Kærlighed i krise
Hej Camilla
Jeg forstår ikke helt hvorfor jeg sidder her og skriver til dig, men jeg er bange for at være håbløst forelsket!
I folkeskolen havde jeg en kæreste i ganske kort tid (jeg er i dag 32) Vi har efterfølgende flirtet i byen, men det er aldrig blevet til mere end det.. lige indtil vi, ved en (måske) tilfældighed begyndte at skrive sammen på facebook for et par mdr siden.
Kort fortalt, så skrev vi om tidligere kærester (vi er begge singler i dag) børn, arbejde osv.. ganske uskyldigt, men alligevel på et plan som man ikke ville skrive til hvem som helst.
Vi fandt ud af, at vi begge skulle i byen en aften og skrev, at det kunne være hyggeligt at mødes igen.. alt sammen meget uskyldigt og på et venneplan, men da vi så hinanden i byen var det som om hele verden forsvandt omkring os og vi omfavnede hinanden.. et kram jeg aldrig glemmer.
Vi blev enige om at gå et andet sted hen da der var temmelig mange mennesker hvor vi var. Vi fandt et sted at sidde ned og der sad vi så og snakkede om alt mellem himmel og jord og om det vi havde skrevet sammen omkring.. Han sagde flere gange, at vi var nødt til at tage det roligt. Jeg forstod hvad han mente, selvom vi intet havde foretaget os, som minder om kæresteri, det var bare hele kemien mellem os der gjorde det hele så klart (vi skulle tage det roligt i forhold til at binde os) Vi kommer begge fra forhold med børn.
Tiden gik og byen lukkede.. en af hans kammerater dukkede op og for at gøre en lang historie kort, så sørgede denne kammerat for, at jeg tog med samme taxa som dem hjem.. vi gik ind i huset hvor han bor (altså ham jeg kender) og kammeraten blev kun et øjeblik, hvorefter han gik hjem.
Efter ham jeg kender ,havde fulgt kammeraten til døren kom han ind i stuen og nærmest overfaldt mig med kram og rev mig med ned og ligge i sofaen. Vi lå og nussede og kyssede og så siger han midt i det hele, at det her var jo slet ikke meningen og at vi er nødt til at tage det stille og roligt. Vi krammer og småsnakker også lidt og bliver enige om at gå i seng (det er blevet tidlig morgen og vi har begge alkohol i blodet, så vi er godt trætte) Vi går ind i seng og nusser, putter, kysser og småsnakker igen og bliver enige om at lægge os til at sove. Han spørger om det er ok han vender ryggen til mig, for på den måde sover han bedst. Det er helt fint med mig og så spørger han om jeg ikke godt vil holde om ham. Det gør jeg naturligvis. Jeg synes jo han er vildt sød og dejlig. Vi falder i søvn og sover nogle timer. Jeg vågner ved at jeg ligger med ryggen til ham og ligger vågen i længere tid og bare lader tankerne flyve rundt i hovedet.. f.eks kan han huske alt når han vågner? (han sagde til mig i sofaen, at han ikke var typen der glemte hvad han foretager sig, når han har været i byen "jeg har hjernen og hjertet med hele tiden" Pludselig vender han sig om i sengen og tager om mig på hans fantastiske krammemåde.. han vender mig om mod ham og gør nogle bevægelser så vi kan ligge tæt med flettede ben osv. Han kysser mig og vi ligger bare og nusser igen. Vi står op, spiser morgenmad mens vi snakker videre om alt mellem himmel og jord og så kommer tidspunktet hvor han skal køre mig hjem. Inden vi går ud til bilen krammer han og kysser mig igen. Han kører mig hjem og siger vi ses, da jeg giver ham et kys og stiger ud af bilen. Jeg tænker overhovedet ikke på det tidspunkt.. alt foregår i en fantasiverden. Han kører sin vej og jeg går ind og sover et par timer og vågner igen og må selvfølgelig lige ind og se, om han skulle have skrevet til mig på facebook -det har han ikke og af en eller anden uforklarlig årsag skriver jeg en mindre kærlighedserklæring til ham, som jeg fortryder med det samme jeg har trykket på send. Nu sidder jeg så her (dagen efter om aftenen) og har endnu ikke hørt fra ham. Er jeg bare ulykkeligt forelsket eller tager han den bare med ro og skriver til mig en af de nærmeste dage. Hvad siger din erfaring? Jeg har ikke kunne koncentrere mig om noget som helst på arbejdet i dag og jeg tænker på ham hele tiden. Jeg er jo vild med ham og tænker dumme tanker, såsom "hvad skulle han ville med mig" han ser virkelig godt ud. Og får jeg lov at føle ham igen.. hvornår skriver han og hvad skriver han. Jeg er virkelig bekymret.. har en dårlig fornemmelse, men hvorfor have det? Vi havde jo en fantastisk aften, nat og morgen. Jeg håber du ud fra min uddybede skrivelse her, kan danne dig et billede og måske give mig noget jeg kan forholde mig til.
På forhånd tak
(Læserbreve bringes i uredigeret form)
Svar fra Camilla Holst, psykolog
Kære Kærlighed i krise
Forelsket må man da sige du er. Om det er håbløst? Nej det tror jeg bestemt ikke det er.
Han skriver helt sikkert til dig! I har jo noget sammen, og har haft kontakt over længere tid, så lige meget hvordan han har taget din kærlighedserklæring, så vil han sikkert skrive tilbage.
Måske er han blevet overvældet over din besked, og har haft brug for at tænke det hele igennem. Han har ud fra din beskrivelse også stærke følelser for dig, men giver på samme tid også udtryk for at have brug for at tage det roligt. Han har sikkert mange overvejelser, særligt på baggrund af jeres respektive fortid med brudte parforhold og børn. Du kender hans situation, og ved sikkert hvilke belæg der er for hans tøven.
En anden mulighed er også, at han måske ikke har haft tid til at tjekke facebook. Det er relativt kort tid siden du skrev til ham, og han har måske haft travlt med en masse i mellemtiden. Der kan være alverdens undskyldninger, men jeg tror næppe det skyldes, at han ikke ønsker at svare, eller se dig igen. Der er noget helt fantastisk mellem jer, og jeg forstår godt din fortvivlelse, fordi så store og kraftige følelser kan være svære at holde inde. Der er kun gået halvanden dag, bare tag det roligt og hav tålmodighed med ham. Kærlighed kan blomstre når den har de rigtige vækst betingelser og det er jo jeres fælles indsats der skal afgøre om det kan lade sig gøre for jer.
Jeg bider mærke i, at han gerne vil have I skal tage det roligt. det vil jeg foreslå, at tale med ham om når I ses. Måske er han opdraget til det rolige liv, men det kan også være et udtryk for, at han ikke er klar til et forhold og har svært ved at udtrykke det for dig.
Uanset hvordan forholdet udvikler sig, er det en dejlig livsbekræftende oplevelse som du har valgt at dele med brevkassen og kærlighed kan vi aldrig få nok af..tak for det.
Varm hilsen
Camilla Holst
