Teenagedatter på snart 16 år
Puha - jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte for at gøre det kort og alligevel ikke miste noget der kunne være vigtigt for at du kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre eller ikke gøre og ikke mindst for at kunne forblive anonym...
Min teenagedatter som jeg har forældremyndigheden over alene overvejer at bo hos sin far i et enkelt skoleår, de har tit konflikter der ikke håndteres på bedste vis af hendes far, han har tit og ofte bedt hende skride ad helvede til og sagt at han var fuldstændig ligeglad med hende og om han nogensinde så hende igen. Det har hun stået model til fra hun var ganske lille og jeg gik fra ham. Sidste gang var hun virkelig ked af det på sådan en måde at hun ikke græd, men lød ret afklaret mht. at det ville hun ikke finde sig i.
Det skal siges at hun kan være rigtig teenagestrid, taler ikke altid lige pænt, humørsvingninger, prøver grænser af i den grad og gider ikke lave noget. Vi har også konflikter. Jeg forventer at hun skal hjjælpe lidt til hjemme, rydde op efter sig, tale pænt osv. Forskellen er blot at jeg ikke råber, taler grimt, siger hun skal skride og at jeg er ligeglad med hende, det kunne jeg aldrig finde på.
Sidste gang hendes far og hun havde konflikten sagde hun at hun var meget i tvivl om det var en god idé alligevel at bo hos ham for hun kunne jo ikke stole på ham og nu efter at han kontaktede hende efter nogle dage, siger hun bare at hun alligevel godt vil prøve at bo hos ham, for hun kan jo bare tage over til noget familie der bor i nærheden når hendes far var åndsvag. Jeg har boet med den mand i mange år og gik fra ham da ungerne var ganske små og oplever ham som psykopatisk med en egen opfattelse af verden og hvordan verden opfatter ham. Det han siger lyder tit og ofte rigtig godt, men han handler ikke efter det og han får tit vendt og drejet ting så det er alle andres skyld og jeg tror simpelthen ikke på at det vil være en god kombination at hun boede hos ham og alligevel har jeg sagt til hende at hun selv må bestemme og træffe sit valg. Men hun træffer valget på grund af en fancy skole der er i nærheden af hendes far og ser ikke på om det også er godt for hende mentalt. Jeg stoler slet ikke på hendes far, har prøvet i alt for mange år at tale om tingene og finde fælles løsninger med ham uden held og har nu givet op på ham, men jeg kan ikke give op på min datter. Jeg kan ikke tale grimt om hendes far og det vil jeg jo komme til hvis jeg virkelig skal forklare hende mine betænkeligheder ved dette, jeg har blot sagt i forlængelse af hendes usikkerhed omkring det ved deres sidste konflikt, at det var noget hun blev nødt til at have i tankerne om det var noget hun ville kunne trives med og at jeg godt kunne forstå at hun gerne vil prøve at bo hos sin far men at netop lige det foruroligede mig, det gav hun mig ret i og sagde at det var også sådan hun tænkte om det og alligevel så siger hun nu at hun vil prøve det, måske indtil i morgen hvor hun så mener noget andet. Skal jeg lade hende selv tage beslutningen og ikke tage det op mere med hende eller hvad bør jeg gøre? Da vi skal flytte vil hun under alle omstændigheder skulle starte ny skole til næste skoleår og have nye kammerater uanset hvad det bliver til.
Jeg håber at du kan hjælpe mig så jeg kan hjælpe min datter på den ene eller anden måde.
Mange tak.
Venlig hilsen bekymret mor
Svar fra Camilla Holst, Psykolog
Kære bekymrede mor
Jeg kan godt forstå, at du er frustreret og føler, at du står i en svær situation. På den ene side tror du ikke, det vil være godt for din datter at bo hos sin far, og på den anden side vil du ikke gøre noget for at ødelægge deres forhold, og din datter er stor nok til at selv at være med til at træffe visse beslutninger.
Du fortæller, at du og din datter har konflikter af og til. Det er i den forbindelse vigtigt, at du tør sætte grænser og holde fast i, at der hos dig gælder visse regler – f.eks. at hun skal hjælpe lidt til derhjemme. Forsøg at lade være med at sætte hårdt mod hårdt for at håndhæve reglerne men gør dem bøjelige og tillad at I kan tale jer til fleksible løsninger på praktiske opgaver derhjemme. Det kan være svært for teenagere at huske pligter eller opgaver der ikke er selvvalgte. Det er fordi de er meget ego styrede i deres teens. De opbygger hele deres indre fundament, i de år, og kan til tider have svært ved at se ud over deres egen næsetip. En god huskeregel er, at hvis du er en god rollemodel vil din datter følge dine spor senere i livet. Altså rydde op, vaske op osv.
Men med hensyn til næste skoleår vil det kunne føre til en meget større konflikt, hvis du nægter at lade din datter flytte ind hos sin far i en periode. På den anden side kan der være andre årsager end hendes far, som gør det attraktivt at flytte til den skole. Prøv at tale med hende om hvad der gør at hun gerne vil skifte miljø. Måske ligger der årsager, hun slet ikke har talt med dig om. Så ser hun stort på at bo hos en ’dårlig’ far, fordi det måske er bedre end det miljø hun færdes i. Det lyder som om at du skal bruge sommerferien til at komme længere ind under huden på din datter, lære hendes tanker og holdninger at kende. Tale med hende og forståelse for hendes motiver kan hjælpe hende til at åbne op for den egentlige grund til at hun ønsker at flytte. Måske har din datter også et problem med dig. Det kan være at hun ikke ser dig som den gode forælder, du selv opfatter dig som. Det er i hvert fald værd at tale med hende om dit og hendes forhold, siden det er dig hun flytter fra.
Også store børn kan føle sig klemt i skilsmisser og opleve at de skal tage parti, det er ikke rart for dem fordi uanset hvad de gør, vil de såre den ene forælder. Måske har din datter en stærk kærlighed til sin far, som hun ikke tør involvere dig i, fordi hun er bange for at såre dig. Det vides ikke med sikkerhed før I har talt alt igennem.
Du skriver, at du oplever din eksmand som psykopatisk, og det er selvfølgelig en meget alvorlig sag. Ud fra dit brev er det meget svært for mig at sige noget specifikt om det, så jeg vil nøjes med at understrege, at hvis du vurderer din eks som værende farlig eller voldsomt uligevægtig, skal du selvfølgelig ikke overlade dit barn til ham uden videre. Så hvis din eksmand er psykisk syg eller du direkte tvivler på, om han kunne finde på at gøre din datter fortræd, er der ikke noget at diskutere – så skal din datter ikke bo alene hos ham.
Men når det så er sagt, vil jeg prøve at tage udgangspunkt i en antagelse om, at din eksmand ikke er psykisk syg el.l. Og hvis vi således går ud fra, at konflikter mellem far og datter så at sige er det værste, der kan ske, synes jeg faktisk, du skal overveje at give din datter lov til selv at bestemme i dette tilfælde.
På den måde bliver det hendes valg, om hun vil prøve at bo hos sin far. Og så kan du selvfølgelig fortælle hende, at hun altid kan komme tilbage til dig igen, hvis det går galt, og at du i det hele taget støtter hende under forløbet. Du kan også godt tale med hende om din eksmand uden at udlevere ham eller tale grimt om ham – du kan jo tage udgangspunkt i deres sidste konflikt.
Men din datter lyder, som om hun godt er klar over, at det kan blive hårdt at bo med sin far. Hvis hun vælger det alligevel, kan det blive en lærerig oplevelse for hende at få lov til at stå lidt på egne ben – selvfølgelig med dig i ryggen hele tiden. Og så bliver du ikke den mor, der i din datters øjne forhindrede hende i at prøve noget nyt og spændende, og du risikerer ikke, at din datter i årevis bebrejder dig et evt. forbud mod at flytte. Så bliver du derimod den mor, der realistisk talte med din datter om fordele og ulemper ved at flytte for herefter at stole på hendes dømmekraft.
Selvfølgelig skal du som mor tage ansvar og beskytte din datter, hvis du mener, at et ophold hos hendes far kan komme til at gøre hende ondt. Men inden for visse grænser vil det være rigtig godt også at give noget af dette ansvar videre til hende i doser, hun kan håndtere. Og så må du endelig ikke tage dette som et nederlag eller en afvisning fra din datters side; hun er en teenager, der eksperimenterer og øver sig i at stå på egne ben og træffe selvstændige beslutninger. Bak hende så vidt muligt op, og hvis hun flytter, kan I lave aftaler om at holde tæt kontakt, ses så og så ofte osv., så du stadig har en snor i hende.
Varm hilsen
Psykolog Camilla Holst
