Jeg elsker ham!
Spørgsmål:
Jeg elsker ham!
Hej Camilla,
Jeg mødte en skøn spansk fyr i november sidste år. Det var et one night stand toede jeg, da han havde sagt at han havde kæreste. men han ringede ti dage efter og ville se mig igen og sagde at han ikke længere var sammen med kæresten. Jeg skulle alligevel til Spanien og besøge en veninde. Han boede ikke langt fra den by min veninde bor så han kom og hentede mig og jeg boede hos ham i 5 meget intense dage hvor jeg mødte hans familie og venner. Vi elskede og han viste mig mange ting. Jeg græd da jeg skulle hjem fordi jeg var bange for at det bare var det og at jeg ikke skulle se ham mere. Den sidste dag sagde han at jeg skulle tænke mig godt om. At jeg skulle vide at han ikke rejser fra sin landsby. Han er med i et familiefirma. Jeg sagde at vi jo havde tid nok og forelsket som jeg var sagde jeg at jeg kunne færdiggøre mit studie dernede hos ham. Han skulle så til Tyskland med arbejdet nogle dage og jeg tog hjem. Han tog så flyveren til mig i DK og boede hos mig nogle dage. Vi var bla. til middag hos noget familie han har her. De dage var meget intense, men jeg kunne fornemme at han var bange og når vi var ude en aften talte han om skilsmisser og hvor nemt det er for nogen at blive skilt . Han sagde at jeg jo havde alt her i Danmark og om jeg kunne undvære mine hobbyer osv. Jeg sagde at jeg ville have ham og at jeg til enhver tid ville springe ud i kærligheden-ellers ville jeg jo fortryde at jeg ikke gjorde det. men han så bare bange ud.
Da han tog hjem aftalte vi at vi skulle skrive sammen på skype , at jeg skulle komme derned i april nogle uger osv. Men vores kommunikation belv dårlig. jeg blev lidt jalous over nogle profiler han havde af nogle veninder på facebook. det blev han ked af og sagde at han havde hårde odds imod sig og at hvis han også skulle "kæmpe" for min tillid var det svært. At det var mig han ville have men at jeg skulle give ham tid i sit hjerte. Da jeg spurgte ind til eks kæreste viste det sig at det var hende der havde slået op med ham. De havde slået op inden han mødte mig. Og jeg blev fornærmet og sagde at han så havde ´brugt´mig for at komme over hende og at han skulle tænke sig om nu. Efter det trak han sig tilbage. Jeg fortrød hvad jeg havde sagt og sendte ham en mail hvor jeg erklærede ham min kærlighed og bare sagde at jeg var sårbar fordi jeg er så glad for ham.
Han ignorerede mig i en uge. så greb jeg knoglen og han sagde at han stadig elskede sin eks og desuden var bange for at hvis jeg kom ned til ham og tog hjem igen efter noget tid, det ville såre ham og desuden kunne han ikke have et langdistance forhold. det havde han prøvet før og det havde gjort ondt. Måske var det med eks´en bare en undskyldning. Jeg så det som et afslag og skyndte mig at sige at vi kunne være venner. For at beskytte mig selv. Efterfølgende skrev han nogle smukke digte til mig om bla. at erfaringen siger det er umuligt, at det ikke er andet end smerte, men at sådan er kærligheden. og så fik jeg håb! han kom herop i forbindelse med arbejde men startede med at bo to nætter hos nogle venner . Det blev jeg lidt ked af, men den sidste nat spurgte han om han måtte sove hos mig, jeg svarede ja. det var dejligt . jeg spurgte om han var forvirret og han sagde både og. Jeg sagde at jeg ville ham. Han svarede ikke, smilede bare. Næste dag tog han tilbage. han sms´de at han tænkte på vores smukke stunder i Dk og Spanien og at det havde været dejligt at se mig og at vi tales ved snart. jeg svarede ikke. To uger efter sms´ede han igen. At det havde været dejligt at se mig og at han havde været i Frankrig med job. Og han stillede en masse spg.smål. Hvordan jeg havde det, hvordan vejret var? hvad jeg lavdede af spændende ting? Jeg ville ikke tabe ansigt så jeg svarede kækt tilbage at alt gik godt og at jeg havde været til koncert med en spansk kendt guitarist og havde talt med ham. Nu har jeg ikke hørt fra ham en måned. Jeg undrer mig og har en sorg over at det ikke blev til noget. jeg elskede ham eller var meget forelsket i ham. Jeg mærkede at han var det samme i mig. Eller tager jeg helt fejl? Kan han virkelig have tænkt mere praktisk /realistisk end romantisk? Altså tænkt på at det ville være for besværligt at vi bor i hver vores land? Jeg troede ellers at kærlighed overvinder alt, selv afstand! Vil man det nok gør man det, ik? Hans egen fætter havde en tysk kæreste der boede i landsbyen. Jeg tænker jævnligt på ham og håber han tænker på mig. Jeg har svært ved at kontakte ham nu for det kanjeg ikke følelsesmæssigt. jeg er så forelsket i ham så et afslag ville være hårdt og et venskab endnu hårdere- deri ligger der jo også et afslag. Skal jeg bare accepetere at han ikke kan ? Hvad med al den intimitet og alle de følelser der var imellem os? Skal jeg ignorere det? Jeg gik fra alt til intet på ingen tid. Jeg elsker ham af hele mit hjerte.
Mange hilsner
Anna
Svar:
Kære Anna
Langdistance kærlighed kan være så skrøbelig. Det er sart, at leve hver for sig og samtidigt dele kærligheden. For dig, har distancen betydet, at du er blevet usikker på jeres forhold og jaloux. Jalousien kan være opstået fordi du er usikker på, om han elsker dig, eller ej. Når du bliver jaloux, skubber du ham fra dig. Jeg forstår godt, at dit savn kan gøre dig ked af det men jalousi er en lidelse som er ødelæggende for parforholdet. Du påfører dig selv alt for meget smerte, ved at være jaloux. Det virker som om at du ikke finder det okay, at han har andre piger på sin facebook profil eller, at han er usikker på, om han vil dig. Det er okay, at du har svært ved at være langt væk fra ham, se piger på hans profil og høre ham være usikker på jeres forhold. Det fortæller hvor din grænse går men hans grænse er et andet sted. Selvom dine negative tanker skulle være rigtige, hvad er så de egentlige konsekvenser af dét? Hvis han ikke tør at kæmpe for jeres kærlighed nu, hvordan vil du så være stillet i fremtiden? Forsøg at gå den værst tænkelige og mest smertefulde løsning i møde. Det værste kan være, at det ikke bliver jer to. Men der er helt sikkert andre omkring dig, parat til at hjælpe og støtte dig med gode råd. Hvem kan du læne dig opad lige nu?. Find en veninde eller kollega som du kan betro dig til. Det er ok at have brug for hjælp! Alle mennesker kan få brug for hjælp ind imellem, selv de stærkeste. At finde sine ressourcer eller tilegne sig nye, gør dig stærk og i stand til at klare svære ting, selv det værst tænkelige. Og at vide at du kan klare selv det værst tænkelige giver ro. Du tror at han tænker dér er for langt imellem jer. Jeg tror at dét er din egen mening. Men du lytter ikke til den fordi den er afgørende for, at du ikke kan se ham mere. Du virker som en loyal og tryg kvinde og et parforhold på disse præmisser giver dig utryghed. Jeg håber du tager den rigtige beslutning for dig.
En varm hilsen
Camilla Holst
