Supervision kan hjælpe jer til en bedre hverdag
Mange ansatte - især på institutioner inden for sundheds- og omsorgsområdet har i tidens løb fundet ud af, at arbejdet kan være særdeles belastende. Med professionel supervision, kan I lære at arbejde bedre sammen og tackle problemerne før de bliver uovervindelige. Uanset om der er tale om et plejehjem, en daginstitution eller en omsorgsinstitution for mennesker med pskologiske diagnoser, kan dagligdagen være barsk. Det handler om mennesker - og nogle gange rammer det os som en boomerang. Derfor kan der være god grund til at få støtte til at gøre hverdagen mere forståelig.
CityTerapi kan tilbyde supervion på følgende områder:
- Supervision af personalegrupper
- Supervision af mellemledere og ledelsesgrupper
- Supervision i forhold til enkelte klienter på en institution
Supervision af personalegrupper
"Vores arbejdsplads er meget speciel" Det er et udsagn, man hører igen og igen. Og egentlig gælder det vel for alle arbejdspladser. Især inden for sundhedssektoren. Men dermed menes der sikkert, at nu skal vi jo ikke regne med, at du lige kan komme her og ændre vores hverdag...
Men uanset hvilken branche eller hvilket organisatorisk niveau vi taler om, så er der tale om mennesker af kød og blod. Med de styrker og svagheder, det nu en gang giver. Supervision gennem CityTerapi tager netop dette faktum som udgangspunkt. Vi kan ikke alle være lige motiverede for forandringer. Heller ikke selv aviser, tv- og radio ustandseligt taler om behovet for at kunne omstille sig og være forandringsparat.
Ikke desto mindre kan arbejdet inden for især sundhedssektoren være så belastende, at der kan være god brug for at se rutinerne efter i sømmene. Måske opstår der for mange konflikter i hverdagen. Måske er jeres klienter låst fast i uheldige rutiner. Måske er der tale om noget helt andet.
CityTerapi kan tilbyde både supervision til både enkelt personer og hele personalegrupper. Med udgangspunkt i jeres hverdag - og de problemer i selv har registreret - kan I lære at kommunikere bedre. Det er helt nødvendigt for at løse de opgaver, I er ansat til at klare. Det styrker både samarbejdet og viljen til at hjælpe hinanden i vanskelige situationer.
Der er kraftig fokus på udvikling af de menneskelige ressourcer og de forskellige fag, som I repræsenterer i personalegruppen.
Supervision af mellemledere og ledelsesgrupper
Individuel personlig ledertræning er et alternativ til åbne kurser, som sikrer, at du også lærer, hvordan du kan bruge din nye viden om samarbejde og personaleledelse.
Åbne kurser er et godt afbræk i dagligdagen, hvor man møder andre mennesker fra andre arbejdspladser. Men det er også et forum, hvor der trænes i generelle færdigheder. Og hvor den enkelte leder bagefter står tilbage med opgaven at få den nye viden bragt ind i sin egen dagligdag og i den specielle kultur, der hersker på arebjdspladsen. Det kan ofte vise sig at være mere vanskeligt end man havde forestillet sig.
Med et individuelt procesorienteret udviklingsforløb sikres et træningsforløb, hvor du:
- Får længere tid til at lære nye ledelsesmetoder
- Intensiv træningsproces i 10 måneder á 2 timer
- Individuel supervision
- Fokus på dit specifikke kompetencebehov.
- Du kan løbe prøve din nye viden og ledelsesadfærd i hverdagen på jobbet.
- Kolleger og medarbejdere oplever forandringerne
- Supervisionen indpasses, når du har tid i hverdagen.
Supervisionen har tager udgangspunkt i dine konkrete udfordringer, hvor formålet er at skabe en ny adfærd, hvor du som leder bliver bedre til at udfylde rollen som problemknuser og skabe bedre samarbejde på din arbejdsplads. Nogle af de elementer, som supervisionen fokuserer på er:
- Ledermotivation
- Gennemslagskraft
- Synlighed
- Menneskekendskab
- Indlevelsesevne (empati)
- Kreativitetsudvikling
- Faglig ledelse
- Uddelegering
- Opgaveprioritering
Supervision af omsorgen af klienter på en institution
Rundt på døgninstitutioner kender personalet det kun alt for godt: Uanset, hvad man forsøger sig med, forbliver situationen uforandret. Det være sig en klient, der ikke reagerer på omsorgen eller en klient, der har bevæget sig ind i sort tomrum, hvor depression og tristesse er dagens orden. Det kan være særdeles frustrerende, når alle ens forsøg løber ud i sandet. Her kan professionel supervision med fokus rettet mod den enkelte klient være et godt redskab, hvor psykologen med indsigt i såvel personalegruppens samarbejde som klientens behov kan skabe den nødvendige sammenhæng og vedholdenhed i behandlingen.






