Psykiske lidelser er langt hyppigere end det almindeligvis antages. Mindst 200.000 danskere lider til enhver tid af depression, mindst 200.000 af angst og mindst 200.000 af misbrug, og herudover er et stort antal mennesker, ca. 40.000, ramt af svære psykoser og 50.000 af demens.
Hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemet!

  • 15% får depressive symptomer - tilbagevendende depressioner eller vedvarende tristhed
  • 20% får angstsymptomer - fobier, panikangst eller vedvarende angst
  • 20% får misbrugsproblemer - alkohol, medicin, stoffer
  • 15% over 65 år bliver demente
  • Mange har flere af de nævnte symptomer samtidigt
  • Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det.

Psykiske lidelser volder ubeskrivelse følelsesmæssige lidelser for patienter og pårørende.

Psykiske sygdomme har altid været omgivet af tabubelagte forestillinger og været genstand for mytedannelser. Psykisk syge og deres familier møder fordomme skabt af mangel på viden og erfaring. Kun med et højere niveau af kendskab til psykiske sygdomme kommer man frygten, myterne og fordommene til livs. Den manglende accept i befolkningen af psykiske sygdomme medfører, at de syge isolerer sig og unddrages behandling med den konsekvens, at de alt for ofte udsættes for ufattelig lidelse, opløst familie, misbrug, tab af arbejdsevne og undertiden - ulykkeligvis - selvmord.

Psykiske lidelser er ekstremt kostbare for samfundet og langt dyrere end de sygdomme, der tidligere har haft den største bevågenhed. I Danmark er de samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger i forbindelse med psykiske lidelser beregnet til ca. 30 milliarder kroner! Det er langt mere end nogen anden sygdom.

Kilde PsykiatriFonden


Kontakt os på:

Translate/oversæt

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?