At leve med ADHD
At leve med ADHD
Ofte er familien i undtagelsestilstand når et medlem har ADHD. Der vil være flere konflikter og det kan være frustrerende at være pårørende, ven eller veninde til en person med ADHD. Det er også svært at være ramt af ADHD.
ADHD er en paraply-betegnelse for forskellige opmærksomheds forstyrrelser, hvilket gør det svært at diagnosticere med nogle bestemte symptomer inden for en kategori, f.eks. kan man godt have ADHD og være indadvendt, men det viser sig ved mangel på koncentration og manglende evne til at gennemføre en opgave. Man kan også have ADHD hvis man har svært ved at tackle følelser eller oplever en konstant uro i kroppen.
Hvorfor får man ADHD:
Der er forskning der tyder på, at de udsatte for ADHD er pga. arv, for tidlig fødsel, komplikationer under fødsel, uheldige påvirkninger under graviditet (tobak, stoffer, alkohol, infektioner), eller miljø.
Når man har ADHD har man fejl i hjernens funktioner i bestemte områder.
ADHD viser sig f.eks. ved at barnet har svært ved at modtage en besked, når den ikke er specifikt rettet mod ham/hende. Det kan også være vanskeligt at følge en instruktion og barnet vil finde andre og mere kreative veje hvor løsningen på opgaven udebliver. Barnet kan nemt lade sig lede ud af legen og har svært ved at fastholde rollen i en leg. Der er ikke kontinuerlighed i barnets håndtering af opgaver og det som om, at barnet skal ’starte forfra’ hver gang noget gentages.
Der kan også være manglende evne til indlevelse hos andre og manglende situations fornemmelse. Teenagere med ADHD kan have problemer med følelseslivet og kan ikke mærke deres følelser, eller have et meget svingende følelsesliv, hvor de ryger fra den ene ekstrem til den anden både med vrede, lykke, kærlighed, uro, ulykkelighed. Der vil ofte være udbrud verbalt eller fysisk. De kan også søge at få et følelses kick, ved at gøre noget ulovligt eller have anden grænsesøgende adfærd, så de kan mærke sig selv. Og de kan ikke gennemskue konsekvenser af deres handlinger.
Pigerne er ofte sværere at få øje på fordi de ikke altid udviser overaktivitet, som drengene ofte gør. De kan i stedet være lydige og passive men dog har det stadig svært ved indlæring eller at fastholde en opgave fra start til slut. Pigerne kan afsløres ved at de ikke skriver/læser/regner særlig godt og har svært ved at fastholde sammenhænge. De er også meget glemsomme. De kan udvikle nærmest tvangslignende huske systemer for at få hverdagen til at hænge sammen.
Hvad skal du være opmærksom på, hos en der lever med ADHD:
Børn: uopmærksomheds symptomer
- Har svært ved at opretholde opmærksomhed
- Lytter ikke
- Får intet gennemført
- Kan ikke organisere
- Bliver let distraheret og glemsom
- Mister og fejlanbringer ting
Børn: Hyperaktivitets symptomer:
- Er rastløs og vrider sig
- Løber og klatrer overdrevent
- Kan ikke lege eller arbejde roligt
- er som drevet af en motor når han er igang
- Taler umådeholdent
Børn: Impulsivitets symptomer
- Buser ud med svar
- Kan ikke vente på at det bliver ham/hendes tur
- er påtrængende og afbryder andre
Voksen: Uopmærksomheds symptomer
- Har svært ved at opretholde opmærksomhed fx. læse eller lave papirarbejde
- Har dårlig koncentrations evne
- er dårlig til at disponere tiden
- Har svært ved at frigøre opgaver
- Bliver let distraheret og glemsom
- Mister og fejlanbringer ting
Voksen: Hyperaktivitets symptomer
- Har en indre rastløshed
- Har et selvvalgt aktivt arbejde
- Virker overvældende i selskab med andre
- Taler umådeholdent
Voksen: Impulsivitets symptomer
- Er irritabel og bliver let vred
- Skifter job impulsivt
- Kører for hurtigt og forårsager ofte trafikulykker
- Ryger og har et overdrevent kaffeforbrug
Du kan teste dig selv eller et barn ved hjælp af dette selvrapporterings skema. Testen er vejledende ved mistanke om ADHD.
Hvis du opnår en score på 34 eller mere, kræver det en nærmere undersøgelse hos en professionel behandler. Det er ikke muligt at diagnosticere sig selv eller andre.
Selvrapporterings skema:
Nedenstående påstande besvares med:
0= overhovedet ikke, aldrig
1= en lille smule, sommetider
2= en hel del, ofte
3= temmelig meget, meget ofte
1) jeg afbryder andre, når de taler
2) Der er altid ´gang i mig', som om jeg er drevet af en motor
3) Jeg er uorganiseret
4) Det er svært for mig at blive ret længe på samme sted
5) Det er svært for mig at holde styr på flere ting af gangen
6) Jeg keder mig ret hurtigt
7) Jeg har en 'kort lunte' og har meget temperament
8) Jeg har stadig anfald af vrede og surmuleri
9) Jeg undgår nye udfordringer, fordi jeg mangler selvtillid
10) Jeg går efter spændende aktivteter med højt tempo.
11) Jeg føler mig rastløs indvendig, selv om jeg sidder stille
12) Jeg bliver distraheret af, hvad jeg ser og hører
13)Jeg har let ved at eksplodere
14) Jeg er dårlig til at få genneført noget
15) Jeg bliver deprimeret
16) Jeg har en sikker facade, men er usikker på mig selv indvendig
17) Jeg kan ikke få gjort noget færdigt, hvis der ikke er en deadline
18) Jeg har svært ved at få startet på en opgave
19) Jeg bryder forstyrrende ind i andres aktiviteter
20) Mit humør er uforudsigeligt
21) Jeg er åndsfraværende i mine daglige aktiviteter
22) Sommetider koncentrer jeg mig så godt, at jeg glemmer alt omkring mig, andre gange distraheres jeg af det.
23) Jeg har en tendens til at vise, at jeg er ilde berørt, eller at jeg er nervøs og febrilsk
24) Jeg kan ikke koncentrere mig om noget, hvis det ikke virkelig er interessant
25) Jeg ville ønske at jeg havde større selvtillid/selvværds følelse
26) Mine tidligere fejl gør det vanskeligt for mig at tro på mig selv
-kilde: Psykiatrifondens Forlag
Her er et par historier fra børn og voksne der lever med ADHD;
Cille: Socialt var jeg dårlig. Jeg kunne ikke finde ud af det, når der var flere mennesker. Jeg trak mig væk og troede, de snakkede om mig. Når vi legede dåseskjul, glemte jeg, at jeg var med i en leg og lavede noget andet. Jeg var bedst til at stå i en legebod og sælge ting. Så stod jeg der, i min egen verden, i en bod, i et cykelskur og lagde alle tingene i orden. De andre synes, jeg var hidsig, og det er rigtigt, at jeg ofte reagerede pludseligt og udadrettet. Men meget af tiden var jeg der bare. Stille og eftertænksom. Kun min krop sad på stolen, mentalt var jeg et andet sted, hørte måske noget fra legepladsen, nogen der skramlede. Jeg kunne blive vanvittig, hvis nogen tyggede tyggegummi. Jeg kunne ikke få lyden ud af hovedet.
Betina: Jeg var nødt til at have styr på alting, ellers kunne jeg ikke finde ud af det. Jeg mødte i skole alt for tidligt, for jeg vidste ikke, hvor lang tid det tog at komme derhen. Jeg havde orden i alle mine skolesager. Jeg fattede dem ikke, men jeg var nok den, der brugte mest tid på lektier, på hele skolen. Når jeg havde læst en bog, kunne jeg ikke huske den, men måtte læse den igen og igen. Det var så mærkeligt med de ord, der gik rundt på papiret. Mine blyanter var spidset, jeg havde altid mine bøger med og lektierne var lavet. Men når jeg blev hevet op til tavlen, fattede jeg ikke en bregne, og læreren grinede af mig. Jeg hadede det. Min verden brød sammen, hvis jeg ikke havde styr på tingene. Mit barndomsliv gik med at lave lister og så prøve at huske.
"Andreas fylder meget i familien, og alt andet må vige. Forældrene tilpasser sig barnet, han får al opmærksomhed, og det er svært for hans storebror. Andreas opstiller de mest vanvittige regler, og det bliver vanskeligt at leve et almindeligt familie liv. Man må ikke trække vejret, ikke gå forbi værelset eller tænde lyset, fordi det giver genskin i vinduerne. De spiser i mørke. Andreas er tydeligvis impulsiv og opmærksomhedsforstyrret og meget belastet af tvangshandlinger og tvangstanker. Familien lever i næsten undtagelses tilstand, fordi hans sygdomme dikterer umulige regler for hverdagslivet.
Selvhjælp til ADHD
Det er vigtigt, at styrke de kognitive funktioner. F.eks. ved små afgrænsede opgaver der kan udføres hver dag. Dels giver det oplevelse af succes at kunne gennemføre noget og dels er det muligt at opbygge vane-handlinger som virker styrkede for én med ADHD. Rolige omgivelser, opmærksomhed, regler og rammer der er kærlige men bestemte. Et barn med ADHD kan ikke selv finde løsninger men kan hjælpes til at finde dem og bruge dem. Alt skal gøres enkelt og tilgangen til barnet /den voksne skal ikke give plads til mange forskellige valgmuligheder. Når man lider af ADHD er muligheder lig med endnu mere forvirring.
Det er også afgørende at styrke empati og indlevelse, samt følelsesliv hos den ADHD ramte og det kan gøres ved, at give mulighed for, at opleve hvordan andre reagerer på deres adfærd eller manglende situationsfornemmelse. Det kan være gennem samtaler og gennem rollespil, hos en psykolog.
Mange voksne med ADHD er ikke diagnosticerede og derfor får de ingen medicin. Flere medicinerer sig selv med alkohol, stoffer, mad eller andre stimulanser.
Med venlig hilsen
Camilla Holst
Aut. Psykolog, Cityterapi
