Skal jeg give slip på ham?

Spørgsmål:
Skal jeg give slip på ham?

Hej camilla, jeg er en pige på 20 år. Jeg har været sammen med min kæreste i 3 år, jeg elsker ham utrolig højt. Men han slog op med mig fornylig, fordi han føler jeg brokker mig for meget, og mistænker ham for at være mig utro hele tiden, det har jeg gjort, fordi han har været mig utro engang, for et par måneder siden. han lovede mig aldrig at gøre lignende igen. derfor tilgav jeg ham, og vi fandt sammen igen. men siden har jeg haft så svært ved at stole på ham, derfor har jeg mistænkt ham, et par gange. Hans 3 grund til at slå op med mig var, at hans forældre tillader os ikke blive gift. Ifølge hans forældre skal han giftes med en der har marrokanske rødder, som ham selv.
Jeg tror ikke på hans undskyldninger, for mig virker det som at han har fundet sig en anden.
Han siger han stadig elsker mig, derfor føler jeg at der stadig er håb om at få ham tilbage.

Jeg ved ikke hva jeg skal gøre, skal jeg prøve at få ham tilbage, eller skal jeg lade ham gå sin vej? Jeg har bare rigtig svært ved at give slip på ham, det er 3 uger siden vi har slået op, og jeg kan ikke lade være med at kontakte ham, jeg kan bare ikke give slip, hvad gøre jeg..?

Svar:

Kære forelskede

Der er ikke noget så smertefuldt som ulykkelig kærlighed og jeg føler med dig.
Jeg får lyst til at trøste dig og sige at det hele nok skal gå men jeg ved godt at det ikke hjælper dig lige nu. Når du bliver afvist på denne hårde måde er det ikke til at bære.

Den eneste udvej som jeg ser, er at tro ham når han siger at han ikke har tilladelse til at blive gift med dig. Du bliver nok også nødt til at tro på hans oplevelse af at du brokker dig for meget efter hans smag. Hvorfor skulle han lyve overfor dig?
Det lyder som om at I har helt vidt forskellige opfattelser af hvad kærlighed kan indeholde. For ham er kærlighed ikke det samme som et ægteskab. Forskellen er tydelig  fordi han elsker dig men må kun gifte sig med én der har nogle bestemte rødder. Du er anderledes indstillet. Du forbinder et ægteskab med kærlighed og du vil gerne gifte dig fordi du er forelsket. 
Jeg tror også at I har forskellige indstillinger til hvad det vil sige at elske nogen. Han siger at han stadig elsker dig og det er helt sikkert rigtigt. Men det er ikke det samme som, at han ikke også elsker andre, derfor er han dig utro. Din opfattelse af hvordan man elsker nogen indebærer at han kun elsker dig og ingen andre samtidigt.
Jeg tror sagtens at du kan få ham tilbage men jeg har svært ved at tro at du kan leve med jeres forskellige indstillinger til hvordan et kærlighedsliv skal være. Jeg vil råde dig til at finde ud af om du vil gå på kompromis med hvad du mener at kærlighedslivet skal indeholde. Hvis du kan leve med at jeres indstillinger til kærlighed er helt forskellige så har jeres forhold en chance men du skal være opmærksom på at du kan blive meget såret næste gang han er dig utro eller når han gifter sig med de marokkanske rødder.
Jeg håber at du træffer det valg der vil give dig mest kærlighed, på lang sigt

Varm hilsen

Camilla Holst

Dette brev er taget fra kvinder.bt.dk

 

Kontakt os på:

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?