Utroskab
Hej Camilla, jeg er en 20-årig mand, der stadig periodevis har det svært.
Jeg blev færdig med gymnasiet for et år siden, og gennemførte med en kæmpe depression i bagagen. Jeg talte med rektor, skolepsykolog og læge i slutningen af 3.g og fandt ud af at jeg faktisk havde haft en ret kraftig depression i over halvandet år. Tingene faldt sammen om ørene på mig, men jeg gennemførte. Og jeg følte at den primære grund til at jeg gennemførte var pga. min dejlige kæreste, som jeg altid har elsket over alt på jorden. Hun er det bedste der nogensinde er sket for mig.
Men i marts i år skete det. Jeg fik en sms fra hendes veninde om at hun havde været mig utro med venindes kæreste, samt havde været sammen med 2 andre for over halvandet år siden. Det var mit livs chok, og hele min verden faldt sammen. Hun havde i lang tid været den eneste rigtige ven og den eneste jeg kunne tale med, men selv hende kunne jeg ikke stole på. Jeg græd uafbrudt i dagevis og tabte mig 4 kilo på 3 dage.
Efter en uges tid besluttede jeg mig for at se hende igen. Jeg var ellers afklaret med at det var slut, men efter hendes forklaringer besluttede jeg mig at tilgive hende. Hun forklarede bl.a. at hun havde talt med skolepsykologen om hendes første utroskab (da jeg gik i 3.g), og skolepsykologen fortalte at hun under ingen omstændigheder måtte fortælle mig det.
Min depression førte til de to første utroskaber, men den sidste skete her for kort tid siden. I januar var hun sammen med venindens kæreste. Jeg var ikke længere deprimeret, men det var hun til gengæld, og hun fik ikke den støtte fra mig som hun havde brug for. Og da det så skete igen havde hun taget det til sig, at hun ikke måtte sige det til mig i frygt for hvad jeg kunne finde på at gøre eller om jeg kunne ende i depression igen.
Men i slutningen af marts skrev veninden. På en mærkelig måde fik jeg øjnene op for min kærestes behov. Vi har det rigtig godt sammen, på et helt nyt niveau, fordi jeg nu ved hvor meget jeg skal værdsætte hende og hvor meget jeg skal VISE at jeg værdsætter hende.
Mit problem er bare at jeg stadig har det rigtig svært i perioder. Hun er min eneste ene, det er der ingen tvivl om. Jeg vil flytte sammen med hende og leve med hende på trods af hendes bedrag. Vi har det rigtig godt, men jeg får stadig mine "flip". Jeg bliver sygt ked af det og rigtig mærkelig når jeg kommer i tanke om de andre fyre. Jeg tjekker stadig hendes telefon konstant for beskeder fra andre fyre, og hun hader det. Hun føler at jeg ikke stoler på hende og respekterer hende, og jeg får rigtig dårlig samvittighed hver gang jeg gør det.
Så mit spørgsmål er hvordan jeg nemmere kan komme mig over hendes utroskab, uden at gøre både hende og mig selv så ked af det, at det ender med at gå i stykker?
- For jeg vil gøre alt for at beholde hende, men jeg er bange. Bange for at miste hende.
Tusind tak for hjælpen
/Den bekymrede
(Alle læserbreve bringes i uredigeret form.)
Svar fra Camilla Holst, psykolog
Kære bekymrede
Det er utroligt opslidende at være jaloux, og paradoksalt nok kan det være med til at ødelægge et forhold, selv når der egentlig ikke synes at være nogen konkret grund til jalousien. I dit tilfælde er der dog en forhistorie, som retfærdiggør, at du føler dig usikker og utryg i relationen med din kæreste, og det er derfor ikke mærkeligt, at du har det svært. Selvom I har det godt sammen nu, ligger fortiden stadig i dig og er med til at fremprovokere de tanker, som gør dig ked af det, tvinger dig til at tjekke hendes mobil osv.
Nogle par, som kæmper med jalousi i forholdet, finder hjælp i at aftale, at det er i orden at tjekke i en vis periode. Man kan aftale, at ’stikprøver’ er tilladt, og på den måde kan du måske få mere ro i sindet, samtidig med at din kæreste bliver mindre frustreret. Pointen er, at det kun skal være en periode, f.eks. nogle måneder, og at det er med det formål at genopbygge tilliden. Det drejer sig altså ikke om kontrol som sådan men mere om igen og igen at få bekræftet, at din kæreste er til at stole på, og at hun ikke skriver med andre på mobilen. Det virker dog ikke for alle, og uanset hvad må målet være at skære ned på den tjekkende adfærd, selvom det er svært. Du skal dog ikke have så dårlig samvittighed over din tjekketrang – som sagt er den fuldt ud forståelig, og det vigtige er, at den aftager i takt med, at du stoler mere og mere på din kæreste.
For helt grundlæggende handler det jo om, at din tillid er blevet svigtet. Og selvom du stadig elsker din kæreste, har du fået nogle dårlige erfaringer, som trigger en hel masse negative følelser og tanker hos dig. Helt naturligt er du bange for at blive såret igen og er måske bange for at give dig hen og slappe af – for tænk nu, hvis det skete igen!
Det er flot, at du har besluttet dig for at tilgive din kæreste og vil dele resten af dit liv med hende, men det kræver alligevel en dybere bearbejdning af det skete. Tillid opbygges langsomt, når den er blevet brudt, og det kommer til at tage noget tid, før I er helt okay igen. Men hvis din kæreste er indstillet på at hjælpe dig og så at sige være gennemsigtig i sin adfærd i en periode, så du ikke har mulighed for at mistænke hende for noget, kan I sammen bygge jeres gode forhold op igen. Ærlighed er et must, så fortæl din kæreste, hvad du har brug for, og bed hende være helt ærlig over for dig også. Hvad skal hun f.eks. gøre, hvis hun får lyst til at være sammen med en anden igen? Vil du vide det, og er det i så fald forbi mellem jer?
Det er selvfølgelig rigtig dejligt, at du og din kæreste stadig vil være sammen. Men for at forsøge at sikre jer, at I ikke falder ind i samme mønster som sidst, vil det være en rigtig god idé at afdække, hvad der gik galt. Hvad fik din kæreste til at være utro, og hvad skal således ændres, så det ikke sker igen? For hvis I blot fortsætter præcis som sidst er der en risiko for, at fortiden gentager sig, selvom ingen af jer hverken håber eller tror det nu. I kan enten forsøge at snakke om det selv, eller I kan søge hjælp hos en psykolog, men hav ikke berøringsangst over for grundene til utroskabet. Du nævner selv din depression som årsagen til de første to gange, men som du også selv påpeger, skete det jo en tredje gang. Så måske handler det om andet og mere end din depression og alle de måder, den har påvirket jeres forhold på. Det bliver I nødt til at tale om, så I kan gøre alt for at undgå endnu et sidespring i fremtiden og fortsætte det forhold, I begge er så glade for.
Jeg ønsker jer masser af kærlighed til hinanden
Varm hilsen
Camilla Holst
