Rådvildhed
Jeg er rådvild. Er ikke i stand til at oparbejde en reel fortvivlelse, men er på den anden side heller ikke sikker på situationens bæredygtighed: Jeg er 36 år gammel, har en krævende og yderst tilfredsstillende karriere, en god omgangskreds og dejlige familiemedlemmer. Mit ønske om et godt råd stammer således udelukkende fra min parforholdssituation. Han er et par år ældre end mig, og han flyttede ind i min lejlighed for et år siden. Til at starte med (den første måned) var vi meget aktive, både i og udenfor det horisontale, men siden er det faldet i søvn, og finder i øjeblikket sted ca. en gang om måneden. Han er arbejdsløs og drikker for meget, hvilket forsåvidt er til at leve med. Desværre lyver han også meget, mest om aktiviteter, jobsamtaler eller jobs som han aldrig har deltaget i, men opfinder for at give det udseende af at han foretager sig noget. Har addresseret det flere gange, og han har hver gang medgivet at det gjorde han, og at det var en dårlig vane, men han bliver alligevel ved. Har desuden addresseret manglen på sex, men han siger at det skyldes arbejdsløshed og deraf følgende lav selvtillid. Han vil under ingen omstændigheder acceptere utroskab. Til at begynde med deltog jeg meget livligt i hans historier, men efter at have fundet ud af at mere end halvdelen med stor sandsynlighed er opspind bruger jeg relativt lidt energi på det. Når jeg går hjemmefra om morgenen plejede jeg at give ham et par opgaver (så som at vaske tøj, eller poste et brev), men når jeg kom hjem sagde han som regel "i morgen", og jeg har nu vænnet mig til at gøre tingene selv. Jeg står op kl.04 om morgenen, og arbejder til ca. 1630, så det er begrænset hvad jeg har tid til, men formår dog at holde det værste nede. Han er sød, omgængelig og rar - men som det fremgår enten meget doven eller "faldet i søvn". Jeg har efterhånden affundet mig med situationen, da det ikke ændres af påtale, da min familie bedst kan lide når jeg er i forhold (hvilket jeg ellers til min store tilfredshed ikke havde været i mange år, da jeg mødte ham), og iøvrigt er det ganske rart at have en rejsekammerat/ledsager til diverse festivitas. Kort sagt, har jeg vænnet mig til det. På trods af at forholdene altså næppe kan betegnes som optimale, kan jeg godt indrette mig med dem. Mit eneste problem er, at jeg har svært ved at leve med den smule lagengymnastik der falder af - og han som sagt ikke finder en elsker eller lignende acceptabel. Jeg håber du kan skubbe gang i min idéproces igen, da jeg personligt er lidt blank i øjeblikket. Mvh
Mille
(Læserbreve bringes i uredigeret form)
Svar fra Camilla Holst, psykolog
Kære Mille
Det er flot, at du er så overbærende i forhold til den situation din kæreste er i lige nu og i forhold til de problematikker, det har ført med sig. Men som du selv skriver er jeres omstændigheder ikke optimale for nogen af jer.
Jeg tror, det kunne være sundt for jer, at I snakkede lidt om, hvilke forventninger og krav I hver især har til et velfungerende forhold. Prøv at få skabt en ramme for jeres samliv, så I begge føler, at I får lov ’at være’.
Lige nu går du på kompromis, og det er også i orden i en periode, men du er nødt til at gøre det klart hvilke bekostninger det har for dig, og på sigt for jer begge.
Som du skriver, har du allerede adresseret ham, men har du husket også at forklare ham, hvorfor du siger det, og hvilken betydning det har for dig?
Det er ikke nok om at påminde, for han ved godt, at han lyver og at I ikke har sex så ofte. Men hvis ikke du i samme ombæring giver en grund, der kan motivere ham til at handle anderledes, så tror han bare, at han kan slippe af sted med det.
Det er nødvendigt, at du pointerer, hvorfor et aktivt sexliv er vigtigt for dig, og hvad det giver dig. At du udtrykker for at du virkelig har lyst til din kæreste, burde for ham også virke som et boost på hans selvtillid. Det kan godt være, at han har svært ved at få et arbejde lige nu, men til gengæld har han en forstående kæreste, der rigtig gerne vil ham.
Når du nu får taget denne her snak med ham, så spørg selvfølgelig også ind til hans behov – hvad skal der til for, at han har lyst sex?
Du kunne spørge ind til, om der var noget han havde lyst til at prøve, nogle uindfriede fantasier fx, der måske kunne ’kvikke’ ham lidt op. Jeg ved ikke, om det er noget du selv har lyst til, men det er et bud.
En løsning kan også være at bruge den nye trend; living-together-apart som er en livsstil vi har taget til os fra England. Her leves forholdet på velvalgte præmisser med at bo hver for sig og bruge tiden sammen på at gå ud, hygge og rejse. Det kunne være en løsning for jer, hvor kærligheden er velfungerende men indstillingen til hverdagen er helt forskellig.
Varm hilsen
Camilla Holst
