Jeg tør ikke sige jeg vil skilles
Spørgsmål:
Jeg tør ikke sige jeg vil skilles
I mange år har alt været mit ansvar – økonomi, børneopdragelse, huslige pligter og økonomi og regnskab i min mands firma. Jeg har været den ansvarlige, men ikke den der tog beslutningerne, bare den der udførte handlingerne og tog ansvaret og skideballen, hvis noget gik galt. Han har ved flere lejligheder endda givet mig skylden for når han bliver urimelig – ’se nu hvad du fik mig til’.
Min mand er meget humørsvingende og hvad han mener den ene dag er noget helt andet den næste. Han er meget jaloux og kan ikke lide jeg får opmærksomhed. Vores børn er meget glade for mig, og de taler meget med mig om alt. Ham taler de kun med af pligt, hvilket også giver anledning til en slags jalousi fra hans side. Han har dog selv skubbet dem fra sig ved hans måde at være på – kommer hjem i dårligt humør og skælder ud, er kun interesseret i dem når det passer ham o.s.v. Er i det hele taget en sprængfarlig bombe, man ved aldrig helt hvordan han reagerer i en given situation.
For 2 år siden blev det for meget for mig, og flyttede på krisecenter med de 3 yngste af børnene. Han blev voldsomt ked af det og jeg flyttede hjem igen. Jeg er meget konflikt sky og har altid bare sagt ja og ammen og bøjet mit hoved. Jeg følte derfor, at eftersom jeg aldrig havde givet udtryk for min utilfredshed før, måtte jeg give ham en chance. Han blev bedre, men ikke nok og nu kan jeg ikke leve på denne måde mere. Jeg har efterhånden mistet lysten til sex med ham, men når han spør mig hvorfor, tør jeg ikke være ærlig og sige at det er fordi jeg føler han har trådt på mig så meget. Jeg ved han ikke vil kunne forstå det. Jeg tror ikke han syntes han gør noget galt. Lige nu taler han ikke til mig på grund af jeg bare sagde at jeg ikke vidste hvorfor, men at jeg bare ikke havde så meget lyst til sex mere.
Jeg er kørt træt i at liste i seng om aftenen for at undgå sex. Jeg føler lyst til at bestemme over mit eget liv, have veninder, gå en hel dag uden at tænke på at der skal være ryddeligt til han kommer hjem. Sidde og se videofilm med børnene eller surfe på nettet det meste af aftenen uden at få dårlig samvittighed. Føler en frygtelig dårlig samvittighed over ikke at ville det samme som ham og jeg tør ikke sige til ham at jeg vil til at leve mit eget liv. Hvad skal jeg gøre? Hans bror – som er ligesådan – er lige blevet separeret. Hans kone flyttede på krisecenter og de hjalp hende til at få et sted at bo. Jeg tror ikke han havde slået hende, men at det var fordi hun ikke turde sige til ham at hun ville skilles, at hun gjorde det på den måde. Er det fejt af mig at gøre det samme?
Svar:
Kære urolige
I dit brev lyder det virkelig som om, at du for alvor er klar til at forlade din mand. Du skriver, at du har lyst til at leve dit eget liv, og det er en meget afgørende sætning. Den indebærer at du føler, at du har levet et liv, som din mand har planlagt for dig. I dit brev viser du, at du har helt klare idéer om, hvilket slags liv, du vil leve. Og det er et liv uden en mand, der hele tiden begrænser din frihed og som er så utilregnelig, at du hele tiden må sætte hensynet til ham før alt andet. Det er langt fra optimalt, at du ikke tør sige din mening til din mand – og det lyder heller ikke som om, han er videre interesseret i at høre den, når han ikke spørger til den. Han går ud fra, at du synes det samme som ham, for han har aldrig oplevet andet.
Jeg synes ikke, det er en fej løsning at flytte på krisecenter for at få hjælp til at komme videre. Du skal ganske enkelt gøre det, der er bedst og sikrest for dig og børnene. Dine børn er en vigtig bekymring i denne sag. Du skal tænke på dit eget og deres bedste, og for mig lyder det som om, at beslutningen om at flytte fra din mand er den bedste løsning. Skal dine børn have en mor, der ikke er lykkelig og føler sig godt tilpas i sit liv? Skal de gang på gang opleve, hvordan far bestemmer over og overtrumfer mor? Skal de bo sammen med en far, som de kun snakker med af pligt?
Dine børn er meget opmærksomme på din sindstilstand, og de vil helt sikkert kunne mærke en stor forskel på dit humør og overskud, når du tager skridtet og flytter fra din mand.
Du skal være opmærksom på den ”fælde”, du gik i for 2 år siden, da du flyttede tilbage til din mand, fordi han blev så ked af det. Du skal nemlig til at tænke helt anderledes, og det kan være ganske svært. For første gang i flere år skal du ikke tænke på din mand og hans behov. Du har taget hensyn til ham i al den tid, I har været gift. Det er derfor nu på tide, at du tænker på, hvad DU har lyst til og behov for. Det er den nemme løsning at falde tilbage i de gamle mønstre, hvor du lever dit liv efter din mands hoved.
Forandringen kræver både stort mod og ansvar af dig, men det lyder som om, at du er klar til at tage skridtet. Og hvis det gør processen en smule nemmere for dig, synes jeg, at du skal gøre brug af den hjælp, du kan få på et kvindecenter. Det skal du bestemt ikke skamme dig over. Din mand vil sikkert slet ikke kunne forstå din beslutning, da han ikke har oplevelsen af, at noget er galt. Han vil derfor blive meget chokeret og reagerer nok stærkt, og det må du være forberedt på og tage med i dine overvejelser.
Jeg ønsker dig styrke og lykke i dit liv fremover
Stor hjertevarm hilsen
Camilla Holst
