Fakta om angst
- Angst består af 4 komponenter, nemlig selve angstfølelsen, kropslige ledsagesymptomer, tanker relateret til angsten og undvigelsesadfærd (for at undgå angstvoldende situationer).
- De vigtigste primære angstlidelser er fobierne (agorafobi, socialfobi og enkelfobi), panikangst og vedvarende angst. Dertil kommer en række sekundære angstformer, der er følger af andre psykiske eller kropslige sygdomme.
- Mange angstpatienter dulmer deres angst med alkohol. Men mange mennesker får også angst pga. et rigeligt alkoholforbrug.
- I en amerikansk befolkningsundersøgelse fandtes, at ca. 25% af de adspurgte havde oplevet angstsymptomer på et eller andet tidspunkt i livet, især fobier, men også i høj grad panikangst og vedvarende angst. Agorafobi udvikler sig således hos ca. 5% af alle mennesker, socialfobier hos over 10%, panikangst hos 4%, generaliseret angst hos 5%. Kvinder rammes hyppigere end mænd.
- Angstlidelser er dyre for samfundet. Angst koster utallige sygedage, og en del angstpatienter får førtidspension (selv om angst uden psykose ofte ikke anerkendes som invaliderende af pensionsnævnene). Angstpatienter søger tit læge og bliver sendt til den ene kostbare undersøgelse efter den anden, uden at man finder nogen forklaring på angsten.
- Angstens præcise årsager og mekanismer kendes ikke. Der er tale om en kombination af biologiske og psykosociale faktorer.
- Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. Lette former kan behandles med information, rådgivning og støtte. I øvrigt består den primære angstbehandling i psykoterapi. Slår dette ikke til, må behandlingen kombineres med medicin.
- En af de vigtigste psykoterapeutiske metoder i angstbehandling er den såkaldte kognitive adfærdsterapi, der især består i gradvis at udsætte patienten for de ubehagelige angstprovokerende forhold, for at han/hun derved kan lære at mestre dem. Det er samtidig vigtigt at bearbejde følelser og tanker i relation til angsten.
- Den medicinske behandling vil afhænge af, hvilken form for angst det drejer sig om. Er angst led i en skizofreni-lignende sindslidelse, benyttes antipsykotisk medicin. Er angsten led i en depression, benyttes antidepressiva. Drejer det sig om en selvstændig (primær) angstlidelse, kan fx benzodiazepiner eller antidepressiv medicin anvendes afhængig af angsttype og personlighed.
- De pårørende står i en vanskelig situation. På den ene side skal de skabe tryghed omkring den angste, på den anden side skal de stimulere vedkommende til at udfolde sig og klare sig selv. En forudsætning for at kunne gøre dette er at vide mest muligt om angstens væsen, bl.a. ved at læse lettilgængelig og brugbar information og ved at snakke derom med deres læge og med familie og venner.
Kilde: PsykiatriFonden
