Jeg ønsker et barn mere, men min mand ønsker det ikke
Spørgsmål:
Jeg ønsker et barn mere, men min mand ønsker det ikke
Hej Camilla.
Jeg er en pige på 34 år, som bor sammen med min kæreste på 12. år. Vi har en dejlig dreng på 7 år. Vi har et stabilt og et godt forhold, hvor vi er gode til at lytte til hinanden, og give hinanden plads til egne interesser, men vi har også fokus på os som familie. Vores søn har været og er stadig en god og nem dreng.
For første gang sidste år, begynde jeg at få lyst til et barn mere. Det fortalte jeg selvfølgelig til min kæreste, men han sagde nej fra starten af. Jeg har så lagt det på hylden, og nydt vores liv som det er i nogle måneder, men kan mærke, at jeg undertrykker disse følelser, som så brændende ønsker et barn mere. Jeg tager emnet op engang imellem med kæresten, inden jeg går ud af mit gode skin, men han ændrer ikke mening. Vi skændes ikke, og taler ordentligt til hinanden. Men jeg græder, og kan ikke forstå han siger nej til et stykke kærlighed mere.
Hans forklaring er, at han ikke orker at starte forfra. Det betyder han synes det er hårdt med en baby. Han vil bare gerne nyde os, og det liv vi har nu. Han har IKKE lyst. Han er 33 år, en engageret far, og en dejlig kæreste.
Vi er begge to enige om, at vi vil blive gamle sammen. Vi har det praktiske i orden, mht. plads og økonomi. Det som vi fælles synes kan være svært mht. børn, at vi begge har skiftende arbejdstider. Men vi finder altid en løsning.
Grunden til at jeg ønsker et barn mere er, at jeg er fyldt med overskud og lyst til et barn mere. Jeg tænker også på vores søn på længere sigt. At have en søskende kan være rart og støttende. Jeg har selv 3 søskende. Min kæreste har en søster, som han ser ved familie komsammen. Ja, jeg er mere familie menneske end min kæreste.
Vil lige sige, at jeg aldrig kunne finde på at snyde med prævention.
Hvordan skal jeg forholde mig i dette uløselige dilemma?
Mange hilsner, Mille
Svar:
Kære Mille
Det som slår mig først, når jeg læser dit brev, er hvor godt dit liv i bund og grund lyder til at være. På den måde er du heldig, for hvor frustrerende dit dilemma end er, har du en meget god basis at arbejde ud fra – du har en lille, dejlig familie, som fungerer og som lader til at være fuld af kærlighed.
Men jeg forstår naturligvis godt at du er i vildrede nu, da du mærker lysten til noget mere.
Endnu en snak med din mand om problemet er nok uundgåelig. Men først må du forsøge at gøre dig helt klart, hvor gerne du vil have dette barn. Ønsker du det så brændende, at det er noget du ikke kan eller vil leve uden? Eller er det ikke at få flere børn et kompromis, du er villig til at indgå, fordi du elsker din mand og jeres liv sammen så højt, som du gør?
Dette er naturligvis svære spørgsmål, men det er vigtigt, at du prøver at få klarhed over dine prioriteter. På den måde vil du være bedre rustet til samtalen med din mand, for du vil vide, hvad du kan og ikke kan acceptere.
Der findes naturligvis den mulighed, at du har held til at overbevise din mand om, at I skal forsøge at få endnu et barn. Men hvis din mand i løbet af jeres snak endnu engang slår fast, at han ikke har lyst til at få flere børn, kan dit dilemma komme til at lyde således: vil du blive sammen med din mand og leve det liv, I har nu med jeres ene søn, eller vil du forlade ham for at få et barn til med en anden mand? Valget er naturligvis dit, men ud fra dit brev synes jeg, din mand og du virker som sådan et godt og velfungerende par, at et brud bør være absolut sidste mulighed. Men én af jer må nødvendigvis bøje sig, og hvis din mand nægter, må du finde ud af, om du kan leve med at gøre det.
Husk at værne om den familie du allerede har. Nogen gange kan vi ikke se den lykke vi har fordi vi kigger efter en lykke vi tror vi kan få. Jeg tænker, at det vigtigt at du giver dig selv lov til at værne om den gode familie du allerede har.
Endelig nævner du hensynet til din søn, og naturligvis kan der være mange glæder forbundet med at have søskende, såvel før som senere i livet. Men du skal ikke få et barn mere for at give din søn en søskende. Der er ikke noget i vejen med at være enebarn. Som regel har disse børn gode vækst vilkår og jeg har ikke kunne finde nogle undersøgelser der viser at enebørn har dårligere vækstvilkår end søskende børn. Jeg tænker dog over om der er et andet behov du ikke får ikke får dækket, behovet for omsorg og kærlighed fra din mand? Grunden til at jeg overvejer om du har et udækket behov er fordi du virker ikke er lykkelig lige nu. Jeg tænker på om du føler dig vraget af din mand fordi han ikke ønsker dét barn. Måske oplever du at det er dig han ikke vil have, når han fravælger et evt. kommende barn. Denne problematik er meget vigtig at tage hul på. Hvorfor mon du føler dig vraget af ham? er du i virkeligheden usikker på om han elsker dig? Disse spørgsmål vil jeg råde dig til at overveje før at du kaster dig længere ud i konflikten om det eventuelle barn
God vind
Jeg sender dig masser af kærlighed
Camilla Holst
