Depression
Depression
-er ikke det samme som at være ked af det.
Her og nu har ca. 200.000 danskere en depression. Heraf har ca. 75.000 en lettere depression. Ca. 15 % af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression. Det er ca. hver 6. dansker. Kun angst og misbrug forekommer hyppigere.
Episoder med modgang, ydmyghed, skuffelse, eller tab kan være udløsende for en depressiv reaktion.
Depression berører følelser, tanker, handlinger og kroppen. Humøret bliver dårligt og man føler intet eller trist og uden glæde. Det kan være svært at huske og koncentrere sig i længere tid.
Tankerne om en selv, andre, ens fortid og fremtid ændres og forvrænges. Depressionen påvirker søvn, appetit og energiniveau.
At have en depression er ikke det samme som at være ked af det. Man kan være tris eller energiforladt og have svært ved at forestille sig, at man kan få det bedre.
Det kan være svært at mærke sin egen depression
Det er som om, at alt foregår anderledes, kedeligere og mere neutralt end før, ens syn på andre og ting der sker, kan blive negativt og forsvarsfuldt. Derfor er det godt at lytte til omgivelserne, for at høre om de oplever, at man er mere indelukket, negativ, aggressiv eller utålmodig. Det kan være de første tegn på depression.
Vedvarende stress og belastning kan give depressive symptomer
Symptomer:
Depression er en sygdom, hvor man gennem længere tid oplever håbløshed, ulyst, uforklarlig tristhed og manglende overskud og evne til at opretholde dagligdagens aktiviteter.
Følgende kan være symptomer på, at du har en depression:
- Trist, nedtrykt og træt
- Mister interessen for de fleste ting og mangler energi og drivkraft, samt motivation til at gennemføre noget.
- Du bebrejder sig selv og føler skyld
- Du mangler selvtillid og har svært ved at se mening med ting
- Du kan ikke koncentrere dig og følge med i en alm. samtale
- Du isolerer dig og orker ikke socialt samvær
- Søvnkvaliteten er dårlig, og du vågner tidligt om morgnen - eller sover omvendt alt for længe.
- Ændret spisemønster.
Du kan have fysiske symptomer ved smerter, konstant hovedpine og spændinger. Angst kan også være et centralt symptom og er ofte forbundet til stress. Der kan forekomme selvmordstanker eller tanker om døden.
Nogle gange viser en depression sig ved tendens til at blive opfarende, ubeslutsom, irritabel, aggressiv, og bebrejdende over for omgivelserne.
Depression er ikke det samme som at være ked af det, som vi alle kan opleve i forbindelse med sorg og krise. Hvis symptomerne står på, mere end 14 dage og der er flere symptomer, kan det dreje sig om depression. Specielt hvor vores arbejdsevne påvirkes, eller forholdet til andre mennesker bliver anderledes. Hos ca. 1/3 kommer der kun én depression. I de øvrige tilfælde kommer depression igen - med måneders eller års mellemrum. Ca. 30% får tilbagefald allerede inden for det første år og 70-80% i løbet af livet.
Jo flere gange depression optræder, jo større risiko for kronisk udvikling. Det gælder om, at forebygge og behandle så snart depression optræder.
Årsager til depression
Depression kan have mange forskellige årsager og det er ofte svært at udpege en enkelt grund. Det kan være en sårbarhed kombineret med ydre belastninger. Det kan være oplevelse af nederlag, tab af nogen eller noget man holder af, skuffelser, kritik svigtende omsorg i barndom, ungdom, et parforhold der ikke fungere godt eller mangel på kærlighed.
Forskning tyder på at depression skyldes ubalance i samarbejdet mellem forskellige hjernecentre. Det kan ske på mange forskellige måder. For eksempel vil stress og de forskellige psykologiske belastninger, vi er udsat for, påvirke denne balance. Hvis belastningen varer ved gennem længere tid, og man er specielt sårbar over for dette- hvilket kan være genetisk bestemt- kan tilstanden udvikle sig til en depression. Andre tilstande, der kan bringe uorden i hjernens funktion og derved medføre depressioner, er bestemte legemlige sygdomme, visser former for medicin og misbrug.
Forhold der kan udløse depression
- Depression i familien (arvelighed)
- Mangelfuld omsorg i barndom eller overgreb
- Fysisk sygdom
- Alkohol eller andet misbrug
- Tab (dødsfald, skilsmisse, afskedigelse)
- Livsændringer (flytning, barsel, pension)
- Konflikter (på arbejde, privat)
- Langvarig stress
Behandling af depression
Kvinder og Depression
Mænd og depression
Forældre og depression
Børn og unge med depression
Råd til dig med stress
Kontakt os for mere information
En vinterdepression starter oftest i efterårsmånederne og tager af i foråret. Nogle udvikler dog en kronisk tilstand karakteriseret ved nedsat humør og energiniveau.
Mennesker, der rammes af vinterdepression, mister en stor del af deres normale energi, de bliver trætte og triste. Hertil kommer en øget appetit og en trang til søde sager. Mange mennesker er mindre sociale om vinteren og kan heller ikke yde lige så meget på arbejdet, fordi de simpelthen ikke har energien til det. Personer, der lider af en vinterdepression får også et større søvnbehov end de tidligere har været vant til.
Læs mere om vinterdepression
Er du trist, modløs og oplever du hverken glæde eller livslyst? Synes du ofte, du er ked af det uden en egentlig grund? Så skal du måske arbejde med dine ambitioner for et lykkeligt liv.
Mange mennesker går med en evig utilfredshed over deres liv, deres partner, job, venner/veninder, fritidsinteresser, børn etc., selv om de rationelt kan se, at de burde være glade for deres liv. Ofte føler disse mennesker både skyld og skam over at være utilfredse med et tilsyneladende godt liv, men alligevel har de vanskeligt ved at slippe bekymringerne.
Der er hyppigt tale om mennesker, som generelt har tjek på tilværelsen. Alligevel kan de ikke lade være med at tænke negative tanker: Om hvordan livet vil udforme sig i fremtiden, om de slår til på alle områder, om hvad andre synes om dem og forventer af dem.
Læs mere om tristhed her
