Skal jeg vaelge den sikre, den usikre eller konsekvente loesning?
Spørgsmål:
Skal jeg vaelge den sikre, den usikre eller konsekvente loesning?
Hej Camilla,
Jeg er 36 aar, gift og har to boern paa 6 og 8 aar. I de sidste par aar har jeg mistet tiltraekningskraften og sexlysten til min mand. Jeg elsker ham ikke som foer, jeg elsker ham mere som en ven. Jeg har haft sex med ham mere for at goere ham godt end mig selv. For et aar siden stoeder jeg ind i en mand, hvor det bare sige "bang" fra foerste oejekast. Han bor ikke i samme land, saa vi holder kontakt pr. internet og har moedtes fire gange, hvor vi hver gang har faaet bekraeftet vores kaerlighed til hinanden. Vi har helt fantastisk sex sammen paa et plan jeg ikke foer har kendt til. Det samme siger han. Vi elsker hinanden meget og har vaeret i kontakt med hinanden via email, chat eller telefon naesten hver eneste dag siden vi moedtes. Han er ogsaa gift og har et barn. Han staar over for de samme problemer i hans aegteskab som jeg.
Det er klart at jeg ikke kan fortsaette med at have to maend i mit liv. Mit store spoergsmall er nu, hvilken af tre loesninger skal jeg vaelge:
1) DEN SIKRE: Stoppe mit forhold til den anden mand. Blive i mit aegteskab, da vi trods alt har to boern sammen - og vores venskablige forhold faktisk er godt, da vi ikke har konflikter omkring alle de praktiske ting og boerneopdragelse. Og tage til takke med at have sex uden at have tiltraekning til min mand - og haabe paa at den maaske en dag vil komme igen.
2) DEN USIKRE: Stoppe mit aegteskab med min mand og haabe paa at vi trods alt kan have et godt forhold alligevel med hensyn til boernene. Kaste mig ud i min nye kaerlighed, selvom der er mange ting der virker skoebelige. Vi kommer fra to forskellige verdener med to forskellige kulturer. Det er ganske vist at der vil dukke nogle konflikter op undervejs som vi skal takle. Men tilgengaeld elsker jeg ham over alt paa jorden. Naar jeg ikke er i kontakt med ham savner jeg ham hver eneste sekund. Jeg skal ogsaa vaere parat til at have en familie der maaske syntes det er maerkeligt at man saadan kaster sit aegteskab over styrs for en mand fra en helt anden verden. Min kaerlighed til ham vil helt sikkert blive puttet paa en haard proeve fra tid til anden. Men jeg har ogsaa tit sagt til mig selv, den som intet vover vinder intet.
3) DEN KONSEKVENTE: Stoppe mit aegteskab og stoppe mit forhold til den anden mand for at finde ud af hvad jeg egentlig vil. Naar man sidder mellem to forhold, saa er det maaske svaert at handle logisk og fornuftigt. Nogle dage har man bare lyst til at springe ud af aegteskabet og give fanden i hvad alle andre vil taenke - og andre gange taenker man mere paa sit aegteskab og ens boerns fremtid.
Hvad er dit raad i min situation? Skal jeg gaar den sikre vej, den usikre eller konsekvente? Eller maaske har du et helt andet raad til mig.
Paa forhand mange tak for dit svar. Jeg har desperat brug for en uvildigs mening inden jeg traeffer mit valg.
Hilsen Evelyn
Svar:
Hej,
Naturligvis er det ikke noget godt udgangspunkt for et ægteskab, at den ene part ikke længere er tiltrukket af den anden, og at det seksuelle samvær kører mere på pligtfølelse end på lyst.
Men du skriver, at du stadig elsker din mand, og du har jo uden tvivl været tiltrukket af ham før. Så selvom det lyder, som om I er kørt fast som par, er forholdet måske værd at kæmpe for?
Måske kan det hjælpe dig at finde ud af, hvad der er gået galt mellem dig og din mand som gør, at du ikke længere føler for ham, som du gjorde før. Har du snakket med din mand om det? Måske deler han nogle af dine frustrationer eller har mærket, at I ikke længere har det som før, og han vil sikkert meget gerne arbejde på at få jeres forhold til at fungere igen, hvis du har mod på det.
Uanset hvad vil det være godt for jer begge at snakke jeres situation i gennem, tror jeg. Om du vil fortælle om den anden mand, skal jeg ikke bestemme. Men hvis du tager udgangspunkt i din og din mands relation, kan I i hvert fald sammen forsøge at afklare, hvor I står i forhold til hinanden. Hvis I således kan finde frem til, hvad der er gået galt mellem jer, har I også bedre mulighed for at vurdere, hvorvidt det kan repareres igen. Det kan f.eks. være I beslutter, at det er en god idé at gå i parterapi for at se, om I derigennem kan genfinde kærligheden.
Om ikke andet vil I bagefter vide, at I gjorde, hvad I kunne, og forhåbentlig vil I begge have lært noget af processen.
Ofte har noget nyt og spændende større tiltrækningskraft end det gamle, og på den måde har din mand alle odds imod sig i forhold til din nye elsker. Det kan være lettere at bevare lyst og gnist, når man ikke har hverdagens trummerum at bekymre sig om; på den måde er din kærlighed til den nye mand ren, idet den ikke forstyrres og kompliceres af de problemer, irritationsmomenter og den kedsomhed, som ellers kan snige sig ind i dagligdagen, når man er et par.
Det skriver jeg ikke for at sige, at det, du føler for den nye mand, ikke er kærlighed. Du lyder jo forelsket, men rent praktisk er der jo nogle ting, som skal gå op. Eftersom han ikke bor i Danmark, skal I jo for det første beslutte, hvor jeres fælles hjem skal være. Og hvad med børnene? Hvis du når så langt, er det i hvert fald en idé at starte med at være sammen på prøve et par uger eller en måned, før du gør noget drastisk og rykker alle rødder op.
Under alle omstændigheder er det essentielt, at du har hjertet med i dit valg. Hvad enten du vælger at blive hos din mand og give ham chancen, eller du vælger at prøve lykken med den nye mand, skal det være ud fra en tro på, at det kan gøre dig glad. Hvis du resten af dine dage skal føle, at du har ofret dig og ville være meget mere lykkelig, hvis du havde truffet et andet valg, er det ikke det værd.
Som jeg ser det, rummer begge forhold muligheden for lykke. Men mit råd må være at kæmpe for forholdet til din mand, før du gør noget andet – det lyder som en kliché, men også for børnenes skyld. Det vil være en stor omvæltning for dem, hvis mor og far pludselig ikke længere bor sammen, og der kommer nye partnere ind i billedet.
Men hvis du, måske efter et terapiforløb eller blot efter en god samtale med din mand og en efterfølgende prøveperiode, finder ud af, at du ikke tror på jeres forhold, er det også i orden at tage konsekvensen og gå fra ham. Herefter kan du så finde ud af, om du skal dele dit liv med den nye mand, eller om du skal starte med lidt tid alene, alt efter de behov du føler på det tidspunkt.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Varm hilsen
Camilla Holst
