Stil dit spørgsmål til en psykolog
Her er du velkommen til at stille et spørgsmål og en af vores psykologer.
Alle som skriver til os vil modtage et svar, men det er ikke sikkert at spørgsmål og svar bliver lagt på hjemmesiden.
Alle spørgsmål som bliver lagt på hjemmesiden bliver lagt op uredigeret.
Send dit spørgsmål til psykologbrevkassen
Spørgsmål til psykologbrevkassen
Spørgsmål: Problemer i familien
Hej Camilla,
Jeg har kendt min mand i 7 år. Han har haft en vanskelig barndom med en ukendt far, samt en mor og skiftende stedfædre som slog ham. Det betyder, at han i dag har et meget hidsigt temperament, og når han er ophidset kan han finde på at smadre fjernsyn, computere, telefoner, ure etc - så ja, det har været rigtig dyrt. Han har derfor bestilt tid hos en psykolog for at få hjælp til at finde årsagen til denne vrede - og dels naturligvis til at kontrollere den.
Så langt så godt. For mig er problemet dog større end som så. Min mands opførsel har naturligvis påvirket mig meget, hvilket min mor har kunne mærke på mig - og hvis hun var i tvivl, har min mand selv ringet til hende og brokket sig over mig og vores forhold; når han er sur, er jeg dum, doven, nærig etc - og alt det har han fortalt min mor. Det har gjort, at min mor nu ikke kan udstå min mand, og derfor overhovedet ikke vil være sammen med ham - ligesom hun ikke ønsker, at han deltager i arrangementer i vores familie, fordi hun mener, at hans opførsel til tider ikke er specielt heldig.
Objektivt set kan jeg godt forstå min mors holdning, da hun jo udelukkende ønsker at beskytte mig. Omvendt kan jeg også se, at min mand arbejder på at få det bedre, og jeg synes også, at der er sket en smule fremskridt. Samtidig har jeg den holdning, at jeg er nødt til at tro på, at han får det bedre, og at det vil afspejle sig i hans opførsel, for ellers kunne jeg jo ikke blive i dette forhold. Desuden kan jeg også se, at hans vanskelige barndom selvfølgelig har påvirket ham, og at han stadig kæmper med den, og basalt set er jeg ikke i tvivl om, at han elsker mig. Faktisk tror jeg, at hans kritik af mig mest af alt bunder i hans egen usikkerhed, som hans vanskelige barndom har givet ham.
Problemet for mig er derfor følgende: Er der noget, jeg/man kan gøre for at forbedre forholdet mellem min mand og min mor, så min mor igen vil være i stue med min mand? Jeg føler efterhånden, at jeg nærmest er nødt til at vælge mellem min mor og min mand, for sådan stiller min mor det nærmest op - og det er et umuligt valg for mig at træffe. Jeg håber derfor, at du har nogle gode råd, til hvad der kan gøres.
Hilsen Merete
Svar:
Kære Merete
Jeg synes, du har nogle rigtig gode betragtninger angående din mands barndom og den måde, den kan have påvirket ham på. Det lyder, som om der er gode grunde til, at han har svært ved at tøjle sit temperament og regulere sig selv, når han bliver ophidset, og det er godt, at han har besluttet sig for at få hjælp. Han vil uden tvivl også meget hellere selv kunne forklare sig, sætte grænser, stille krav, bede om hjælp osv. end at smadre alt omkring sig, og det vil være godt for jer begge to, hvis han udvikler bedre strategier i forhold til vredeshåndtering.
Når det så er sagt, er det klart, at det har påvirket dig at leve sammen med en mand, der bliver så vred som han. Og det er heller ikke mærkeligt, hvis din mor er begyndt at tænke, at du fortjener bedre. Det er kun naturligt, at hun ønsker at passe på dig og sikre sig, at du har det godt, og når hun ligefrem har hørt din mand fortælle om alt det, der er galt med dig, kan det ikke undre, at hun begynder at tage afstand til ham. På sin egen måde forsøger hun at hjælpe dig og at beskytte dig fra én, hun tror gør dig ondt.
Problemer er jo bare, at du ikke synes, du bliver gjort ondt på samme måde, som din mor synes. Du har selv valgt at være i forholdet, det er din beslutning ikke at forlade din mand, men at blive hos ham og støtte ham. Og derfor ender din mor med at stille dig i en meget vanskelig situation, hvis hun tager så stor afstand til din mand, samtidig med at du holder fast i ham. For du har valgt at stå ved din mand, når han kæmper for at få det bedre og få styr på dæmonerne, og derfor må du stå ved ham. Det er dit valg og ikke din mors, og det gælder om at få hende til at forstå, at hun kan opnå det, hun gerne vil – at støtte og hjælpe dig til at blive glad – på nogle bedre og mere hensigtsmæssige måder end nu.
Tal med hende om, at din mand prøver at få det bedre, at han går til psykolog osv., og at hun ender med at skubbe dig fra sig, hvis hun bliver ved på denne måde. For selvfølgelig skal din mand med til fester og lignende, hvis du skal. I er et par, og I står sammen, og det må din mor acceptere.
På den måde må hun støtte dig i dine valg, og lige nu vælger du at være sammen med din mand. Hvis det en dag skulle ændre sig, kan hun hjælpe og støtte dig i den proces i stedet, men også da vil det være dit valg, ikke hendes. Måske kan I i en periode trappe lidt ned på samværet, så din mor og din mand ikke så tit skal være i samme rum, men det er naturligvis ingen holdbar løsning. Det gælder altså om at få talt med din mor, så hun bløder op og lader dig træffe dine egne beslutninger, samtidig med at din mand på sin side gør alt hvad han kan for at få tøjlet sit temperament og på den måde beviser over for din mor, at han er en god mand for dig.
Varm hilsen
Hej.
Jeg har lidt af angstanfald i 3 års tid nu, har gået til psykolog og psykiater gennem de 2 første år og er kommet nogenlunde "ud af det" uden hjælp af medicin. Det kommer kun sjældent og har fået metoder for at holde det nede.
Problemet er så bare nu, at jeg skal ud og rejse her på torsdag. Og hver gang jeg har været ude og rejse har mine angstanfald været ekstra slemme og har flere gange måtte betale mig for at tag før hjem end planlagt. Så jeg er selvfølgelig nervøs nu hvor jeg skal til Alanya i en uge med 2 piger. Har fortalt dem om min situation og de har sagt jeg bare skal sige til hvis der er noget dernede, men tankerne kører rigtig meget nu om jeg bare skal blive hjemme eller om jeg skal springe ud i det igen og tage med.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af med mig selv, om det er bedst at lade være at gå angsten i møde eller om jeg skal gå den i møde?
Eftersom det er gået galt de sidste 5 gange jeg har været ude og rejse, så overvejer jeg stærkt at afbestille min billet.
Jeg håber du kan give mig et godt råd om hvad jeg evt. kan gøre, for lige nu står jeg og har 6 dage tilbage og beslutte mig i.
Hilsen Mette
Kære Mette.
Hvor er det stærkt, at du har levet med din angst så længe og dertil søgt hjælp. Det lyder som om, at du er kommet langt på tre år.
Du skriver, at du har dårlige erfaringer fra tidligere rejser, hvor dine angstanfald var rigtig voldsomme. Jeg kan sagtens forstå, at dine forhenværende rejseerfaringer præger dine tanker omkring din forestående ferie. Angsten kan i nogle tilfælde udvikle sig til en ”angst for angsten”. Altså, en frygt for at angsten opstår, fremfor angst for den oprindelige katalysator. Den slags kan fylde langt mere end den oprindelige grund til angsten, fordi den kan opstå både uger og dage inden rejsen, som du så også oplever nu.
Du spørger om du skal gå angsten i møde, eller lade være. Dertil vil jeg sige, at jeg synes, at det er flot og modigt, at du har planlagt denne rejse med dine veninder, dine tidligere angstanfald taget i betragtning. Det må betyde, at du holder meget af at rejse. Derfor tror jeg også, at du hurtigt vil føle dig afskåret fra de mange muligheder for spændende oplevelser i forbindelse med udenlandsrejser, hvis du vælger at blive hjemme. Jeg synes det ville være ærgerligt, at du går glip af en masse gode oplevelser, fordi du forsøger at holde din angst på så lang afstand som muligt. I fremtiden kommer der givetvis flere chancer for at rejse – Vil du så også takke nej til de muligheder? Jeg synes du skal få gjort op med den usikkerhed.
Det lyder, som om du skal afsted med to veninder, som du også har fortalt om din situation. Det synes jeg som udgangspunkt er et rigtig godt træk. Jeg tænker, at det vil gøre dig mere tryg, hvis du gør det helt klart, præcis hvad du har brug for i en svær situation. Derved sikrer du dig hjemmefra, at dine veninder er så godt rustede som muligt til at hjælpe dig igennem.
Dertil kan du hjemmefra lave en liste over hvorfor du gerne vil afsted. Hvilke ting er det, der trækker i dig? Hvorfor vil du ud at rejse? Hvad glæder du dig til at opleve i Alanya? Således holder du fokus på de positive elementer i din forestående rejse, så angsten ikke fylder.
Nogle mennesker har ligeledes stor gavn af afslapnings- og vejrtrækningsøvelser. Andre lytter til rolig musik. Er det værd at prøve? Du nævner selv, at du er blevet udstyret med metoder til at holde angsten nede. Det ville være godt at hive fat i de ting der virker for dig - både her inden rejsen, men ligeledes under.
Ved at slippe kontrollen kan du igen få opbygget tilliden til din egen formåen i angstfulde situationer.
Jeg ønsker dig styrke og handlefrihed til at opleve verden.
Lad mig høre hvordan det kommer til at gå.
God vind,
Michelle Djurhuus
