• CityTerapi
  • Print
  • Sitemap
  • Søg
  • Send til en ven

Fødselsangst


Fødselsangst kan opstå for førstegangs fødende eller kvinder der har haft en dårlig erfaring med en fødsel.

En fødsel skal gerne være en naturlig og udviklende oplevelse for den fødende kvinde. Bekymringer omkring første fødsel eller dårlige erfaringer fra en tidligere fødsel, kan gøre den forestående begivenhed til en kompliceret handling, frem for et naturligt forløb. En fødsel behøver ikke, at være smertefuld eller langvarig, men hvis du har hørt historier om eller oplevet, at du blev svigtet i fødselsforløbet kan det give grobund for en fødselsangst, på baggrund af frygten for smerter eller varigheden af fødslen. En fødsel der ikke formede sig som du ønskede, kan give usikkerhed omkring, at skulle træde ind i rollen som nybagt mor og senere angst for en kommende fødsel. Måske står du nu og skal være mor og har mange uafklarede spørgsmål, bekymringer eller du ønsker værktøjer til en god graviditet og fødsel.

Din psykiske tilstand under en fødsel kan være afgørende for hvordan din fødsel forløber. Vi ønsker, at styrke din tro på at du kan gennemføre og støtter dig i graviditetsforløbet mod en god fødsel. Vores kvindelige psykologer, som selv har født børn, er klar til at give dig værktøjer til hvordan en god fødsel bliver til, i samarbejde med dig. Du bliver trænet i at tackle smerte så den ikke overmander dig men holdes ude af din bevidsthed. Under fødslen er det vigtigt, at det er dig der påvirker din oplevelse og ikke smerterne der tager kontrol. En god fødsel kræver forberedelse så du ikke føler dig usikker, bange eller angst. Du bliver øvet i at slippe kontrollen og holde fokus i en ve. Angst for veer giver mange unødige smerter under fødselen. Vi arbejder med oplevelsen af at følge veerne og byde dem velkommen. Ved at flytte fokus fra angsten i dig selv er der plads til at skabe en motivation der kan gavne dine veer og påvirke dem til reelmæssighed. Så får du en langt mere behagelig fødsel end hvis du stritter imod og forsøger at kontrollere veerne. Du bliver øvet  i vejrtrækning der skaber ro og smertelindring i din krop. Vi lægger op til at gøre din fødsel opbyggelig som et projekt du kan udvikle og gennemføre som en personlig sejr. Din partner ved fødslen får også en rolle.

Eksempler på fødselsangst kan være:

Du har mareridt om fødslen

  • Du får angstanfald
  • Du glædes ikke over din graviditet
  • Du bekymrer dig for fødslen
  • Du får svedeture eller begynder at græde, når du tænker på, hvad du skal igennem
  • Du bliver ked af det, træt, uoplagt, ser ingen glæde ved det der skal ske
  • Du bliver let følelsesmæssigt påvirket
  • Du overvejer kejsersnit med fuld bedøvelse uden din fødselslæges tilsagn

Kontakt os for mere information


Kontakt os på:

Translate/oversæt

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?