Behandling af angst og angstanfald
Angst og angstproblematiker er noget vi arbejder meget med hos CityTerapi, vores psykologer er alle uddannet til at hjælpe dig ud af angsten.
Angst er en naturlig menneskelig reaktion, som gør os i stand til at handle effektivt i en farlig situation. Er vi fx ved at træde ud foran en bil, og bilisten dytter i hornet, reagerer vi hurtigt og effektivt ved at fjerne os fra situationen. Kroppens nervesystem reagerer: hjertet banker, sveden bryder frem, og vi handler pr. refleks. En almindelig og uundværlig reaktion, der går over, så snart vi er ude af fare. Det er denne mekanisme, som sikrer, at vi ikke går hen til et truende dyr eller læner os for langt udover kanten af bjergsiden.
Nogle mennesker oplever denne angst, selvom de ikke er i fare. Angsten føles overvældende, uhåndterbar og uforståelig for dem. Angsten kan komme i pludselige og uventede anfald eller være til stede som en konstant uro eller frygt for fremtidige anfald eller blot fremtiden generelt. Angsten kan desuden være fokuseret på en bestemt genstand fx højder, offentlige transportmidler eller katte. Nogle udvikler såkaldt ”redningsadfærd”. Det vil sige handlinger, som udføres for at holde angsten under kontrol. Det kan være altid at følges med andre, altid have en telefon på sig eller at være nødt til at gentage bestemte handlinger, før man kan forlade hjemmet.
Symptomerne i forbindelse med angst vil være forskellige fra person til person. Nogle af de mest almindelige symptomer ved akut angst er:
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Kvælningsfornemmelse eller åndenød
- Kvalme
- Svimmelhed
- Rødmen
- Prikkende fornemmelser i hænder og fødder
Angsten følges oftest af en lyst til at flygte fra situationen eller den frygtede genstand. Modsat oplever nogle, at de føler sig fastlåst og ude af stand til at reagere. De fleste vil opleve, at angsten daler, når situationen forlades, fx at man bedre kan trække vejret, når man går ud af supermarkedet. Man ser også ofte det, der kaldes for ”undgåelsesadfærd”, hvor den angste forsøger at holde sig helt væk fra de angstfremkaldende situationer/genstande.
I tilfælde som disse, hvor angsten bliver et handicap og begrænser den normale livsførelse, kan terapi være en hjælp.
Angstanfald er ikke unormale, og på baggrund af amerikanske og norske undersøgelser anslår forskere, at hver femte dansker oplever et angstanfald.
Angsttilstande
Panikangst
Panikangst er pludselige og uventede anfald af angst ledsaget af kropslige symptomer. Anfaldet kan opleves som kommende pludseligt ”ud af den blå luft”. En frygt for at blive sindssyg, at være ved at dø eller at miste kontrollen over sig selv vil oftest være til stede. Panikangst kan opstå i forbindelse med andre former for angst. Eksempelvis vil en person med elevatorfobi reagere med panikanfald, hvis han/hun bliver tvunget til at benytte en elevator.
Agorafobi
Socialfobi
Socialfobi er angst for at blive udsat for andres kritiske vurdering. Situationer, hvor man kan risikere at få kritik eller at opføre sig pinligt, undgås. Socialfobi kan være specifik (fx frygt for at holde en tale) eller generel (frygt for det meste samvær med andre mennesker). En socialfobiker vil frygte, at andre kan se, at der rystes på hånden, rødmes eller at stemmen skælver.
Enkeltfobi
En enkeltfobi er frygt for en bestemt genstand, som ikke er omfattet af de andre angstlidelser. Fobikeren oplever en trussel i forbindelse med genstanden. Man tør ikke flyve, fordi flyet kan falde ned; man er bange for hunde, fordi de bider; eller man er bange for tandlægen, fordi det gør ondt.
Generaliseret angst
Generaliseret angst består af vedvarende uro eller nervøsitet uden frygt for specielle situationer eller genstande. Oftest er der tale om bekymringer for fremtidige hændelser, som er overdrevet i forhold til realiteterne. Det kan fx være bekymringer for arbejdsløshed på trods af, at man er fastansat med lang opsigelsesvarsel, og firmaet har en solid økonomi. Muskelspændinger, koncentrations- og søvnbesvær er almindelige ved generaliseret angst.
OCD - Obsessive Compulsive Disorder
OCD er karakteriseret ved gentagne tvangshandlinger eller tvangstanker. Personen føler sig ude af stand til at kontrollere disse, selvom de er generende og tidskrævende. Tankerne kan fx dreje sig om frygt for at blive smittet med en sygdom, og konstant håndvask føles da nødvendigt. At låse sin dør 10 gange, før man kan føle sig sikker, er et andet eksempel. Det er karakteristisk, at personen føler angst, såfremt handlingen eller tankerne ikke følges.
Læs mere om OCD og tvangstanker her
Læs mere om panikangst her
Agorafobi er angst for at forlade hjemmet, rejse med offentlige transportmidler eller være i store forsamlinger. Det, der frygtes, er ikke at kunne få hjælp, fx i tilfælde af panikanfald. Personer med agorafobi vil sørge for ikke at være alene hjemme og at følges med andre, når de er tvunget til at gå ud.
Ny rapport viser, at titusinder af danskere går rundt med ubehandlede angstlidelser. Og det er dyrt – både for den enkelte og samfundet. Behandlingstilbuddene bør udvides kraftigt, mener formanden for Danske Regioner.
350.000 danskere i alderen 16-65 år lider af en eller anden form for angst. Det anslås i en ny rapport, som DSI - Institut for Sundhedsvæsen har gennemført for Danske Regioner. Rapporten slår fast, at langt størsteparten af borgere med angstlidelser, der kræver behandling, ikke får et relevant behandlingstilbud.
Kilde:DSI - Institut for Sundhedsvæsen
Socialangst
Oversat til dagligdags tale kan man sige, at socialangst er en ekstrem generthed. Grænsen mellem generthed og socialangst er flydende.
Hvis man lider af socialangst (eller social fobi, som det også kaldes), undgår man ofte socialt samvær, da man er angst for andre mennesker og deres vurderinger og kritik.
Man føler sig tit forkert, anderledes, ligegyldig og klodset blandt andre, selv om man egentlig har stor lyst til at være social. Angsten for at tage sig pinlig ud og for, hvad andre tænker om én, bevirker imidlertid, at man hyppigt trækker sig fra sociale sammenhænge. Mange mennesker med socialangst fortæller, at de har svært ved at begå sig blandt andre. At smalltalke er hyppigt meget vanskeligt - man føler simpelthen, at man intet har at sige.
Læs mere om socialangst her
Panik angst
Hjertet banker, du sveder, er tør i munden, ryster på hænderne, har kvalme, uro i maven, er svimmel, du kan ikke få vejret, er angst for at dø og det hele føles uvirkeligt.
Hvis du kan genkende et eller flere af ovenstående symptomer, kan det være tegn på panikangst.
Panikangst er angst, som opstår pludseligt og heftigt og som ikke optræder i forbindelse med en reel fare. Selve anfaldet er ofte kort, men kan være så voldsomt, at den angste er præget af det flere dage efter. Panikangst starter typisk i 20-30 års alderen, og der er flere kvinder end mænd, der får det. Undersøgelser peger på, ængstelige og generte børn oftere udvikler panikangst end andre.
Læs mere om panik angst her
