Svært kærlighedsforhold i en moden alder
Spørgsmål:
Svært kærlighedsforhold i en moden alder
Jeg mødte en ny ven for et halvt år siden. Vi har begge været alene længe, men jeg har hjemmeboende børn, og har fra starten meldt ud, at jeg først og fremmest ønskede en ven. Hvis vi blev kærester, skulle det foregå hos ham. Det accepterede han, og vi har haft nogle dejlige weekender hos ham. Mine børn har mødt ham og glæder sig over, at jeg har fået et liv, men nu er han begyndt at trække mig rundt i manegen. I starten sendte vi næsten dagligt søde sms'er eller mails til hinanden, men nu kan han være tavs i dagevis og så vende tilbage, som om intet var hændt. Det har jeg svært ved at leve med. Jeg synes, man i et forhold skal give hinanden glæder og positive indspark, men oplever mere og mere, at min vens tavshed giver mange negative tanker. Han forstår det ikke, når jeg siger det direkte. Så siger han, ring til mig, men sidst jeg ringede, var han bare så sur og negativ.
Jeg har en gang sluttet forholdet, men krøb tilbage til ham. Nu tror jeg ikke, det gør nogen af os godt mere, når vi kommunikerer så dårligt sammen? Jeg er lidt bange for hans reaktion, hvis jeg siger fra igen. Hvordan kan jeg gøre det?
Svar:
Kære med det svære kærlighedsforhold
Det lyder, som om det alt andet lige har været et positivt indslag i din dagligdag, at du har fået en ny ven. Da det fungerede, gjorde det dig glad, og også din familie har taget godt imod den nye mand. Nu vil du slutte jeres forhold pga. dårlig kommunikation, men i virkeligheden handler det nok også om at I har forskellige forventninger til forholdet og rammerne omkring det.
Naturligvis er det skønt at få søde beskeder fra en, man holder af. Det er dog desværre sådan, at der ofte er mest af den slags i starten af et forhold. Det behøver ikke at betyde, at følelserne ikke længere er der. Måske har hverdagen bare sneget sig lidt ind i forholdet, og efterhånden som parterne begynder at føle sig mere sikre på hinanden, bliver behovet for den slags kontakt mindre. Når din ven således skriver sjældnere til dig end du ønsker, kan du altså vælge at se det fra den side, at han tænker mindre på dig end du gør på ham – men du kan også dreje den om og overveje, om han måske blot føler sig sikker og tryg i jeres forhold, som det er nu, og derfor har det fint med ikke at høre fra dig et par dage af gangen.
Under alle omstændigheder synes jeg, du skal prøve at snakke med ham om det igen, før du endeligt beslutter at gøre det forbi mellem jer. Du kan prøve at nævne, hvor glad du bliver, når han skriver, eller du kan forklare ham, at du bliver ked af det, når der går for lang tid imellem jeres samtaler.
Det kan godt være, han ikke forstår det, men ikke desto mindre er det sådan, du har det. Hvis han er opsat på at gøre dig glad og få jeres venskab til at fungere, vil han også prøve at ændre sin adfærd. Som han siger, kan du jo også selv prøve at tage kontakt, når der efter din mening er gået for lang tid. Du skriver, han var sur sidst, men det var én gang. Prøv igen! Vi kan jo alle have en dårlig dag, og måske var du også en smule nervøs over at ringe og følte derfor, at han var mere negativ end det egentlig var tilfældet. Uanset hvad tror jeg, det vil gavne dig mere at løfte røret end at sidde alene og gruble over hans tavshed, mens du bliver mere og mere nedtrykt.
Men når alt dette er sagt, skal du naturligvis kun fortsætte forholdet i den udstrækning, det gør dig til et gladere menneske! Så hvis du efter at have prøvet disse ting stadig føler, at der er en ubalance i forholdet, du ikke kan leve med, vil det bedste nok være at afslutte det. I så fald må du fortælle ham om din beslutning og bryde kontakten med ham. Det vil uden tvivl føles tomt i starten, men med tiden vil du kunne glæde dig over den frihed og lettelse, det giver ikke hele tiden at skulle vente på næste mail/sms og blive frustreret, når den ikke kommer.
Jeg ønsker dig alt det bedste
Varm hilsen
Camilla Holst
