måneder, kunne jeg bedre overskue det. Han havde jo forsikret mig mere eller mindre om, at risikoen ikke var så stor (og jeg gennemtjekkede selv området på nettet, for en sikkerheds skyld). Jeg var næsten klar på at sige ”ja, jeg synes, du skal tage af sted”, selvom det betød, jeg måske blev nødt til at flytte hele mit studie til Kbh. Men da jeg så ringede til ham, og skulle have de sidste spørgsmål/svar på plads, fortalte han mig pludselig, at han faktisk hellere ville til Kosovo… Dvs. et helt halvt år!
Det var min største frygt, da han meldte sig som frivillig i militæret. Selvfølgelig næstefter frygten for, at han ville komme til skade. Det er fint nok, at jeg ikke kan være sammen med ham i et halvt år. Jeg kommer til at savne ham ekstremt, mens han hygger sig på sin ’badeferie’ dernede (det skulle vist ikke være slemt i Kosovo)… Min bekymring er: Hvordan reagerer mennesker psykisk på at være fysisk fra hinanden i så lang tid? Det har taget mig utroligt lang tid for mig at skabe den kontakt med min kæreste, som vi har nu… Jeg har det med at føle en vis afstand til de fleste mennesker, og det har taget mig måske halvdelen af den tid, vi har været sammen, om at få skabt den nære tilknytning, jeg har til ham. Jeg føler ikke længere, jeg er i en boble – altså, jeg har hele tiden godt kunne lide ham, men nu føler jeg virkelig, vi er tætte på en helt anden måde (lyder det forvirrende? Giver det mening?). Jeg er virkelig bange for, at når det halve år er gået, og vi ser hinanden igen, at jeg skal til at starte helt forfra… Og at jeg måske slet ikke kan genoprette den kontakt, vi har… At det vil føles underligt at kysse ham igen… At det vil være underligt at få ham tilbage i min hverdag? Hvordan vil han selv have det? Hvordan har kærestepar det normalt efter den ene part har været udstationeret så lang tid? Hvad kan jeg forvente mig af det?
Jeg har sådan lyst til at give ham lov, men jeg er rædselsslagen for eventuelle følger…
Jeg håber, du kan give mig lidt info.
Hilsen
Bema-Linda
P.S. Jeg har prøvet at søge efter noget litteratur om det, men det har desværre været forgæves…
Svar:
Kære Bema-Linda,
Der er skrevet en bog af og til soldater omkring udstationering 'I krig for freden' er titlen. Jeg forstår godt, at du synes det er svær kamel at sluge, at din kæreste skal væk i et halvt år. I er stadig nyforelskede, og det gør ondt at være fra hinanden når jeres kærlighed er så blomstrende men samtidig har I været sammen så længe, at du føler dig tryg ved ham. Sættes forholdet overstyr ved, at den ene part rejser væk?
Det er svært at svare på. Jeg tror det er vigtigt, at I får fundet frem til hvad denne her udstationering kan give til jeres forhold fremfor hvad det ødelægger. Så bliver din tilgang mindre ulykkelig. Hvis han har taget beslutningen om at ville af sted kan du tage alle midler i brug for at få ham til at ombestemme sig men du kan ikke tvinge ham. Du kan gøre op med dig selv om du kan vente på, at han kommer hjem igen og hvis du gør det hvordan skal I så holde kontakt mens han er væk? det er vigtigt at tale om og aftale på forhånd, så ingen af jer føler sig alene. Sammen må I tale om hvilke bekymringer du har for hans udstationering. Hvordan mon du tror at det vil påvirke jeres forhold? Fortæl ham om dine bekymringer, din frygt, din glæde ved jeres forhold og din kærlighed til ham. Måske har du overvejelser over hvad der kan ske med ham udfra alle de skræk scenarier du måske har set og hørt men han har jo bestemt sig for, at ville dén vej med sin karriere.
Jeg kan ikke lade være med at studse over, at du kalder Kosovo for en 'badeferie'. Jeg fornemmer, at du føler dig svigtet over, at din kæreste overvejer at tage af sted. Det forstår jeg godt, for jeg har set rigtig mange mennesker, der reagerer på samme måde som dig. Det er vigtigt, at du får spurgt ind til hans motiver for at rejse – kan det være, at han gør det for at øge sine karrieremuligheder og ikke blot for at være af sted med soldaterkammeraterne?
Nogle af de vigtigste ingredienser i et stabilt, trygt og varmt forhold er gensidig respekt og forståelse for hinandens verdener. Det er naturligvis ikke blot dig, der skal respektere og forstå din kærestes verden. Det samme gælder ham. Din frygt for følgerne af din kærestes udstationering er i mine øjne forståelig og vigtig at tage hånd om. Hvis din kæreste ender med at tage af sted, kunne I eventuelt aftale nogle fælles spilleregler for, hvordan det halve år skal forløbe og hvordan I finder ind til hinanden igen, når han kommer hjem.
Mennesker reagerer forskelligt på at være fysisk fra hinanden i lang tid, så jeg kan ikke fortælle dig, at det vil gå galt eller godt. Jeg har set eksempler på begge dele. Den måde, hvorpå man håndterer og forholder sig til udfordringen er bestemmende for, hvordan det kommer til at gå. Det kan sagtens lade sig gøre at være væk fra hinanden i lang tid og finde ind til hinanden igen, når man ses. Nogle gange kan man endda få et endnu tættere forhold til hinanden. Det kræver imidlertid, at I spiller sammen som et team. Det, at din kæreste skal udstationeres, er en fælles udfordring, som I skal håndtere sammen. Husk endelig på at det ikke er dig han vælger fra. Han tilvælger bare et job som er en personlig udfordring han har brug for.
Jeg får en tanke om du måske tidligere i dit liv, er blevet svigtet. Det virker nemlig som om at du har meget svært ved at have tillid til at han kommer tilbage og vil elske dig igen. Hans valg har sikkert intet at gøre med hans kærlighed til dig. Højst sandsynligt er en udstationering en udfordring han har valgt til sig selv.
Jeg ønsker dig meget held og lykke med jeres forhold og håber at du holder ud fordi det lyder som om at I har rigtig meget at bygge på
Varm hilsen
Camilla Holst
