Jaloux papmor
Spørgsmål:
Jaloux papmor
Hej Camilla,
Mit problem er, at jeg for et halvt år siden mødte verdens dejligste mand. Jeg blev forelsket selvom jeg egentlig godt vidste, at han havde en datter på ni år. I starten fyldte hun ingenting, men da jeg efter godt to måneder mødte hende, brød jeg mig ikke om hende, måske udfra alle de ting min kæreste havde fortalt mig at hans eks-kæreste og datter havde budt ham. Jeg er flov over at indrømme, at jeg ikke kan fordrage at være i stue med hverken hende eller ham hver anden weekend, når han har hende. Jeg synes han var så stærk en person da jeg traf ham, men sammen med hende lider han af ubetinget dårlig samvittighed og tør ikke sige fra overfor hende.
Det er som om mit syn på ham ændres langsomt og han opdrager hende på en helt anden måde end jeg ville gøre. Jeg ved godt, at jeg bliver nødt til at acceptere hans datter med tiden, men hvad vil du råde mig til at gøre for at nå derhen? Ellers tror jeg at vi mister hinanden. Vores eneste skænderier handler om at jeg enten er jaloux på deres tid sammen eller at han kan mærke at jeg ikke bryder mig om at høre om hende.
Jeg er 33 år og har gennem hele mit liv lovet mig selv, at jeg aldrig ville falde for en mand med et barn - og bang, nu er jeg havnet midt i det. Det stemmer slet ikke overens med det billede jeg har af mit liv oppe i hovedet.
Tak for en skøn brevkasse!
Knus fra Maja
Svar:
Kære Maja
Børn vælger ikke selv deres nye stedforældre. Det er svært at være et barn på ni år som skal dele sin far med en fremmed. Pigen har jo ikke forelsket sig i dig, så hvordan kan du tage det for givet at hun skal holde af dig. Har du gjort dig fortjent til hendes kærlighed? Hvis du skal have en chance for at få dette forhold til at glide må du prøve at sætte dig ind i hvordan det er at være ni år og få sit liv invaderet af en stedmor som kræver kærlighed fra ens far. For hende er du jo en tyv der forsøger at stjæle hendes far. Husk på, at hun har levet med ham i ni år og pludselig kommer du og ’stjæler’ ham. Det er ikke fair, set udfra en ni årigs synspunkt. Derfor må du ikke dømme hende på forhånd. Hun beskytter jo bare den hun holder af, udfra de forudsætninger hun har som ni årig. Du er 33 år gammel og derfor voksen nok til at leve dig ind i et barns verden.
Du må op på lakridserne hvis du vil have hende til at holde af dig. At være stedmor kræver masser af overskud, kærlighed og mental plads til dét barn som vil være en del af dit parforhold fremover. Det er hårdt slid og det betaler sig fordi du får et tillidsfuldt forhold baseret på kærlighed. Det kan blive smukt og stort, hvis du vil dét. Men hvis du kun vil se problemer og kun vil opfatte pigen som en klods om benet kommer det aldrig til at gå godt. Pigen vil opfatte din modstand og modarbejde alt hvad du gør. I vil gå skævt af hinanden altid og du kan udkæmpe kampe fra nu af og til du ikke orker mere. Det vil være synd for både pigen og dig.
Jeg mener, at du skal tale med hende om hvordan I skal få det bedste forhold sammen. Spørg hende hvad hun kan lide, at I skal have sammen. Hvis hun ikke ved dét så foreslå hende, at I laver nogle ting sammen. Bare dig og hende. Giv dig selv lov til at lære hende at kende og se på alle hendes positive sider. Hun er ikke en konkurrent til din partners kærlighed. Hun er et barn der har brug for kærlighed og opmærksomhed. Så vil hun vokse og glædes over at du er i hendes liv.
Jeg ønsker for dig, at du får al den kærlighed du har brug for.
Varm hilsen
Camilla Holst
