Voldtægt og krænkelse
Voldtægt er vold på både sjæl og krop.
En mand eller en kvinde, som bliver udsat for voldtægt, vil ofte opleve det som en total krænkelse af vilje og selvværd samt en massiv overskridelse af den kropslige intimsfære; en total ydmygelse.
Et nej er et nej, uanset for forsagt det siges. Uanset hvor udfordrende man er klædt, hvor beruset man er, hvor meget man flirter og om man først siger ja for derefter at ombestemme sig – et nej er et nej.
Når en kvinde eller en mand bliver tvunget til sex med vold eller trusler om vold, er der ifølge den danske lovgivning tale om voldtægt.
Volden eller truslerne kan være rettet enten mod én selv, men også mod mennesker, man er tæt knyttet til. Truslerne behøver ikke være verbale. En gerningsmand kan godt være truende i sin adfærd, sit kropssprog eller sit tonefald. Nogle gange behøver gerningsmanden slet ikke opføre sig truende, fordi han bedøver sit offer med stoffer.
Psykiske reaktioner på en voldtægt
Mennesker, der bliver voldtaget, reagerer meget forskelligt. Hvis du selv har været ude for en voldtægt eller hvis en af dine pårørende har, kan du måske genkende nogle af disse symptomer:
- Oplevelse af kaos
- Kontroltab
- Humørsvingninger
- Ændret tidsopfattelse
- Søvnproblemer: søvnløshed og/eller mareridt
- Genoplevelse af voldtægten
- Uvirkelighedsfornemmelse: Man kan ikke forbinde voldtægten med sig selv
- Angst: For at være alene, for at være sammen med andre mennesker, for at være i lignende situationer, som hvor voldtægten fandt sted, generel bekymring
- Skam og skyldfølelse: Man bebrejder sig selv, at man ikke handlede anderledes i situationen
- Koncentrations- og hukommelsesbesvær
- Seksuelle problemer
- Depression
- Vrede: Både mod gerningsmanden, mod sig selv og mod omgivelserne, hvis de udtrykker manglende forståelse
- Kropslige reaktioner: Muskelsmerter, kvalme, ondt i maven og hovedet og svimmelhed
- Tab af grundlæggende tillid: Til verden, til andre mennesker og til sig selv
- Posttraumatisk stress forstyrrelse (PTSD)
Former for voldtægt
Mange forbinder voldtægt med et overgreb på en kvinde af en vildt fremmed mand en mørk aften. Denne type voldtægt kaldes overfaldsvoldtægt og er en meget traumatiserende oplevelse, men langt fra den mest udbredte form for voldtægt.
De fleste voldtægtsofre, der henvender sig til landets centre for voldtægt, beretter om en bekendt, der har voldtaget dem. Det kan være en studiekammerat, en kollega, nabo eller ven – eller en, man har mødt til en fest eller i byen. Denne type voldtægt kalder man for kontaktvoldtægt.
Den tredje form for voldtægt er parvoldtægt. Der er tale om parvoldtægt, når man bliver voldtaget af en partner eller ekspartner.
Endelig får gruppevoldtægter stor opmærksomhed i medierne, men er den mindst udbredte form for voldtægt.
Reaktioner under voldtægten
I voldsomt belastende situationer reagerer mennesker ofte ud fra tre grundlæggende reaktionsmønstre: Kamp, flugt eller passivitet.
Ofte vil offeret reagere ved at forsøge at tale sig ud af situationen. Hvis dette ikke virker, vil nogle forsøge at flygte, simpelthen at komme fysisk væk fra situationen.
Andre mennesker kæmper, yder fysisk modstand – slår, river og sparker – og råber højt. Denne reaktionsmåde gør, at offeret ved en efterfølgende sagsanmeldelse står bedre, da der vil være fysiske beviser om voldtægten. Mange kvinder har oplevet at undgå en voldtægt på denne måde, men flere kvinder har også vurderet, at det var for farligt at yde modstand, f.eks. hvis gerningsmanden var bevæbnet.
Mange mennesker reagerer med passivitet under en voldtægt. Dette kan være en velovervejet beslutning, når det vurderes at være for farligt at flygte eller kæmpe. Ofte er der imidlertid tale om en automatisk reaktion, når offeret simpelthen bliver handlingslammet af skræk.
Ingen mennesker ved, hvordan det er at blive voldtaget, med mindre de selv har prøvet det. Og ingen ved, hvordan de ville reagere i så belastende og chokerende en situation. Det er vigtigt, at man som voldtaget ikke dømmer sig selv for sin reaktion: I den givne situation kunne man ikke handle anderledes, end man gjorde.
Hvordan kan du hjælpe som pårørende til en voldtaget?
Frem for alt: Lyt, støt, vær forstående og tålmodig. Mange voldtagne oplever, at der tvivles på deres historie, at de tillægges en del af skylden for voldtægten eller bebrejdes deres måde at håndtere voldtægten på. Tvivl og bebrejdelser kan forstærke den i forvejen meget traumatiske oplevelse og reducere den allerede skrøbelige tillid til andre mennesker.
Nærmere information til voldtægtsofre
På www.voldtaegt.dk kan du læse nærmere om voldtægt, herunder vejledning til hvordan du anmelder voldtægten samt adresser på landets centre for voldtægtsofre.
