Søger desperat efter mening!
Spørgsmål:
Søger desperat efter mening!
Hej Camilla.
Jeg skriver til dig igen, fordi jeg hver dag har håbet på at du havde svaret på mit brev herinde. Men du modtager jo nok mange mange breve, og derfor er nød til at pririotere.
Jeg er en pige på 25 år som sidder og føler sig som et stort spørgsmål.
For 3 mdr. siden mødte jeg denne her fantastiske, men dog meget forholdsmæssigt uerfarne fyr, som tog mig med storm.(og når jeg siger forholdsmæssigt uerfarne fyr, mener jeg at jeg var den første pige, hans venner blev introduceret for, og jeg var den første pige der mødte hans mor.)
En 22årig skøn fyr, som dog det meste af sin barndom har måttet føle sig som mellemmand mellem hans forældres skænderier. Som han selv sagde "de er stadig sammen, men det burde de ikke være"!
Jeg har altid været vant til destruktive forhold, hvor man skulle kæmpe for deres kærlighed og opmærksomhed, men denne her mand gav mig alt hvad jeg har drømt om. Nærhed, varme, spænding, intensitet, kommunikation, dybde og kærlighed. Det varmede indeni mig at jeg havde skiftet "smag" indenfor mænd.. At jeg endelig forstod at vælge en mand der var god ved mig.. At jeg var nået dertil, hvor jeg selv synes at jeg er værd at elske.
Igennem de 2 mdr. vi var sammen, udviste han dog stor stor usikkerhed omkring mine følelser.. Han spurgte mig på et tidspunkt, om jeg ville finde ham ligeså interessant, hvis han ikke havde den lejlighed som han havde?..
Vi ramte en mur der handlede om økonomi.. Den første date vi var på, valgte han bevidst ikke at købe en øl til mig.. Og først da jeg spurgte ind til det, begyndte han at løsne lidt op. Efter noget tid, hvor han vi bare havde det så dejligt sammen, grinede, elskede, lavede mad. Og hvor han den ene dag havde arrangeret kurbad for os med spa, champagne og jordbær og alt hvad der hørte til, og den anden dag, overraskede mig med en kæmpe buket blomster, følte jeg mig overvældet, og tænkte at dette måtte være for godt til at være sandt. Han svøbte mig i smukke ord som, at jeg var det bedste der nogensinde var sket for ham og at han kunne mærke hvor sund jeg var for ham.
Vi fløj på bølgen i 2 mdr, og pludselig, efter vi havde en konflikt, igen omkring økonomi, hvor han følte at han gav mere end han fik, han nævnte f.eks at han følte at jeg bare tog for givet at vi brugte hans ting når vi var derhjemme, og at han handlede mere ind, end jeg gjorde. Og så følte han ikke at der var gensidig respekt. Og han valgte, fuldstændig umotiveret,at gå..
Jeg prøvede alt hvad jeg kunne, for at få ham til at forstå og at stole på, at mine følelser for ham var ægte, men der var ikke noget at gøre. Han stejlede og mente at vi havde for forskellige tankemønstre. Han skød meget skylden over på mig, og sagde at "det skulle jeg have tænkt på noget før".. Jeg føler mig meget som hende der var skyld i at forholdet døde. Og selvom jeg godt ved at der skal to til tango, så fik han mig alligevel til at føle mig skyldig.
Jeg sendte ham et kort brev for at få udløst mine sidste tanker, og for at han endnu engang skulle vide, at hans kærlighed var sikker hos mig. Han returnerede et længere brev hvor han forklarede på ny, at vi ikke passede sammen.
Vi aftalte at mødes for at udveksle de sidste ting, og det endte med at han kyssede mig og holdte om mig hele natten. Vi havde ikke sex, men han kyssede mig, og om morgenen da vi skulle sige farvel, græd vi begge, og han fortalte mig noget så ømt, som at han ville have ønsket at jeg var blevet mor til hans børn!..Jeg sagde til ham "du skal vide at du har givet mig et nyt syn på kærlighed, og du har vendt en vigtig brik i mig liv, og det skal du tage med dig".. Og dertil svarede han "jeg ville ønske at jeg kunne tage dig med mig"....Camilla, jeg ved at det kan være lige meget nu, eftersom han er over alle bjerge, men jeg håber du kan give mig en bredere forståelse for, hvorfor???
For jeg har besluttet mig for, at når ikke jeg kan få ham med mig, så vil jeg have noget andet med mig, nemlig noget erfaring og forståelse, så jeg ikke gør samme fejl igen.
Håber inderligt du sender svar retur.
Erica
Svar:
Kære Erica
Han siger, at han har fravalgt dig fordi han ikke har fået nok fra dig. Men hvad mon dét er han har søgt?. Har han mon håbet på, at du også ville købe spa-ophold til ham? eller drejer det her sig om, at du har svært ved at åbne dig over for en mand og han derfor ikke har fået noget fra dig?. Jeg spørger dig fordi du fortæller, at han svøbte dig i ord og han gav dig en masse. Du fortæller ikke så meget om, hvad du gav ham. Udfra de dårlige erfaringer du har, fra tidligere forhold, kan du have passet så meget på ikke at ’sælge ud’ af dig selv, at du er kommet til at virke som nærig i forholdet. Den nærighed må du nok arbejde på at få ud af dit liv. Det kan gavne dig at slippe kontrollen og igen turde tro på at du kan give noget, uden at blive udnyttet eller overset.
Du siger, at du tidligere har måttet kæmpe for kærlighed og opmærksomhed. Men kan det tænkes, at du ikke ved hvordan du skal gengælde dét når du får noget? Hvis du er kommet til at hvile på laurbærrene fordi det har været for dejligt, endelig kun, at tage imod så kan årsagen til bruddet findes dér. Han kan have følt sig udnyttet af dig og det er der ikke mange der vil stå model til.
Jeg hører også et savn i dit brev, et ønske om at han kommer tilbage. Det ved jeg ikke om han gør men det kan da i hvert fald nok godt betale sig for dig at tage en snak med ham om hvordan du har beskyttet dig selv så meget at du ikke har givet ham ret meget. Måske kan det hjælpe jer begge videre så han ikke er uforstående overfor hvorfor han har følt sig udnyttet af dig.
Jeg ønsker for dig at du tør elske igen, dét er dét hele værd.
Stort knus fra Camilla Holst
