Hvordan får jeg ham til ikke at glemme mig og vælge mig?
Hej Camilla,
Håber at du kan give mig nogle gode råd. Jeg fornyligt været sammen med en gift mand, og ved ikke hvordan jeg skal opfører mig, så han ikke glemmer mig. Jeg er ikke interesseret i et forhold med ham, kun hvis kan gik fra konen - men er bange for at han glemmer mig.
Vi har kendt hinanden i over 20 år, hvor vi den gang kyssede lidt - Siden har vi hørt lidt om hinanden på afstand, da vi har været i samme ydre omgangskreds. Vi er siden begge blevet skilt, men han er så blevet gift, købt hus og fået et barn mere inden for 2,5 år. Han siger selv at alt gik for hurtigt.
Vi havde en fantastisk aften, trods vi begge var beruset - rigtig god sex, selvom det var første gang. Jeg har talt med ham en gang side, og han har det rigtig skidt over at han har været hans kone utro så tidligt, og tænker meget på hvorfor. Han siger at han altid har været tiltrukket af mig og har holdt "øje" med mig. Han synes hans har mistet sin egen respekt og billede af sig selv, og tør ikke se mig pt. Han har brug for at finde ud af hvorfor, han har været sammen med mig, hvad der er galt i hans ægteskab, som ellers er problemfrit. Han havde det rigtig skidt sidst han blev skilt, selvom det var ham som gik. Men det står som det værste i hans liv. Han siger at hvis han ikke havde fået den barn med hende den nye, ville tingene være nemmere. Jeg kan mærke at der skete et eller andet imellem os, da vi mødtes, som om vi bare ikke kunne lade hinanden være - så stærke energier, som vi ikke kunne arbejde imod.
Han er gået i tænkeboks, da han vil prøve at have fokus på hans nye familie, finde ud af hvad der er galt /om der er noget galt. Så jeg hører ikke fra ham - men ihh.. hvor ville jeg gerne have ham - Jeg ved godt at det egoistisk at tænke sådan...
Men han har fødselsdag, og af natur er jeg meget betænksom og elsker at gøre andre glade. Derfor ville det være naturligt for mig, at sende en sød/rolig mail og ønske ham tillykke, men jeg har så også hørt, at det er bedre ikke at lade sig hører fra sig som kvinde. Men jeg vil jo gerne vise ham, hvem jeg er uden at presse på overhovedet, men er bange for at han har nemmere ved at glemme mig, når han ikke høre fra mig - måske tror han at jeg ikke er interesseret... Skal jeg poppe op en gang i mellem eller bare slet ikke kontakte ham. Hvad virker bedst på en mand i hans sted, hvor han har det rigtig træls? Hjælp, hvad skal jeg gøre - så han IKKE KAN glemme mig??
Hilsen
Jydepigen
Svar fra Camilla Holst, psykolog
Kære Jydepige
Lad mig allerførst sige, at jeg godt forstår, at denne situation er alt andet end nem. Så selvom mit svar måske virker entydigt er jeg godt klar over, hvor svært det hele må være for dig.
Du skriver, at du ikke vil glemmes, samtidig med at du understreger, at du ikke vil have et forhold til en gift mand. Du vil kun involvere dig med denne mand, såfremt han forlader sin familie.
Men er du ikke allerede involveret nu, hvor du tænker på, drømmer om og overvejer at kontakte ham?
Du har ret i, at han sikkert bedre vil huske dig, hvis du skriver til ham af og til eller på anden vis minder ham om, at du findes. Spørgsmålet er snarere, om dette nødvendigvis fører noget godt med sig? For ligesom han ikke får lov at glemme tvinges også du til at huske, og du holdes dermed fast i forholdet og i en venteposition, som kan være meget belastende for dig i længden. Det kan være svært at se eller forstå nu, men at være forelsket i en, man ikke kan få helt og altså må dele, og som man måske i sidste ende aldrig får, er en udmattende, sorgfuld proces, som det kan tage længe at komme over igen. På det stadie, hvor du er nu, er der flest gode følelser, og spændingen og forelskelsen har det med at overskygge fornuften. Men du må gøre dig klart, at der kan komme en del mere på spil senere, og at dette bør undgås, med mindre du virkelig tror på en fremtid for jer.
Selv hvis manden husker dig og er tiltrukket af dig, er dette i sig selv heller ingen garanti for, at han vil kaste sig ud i en skilsmisse for anden gang på forholdsvis kort tid. Det, at der er et barn involveret, gør desuden beslutningen endnu sværere at tage, og helt realistisk risikerer du altså at skulle vente længe – og måske forgæves – på denne mand.
Du har altså en beslutning at tage. Du, og ikke han, har ansvaret for dit liv og din fremtid, og det er op til dig at afgøre, hvorvidt du vil satse på denne gifte mand. Og for at træffe det valg må du være ærlig over for dig selv. Hvor forelsket er du i ham og visa versa? Hvor længe er du klar til at vente? Er han ventetiden, hemmelighederne, længslen, jalousien osv. værd?
For mig lyder det, som om manden allerede har forsøgt at melde ud, at han vil give sin kone og sin familie en chance. Han kan selvfølgelig skifte mening eller ende med at erkende, at det bare ikke går, men lige nu er det denne udmelding, du skal forholde dig til. Han har i princippet valgt, og det er ikke dig, han har valgt. Det kan lyde hårdt, men da affærer og situationer som denne som nævnt potentielt er meget smertefulde, kan du spare dig selv en masse, hvis du har styrken til at vælge dig selv nu. Vi kan alle have en tendens til ikke at høre rigtigt efter, hvad den anden siger i situationer som denne. Og hans signaler er sikkert også alt andet end entydige. Men ikke desto mindre har han direkte sagt, at han vil prøve at fokusere på sin nye familie, og det er faktisk godt, at han har haft modet til at sige sådan. Har du modet til at lytte?
Du beskriver de stærke energier, som du følte mellem dig selv og manden, og jeg forstår udmærket den glæde og spænding, sådan en tiltrækning giver. Det er klart, at du higer efter mere og føler, at dette kan være noget helt specielt. Faktisk kan blot det, at det hele er så forbudt og risikabelt, som sex med en gift mand jo er (i hvert fald for ham), udgøre en ret stor del af alle de følelser, I følte så stærkt mellem jer.
Og hvis manden melder ud, at det er dig, han vil have, og at han vil forlade sin kone for dig, vil det naturligvis være fantastisk. Desværre sker det alt for ofte, at manden enten slet ikke har lyst til at tage denne beslutning eller har så svært ved det, at det aldrig bliver til noget. Og så står den anden kvinde, i dette tilfælde dig, i en situation, som kan gøre frygteligt, hvis hun er nået at blive rigtigt forelsket.
Derfor må mit bedste råd til dig være at acceptere det valg, det lyder, som om manden har truffet, og altså lade ham være. Så undgår du at blive mere såret end højst nødvendigt, og selvom det kan virke som noget af et antiklimaks, yder du faktisk stor omsorg dig selv.
Jeg ønsker at du passer på dig selv.
Varm hilsen
Camilla Holst
