Vold i parforholdet
Udtrykket “vold” dækker enhver handling, der påfører eller sandsynligvis vil påføre en anden person fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelse. Det er vigtigt at slå fast, at det både kan være mænd og kvinder, der agerer voldeligt i et parforhold.
Der er ingen situationer, personlige egenskaber eller hændelser, der retfærdiggør, at man bruger vold. Vold handler dybest set om magt, og et voldeligt forhold er ikke ligeværdigt; der er tale om en magtfordrejning. Voldelige handlinger i nære relationer har til formål at dominere ens partner til at handle på en bestemt måde, eller at få partneren til at lade være med at udføre en bestemt handling.
Måske bliver voldsofferet hos den voldelige partner, grundet skam eller skyld, eller måske fordi partneren bliver ked af det, når han eller hun har slået. Efter en voldsepisode lover den voldelige part ofte, at det aldrig vil ske igen. Men det gør det ofte. Og efter hvert slag bliver virkeligheden mere og mere forvrænget for både den voldelige og offeret, samtidig med at grænserne hele tiden rykkes et par millimeter. Et voldeligt forhold kan godt stå på i længere tid, ofte i en hel årrække. Jo længere forholdet varer, jo mere begynder voldsofferet at tvivle på, om han eller hun overhovedet er voldsramt, og om det måske i virkeligheden er vores egen skyld.
Vold er ikke kun den tydelige, fysiske vold. Den kan i mange tilfælde være psykisk betinget. De forhold, der er ramt af fysisk vold, har ofte en fortid med psykisk vold. Det starter ofte med den psykiske vold, hvorefter den fysiske følger.
Aktiv fysisk vold er defineret som brug af fysisk kraft mod eller at fastholde en anden person. Aktivt påført vold udmøntes ofte i slag, spark, kvælningsforsøg, knivstik etc. Den passive fysiske vold kan fx være forsømmelse, vanrøgt eller manglende tilfredsstillelse af fysiske behov.
Aktiv psykisk vold kan komme til udtryk i verbale krænkelser, magtudøvelse, indespærring, systematiske afvisninger, nedvurderinger, kontrol af kontakt med familie og venner, ydmygende samvær med andre samt trusler på livet. Den passive psykiske vold kan eksempelvis dreje sig om omsorgssvigt eller understimulation.
Psykisk vold er altså en måde, hvorpå man kan skade, skræmme eller krænke en person uden at anvende fysisk magt.
Materiel vold er handlinger, der er rettet mod døde ting, såsom at smadre møbler, slå i døre eller vægge, rive eller klippe tøj i stykker og kaste med ting.
Alle former for voldsudøvelse er stærkt traumatiserende for den, der udsættes for volden. Voldsofre er i en både vanskelig og sårbar situation og oplever ofte svære psykosociale belastninger. Som nævnt ovenfor, kan volden udøves på mange måder, hvilket kan medføre, at offeret kan være i tvivl om, hvorvidt vedkommende rent faktisk er udsat for vold. I nogle tilfælde vil man ikke opdage volden førend man lider fysisk overlast eller før andre personer påpeger, at man udsættes for vold.
At komme ud af et voldeligt forhold handler om at indse, at man fortjener bedre end det nuværende. Der er også hensyn at tage til den voldelige partner, der sandsynligvis vil reagere voldsomt på et brud. Men man skal som udgangspunkt fokusere på at hjælpe sig selv for at overleve.
Hvis du får mistanke om eller bliver klar over, at du er udsat for vold er det vigtigt at vide, hvor du kan henvende dig for at få hjælp til at slippe ud af forholdet. Du kan søge hjælp uanset om hjælpen har tilknytning til nuværende eller tidligere voldsepisoder. Det er ligeledes muligt at søge om hjælp, hvis du bare har mistanke om, at du er udsat for vold.
Du kan søge hjælp hos din læge, en sagsbehandler på socialforvaltningen, politiet, sygehusenes skadestuer, krisecentre for voldsofre, centrene for voldtægtsofre og rådgivningscentre, der fokuserer på vold.
