Skænderier!
Spørgsmål:
Skænderier!
Hej Camilla!
Jeg er for 14 mdr. siden gået ud af et forhold efter 30 år pga en ny sød fyr som jeg har boet sammen med i 13 mdr. Vi har haft et skønt forhold men nu begynder de små skænderier at dukke op - min nye ven er en venners ven. Vores sidste skænderi omhandlet at han en hel uge havde kørt til vennerne efter job og hele fredag eftermiddag brugte man så igen sammen med vennerne for igen søndag at ville være sammen med vennerne. Jeg er sådan instillet at det er ok at man laver hver sine ting men at når man har weekend og ikke har været alene sammen den ene af dagene så føler jeg at så må man undvære sine venner den ene dag. Men min kæreste tror at det er ok at mens jeg fare rundt og klare alt det huslige så er man sammen med vennerne.
Jeg mener, vi har ingen børn som bor hos os, vi går begge på job 37 timer pr. uge så må man hjælpes med at klare det huslige. Jeg har intet imod at trække det store læs men jeg gider ikke at man bare sidder sammen med vennerne mens jeg knokler - er det mig som er helt urealistisk? Jeg får dårlig samvittighed når jeg bliver gal. Min ven siger så bare så må jeg jo flytte, hvis du ikke kan accepter mig. Men jeg syntes dette er noget vrøvl for der vil vel være skænderier alle vegne eller hvad kan dette undgås. Vi er begge i en moden alder.
Mvh. mig
Svar:
Kære huslige
Efterhånden, som man bliver ældre, skaber man sig en række forestillinger om, hvem og hvordan man er og udvikler en masse vaner og holdninger, som det kan være svært at ændre.
Din nye ven har måske vænnet sig til en livsstil, som ikke involverer de store huslige udfoldelser, og som i høj grad baserer sig på vennekredsen. Og det er jo på mange måder positivt, at han er aktiv og social - det er sikkert et af de træk, du er faldet for ved ham. At forholdet mister lidt af sin første glans er også kun naturligt, når I som nu har boet sammen noget tid. Måske handler jeres problem til dels om, at du føler, at din ven vælger dit selskab og jeres fælles hjem fra og prioriterer sine venner højere. Så bliver du selvfølgelig ærgerlig, for hvorfor skal du slide og slæbe, hvis han ikke sætter pris på det (og på dig)?
Men hvis han er en mand, som er vant til enten at klare sig selv eller at blive passet af en kone, har han på sin side måske svært ved at forstå, hvorfor du klager nu. Han kan sikkert slet ikke se problemet og føler, at du prøver at tage hans frihed og hans venner fra ham. Prøv derfor at forklare ham, at du ikke vil ændre eller begrænse ham. Du har bare for det første lyst til at bruge noget af din fritid sammen med ham, fordi du er glad for ham, og for det andet har du brug for hjælp til at klare det huslige, hvilket vel i princippet bør være en fælles opgave – også selvom man har forskellige holdninger til, hvor rent der bør være, eller hvor ofte der skal vaskes tøj.
Der må være et kompromis mellem de to yderligheder, at du laver det hele, og at du må flytte ud, fordi du ikke kan acceptere din vens levemåde. Det kompromis må I hjælpes ad med at finde. Måske kan I dele opgaverne mellem jer, sådan at han for eksempel køber ind, hvorefter du laver mad el.l. Og hvis han fortsat nægter at rykke sig, står du tilbage med valget: er han slidet værd?
Varm hilsen
Camilla Holst
