Problemer med intimitet
Hej
Min mand og jeg har besluttet at blive separeret og gå hver til sit. Siden beslutningen, som er taget i enighed og på baggrund af mange måneders forsøg på at rette op på ægteskabet. (med terapi både enkelt og som par) Har jeg fået den fornemmelse, at jeg genkender et mønster ved mig selv. Min mand og jeg har været sammen i 8 år. Det er flere år siden, jeg med sandhed kan sige, at jeg mærkede at jeg tændte på ham og havde den gnist der bør være, ihvertfald ind imellem. Vi er gode venner og rigtig gode til at være tætte og venner i vores kommunikation og det kommer bag på os begge at vi nu står her. Vi var blevet selvdestruktive og urimelige overfor hinanden og overfor børnene (3 stk ældste 4 år). Nu er mit spørgsmål så: Jeg er bange for, at jeg er bange for intimitet, for i alle årene har det været sådan, at når jeg har åbnet mig seksuelt har jeg efterfølgende trukket mig følelsesmæssigt. Jeg har svært ved at fungere med de forskellige roller som kvinde, mor, ven, elskerinde. Jeg føler mig på en måde lidt beskidt ved at skulle vise min seksualitet til min mand. Men har tidligere ikke haft problemer med at vise den til one night stands men har så ikke haft lyst til at vi skulle være andet end "bollevenner" som om jeg ikke kan forene det seksuelle med alle de andre følelser. det er som om jeg ubevidst har trukket mig fra min mand fordi jeg ikke kan lide at han skal se den side af mig, som om det er skamfuldt. Men jeg ved at han hellere end gerne ville have haft lov til at dyrke vores seksualitet og gerne ville have eksperimenteret til vi havde fundet noget der virkede for os. Men jeg har aldrig turdet. - Jeg har fantaseret om at kunne have uforpligtende sex ved siden af ægteskabet, så det er ikke fordi jeg ikke har lyst til den side af mig selv bare ikke sammen med ham jeg burde lukke helt ind. Jeg ved ikke hvordan jeg skal arbejde med det for jeg kan ikke helt se hvorfor jeg har det sådan. jeg har aldrig været udsat for noget seksuelt overgreb eller andre traumatiske ting. Det er nok for sent for os men jeg vil helst ikke gå gennem resten af mit liv og ødelægge alle forhold pga af dette.
Jeg håber du kan kaste lys over tingene for mig.
Karina
(Alle læserbreve bringes i uredigeret form.)
Svar fra Camilla Holst, psykolog
Kære Karina
Du har helt ret i, at det kan være svært at jonglere
med alle de roller, man som voksen kvinde kan besidde. Helt naturligt bruger og viser vi forskellige sider af os selv i de forskellige forhold, vi indgår i. Nogle gange kan rollerne dog synes at være i modstrid med hinanden, og i et parforhold eller et ægteskab kan det være ekstra svært, da man i højere grad end i mere perifære forhold viser store dele af sig selv, og mange af rollerne således er i spil på én gang.
Måske synes det let i starten at integrere venskab med seksualitet m.m., men af forskellige grunde kan de to sider efterhånden synes svære at få til at sameksistere.
Det er svært at sige, hvorfor du er endt i en situation, hvor du så at sige har valgt venskabet og har valgt seksualiteten fra – måske på bekostning at forholdet.
En mulighed er at kigge på dit forhold til din mand. Tillid i et forhold er en nøglekvalitet i forhold til at turde åbne sig fuldt ud og vise den anden, hvem man er og hvad man vil have. Du nævner selv, du ikke har turdet eksperimentere med din mand. Hvordan kan det være?
Omvendt kan man se på din egen accept af dig selv og din seksualitet. Er den en integreret del af din person, eller er det i virkeligheden dine egne lyster og ikke din mand, du prøver at ’holde uden for’ og dermed skubber fra dig? I de one night-stands, du nævner, skal du jo ikke for alvor konfronteres med din seksualitet; du kan holde dag og nat adskilt og behøver ikke se din partner i øjnene.
Du kan selv prøve at overveje, om nogle af disse muligheder, der giver mening for dig at kigge nærmere på.
Uanset hvad har du helt ret i, at det er vigtigt for dine fremtidige forhold, at du lærer at integrere de forskellige roller og sider af dig selv. Jo mere fortrolig, du bliver med din seksualitet, og jo mere du tør stole på, at din partner kan tage vare på den, jo bedre. For som du selv har erfaret, kan man ikke skære den ene del væk og f.eks. forsøge at nøjes med venskabet. Man kan forestille sig ægteskabet som et samlet system – er der krise i en af systemets dele, lider hele systemet under det. Og i dette tilfælde har du/I forsømt at være ærlige i forhold til egne behov og ønsker, og det har helt naturligt frustreret jer og tæret på jeres ellers gode forhold.
Hvorvidt I skal give jeres forhold en chance til må naturligvis være op til jer at vurdere. Men hvis I beslutter jer for det, er ærlighed og tillid bydende nødvendigt. Du må fortælle om dine problemer med at vise og udleve alle dele af dig selv i forholdet, og du må samtidig være ærlig over for dig selv i forbindelse med, hvad du gerne vil have. Det springende punkt er så at turde bede om det. Det er ikke forbudt at fortælle om dine fantasier, tværtimod vil det være temmelig ærgerligt for dig hvis du slet ikke har nogen fantasi på det seksuelle område. Dit liv giver størst mening når det leves med passion og kærlighed, så kom i gang og få et større udbytte af det.
Jeg ønsker dig kraft til at springe ud fra vippen og direkte ned i livet.
Varm hilsen
Camilla Holst
