Lavt selvværd
Hvor meget er du værd?
Vores selvværd afspejler den måde vi opfatter os selv på, hvordan vi opfatter andre og hvordan vi håndterer opgaver i vores liv.
Man kan af og til opleve at man ikke er så meget værd som de andre. At man ikke slår til. Det kaldes lavt selvværd. Et lavt selvværd giver en grundlæggende negativ opfattelse af sig selv og man tildeler sig selv ringe værdi.
Når man lider af lavt selvværd kan man være selvkritisk og fokusere mere på svagheder, mangler og fejl ved sig selv. Et lavt selvværd kan også vise sig udadtil så man også fokuserer på andres fejl og mangler. Det kan komme til udtryk ved at man ikke overlader opgaver til andre og hellere vil styre tingene selv.
De mest almindelige symptomer på lavt selvværd er :
- Pleaser adfærd, hvor man gør alt godt for andre i stedet for at pleje sig selv.
- Negative tanker om sig selv og sine præstationer. Forholder sig hellere kritisk end positivt til sig selv.
- Sammenligning af sit udseende og sine præstationer med andres, hvor det resultatet for det meste falder ud til de andres fordel.
- Oplevelse af at andre ikke anerkender ens præstationer, adfærd eller udseende. Der er en manglende evne til selv at fremhæve sine fordele. Når andre så viser opmærksomhed, kærlighed eller accept kan man have svært ved at tage imod det.
- Har svært ved at sige fra, til udefra kommende krav eller sige fra, overfor egne krav og der er en tendens til at stille forholdsmæssige høje krav til sig selv.
En undersøgelse af Psykolog Emma Kenny, foretaget på 100 kvinder, viser at kvinder i gennemsnit har 36 negative tanker om sig selv om dagen. Det giver 252 negative tanker om ugen.
Selvom vi ofte opfatter sig selv som frie, uafhængige og vi kan få alt hvad vi ønsker, så er det altså ikke lig med at vi tænker positivt. Mange udsætter sig selv for et enormt pres for at se fantastisk ud, have det perfekte parforhold, være fantastiske forældre og have den bedste karriere. Man kan blive fanget i presset fordi ens tanker er negative og det giver højere forventninger til hvad man skal præstere. De høje forventninger giver endnu flere negative tanker.
De negative tanker bidrager til et lavere selvværd, hvor man skal præstere endnu mere for at kunne acceptere sig selv, eller for at føle sig accepteret af andre. Negative tanker er tiltagende med alderen, jo ældre jo mindre selvsikre er vi også . Der opstår løbende flere og flere bekymringer, både i forhold til andre og i forhold til ens egen helbredstilstand.
Det lave selvværd kan forhindre os i at udfolde sig selv på en naturlig måde, så man i stedet oplever at være kunstig eller ikke passe ind, sammen med andre. Når man lider under et lavt selvværd tænker man ofte at man ikke er noget særligt. Så man føler sig hurtigere slået af banen, bliver indadvendt eller kompensere med at være ekstra udadvendt overfor andre.
Hvordan tænker du om dig selv?
Har du lutter rosende ord til overs for dine præstationer, dit udseende, din personlighed eller synes du at det halter lidt? Her er et negativt og et positivt mindset om dig:
Mindset 1:
”Du er ikke speciel. Du er ikke lige så dygtig som de andre. Du er ikke god nok. Der er mange der er bedre og mere udsøgte end dig”.
Hvilken stemning opstår inden i dig, når du læser stykket herover?
De fleste vil opleve negative følelser, det kan være lidt tristhed, vrede, uretfærdighed eller ked af det.
Hvad sker der så når du læser og forholder dig til
Mindset 2:
” Du er helt unik. Du lyser af energi, Din udstråling er varme og styrke. Du er helt din egen og det er perfekt. Du er dygtig til dét du sætter dig for at gennemføre.”
Ofte vil det være en mere lys og let stemning der opstår indeni. Her kan vi se hvor meget det påvirker vores psyke om vi tænker positivt eller negativt om os selv.
Undersøgelser har vist at vi skal tænke 3 positive tanker for at kunne overvinde én negativ. Så det er bare med at komme i gang med at tænke de positive tanker.
Årsagen til lavt selvværd ligger ofte i egen livshistorie og er videregivet af de mennesker man har været, eller er omgivet af. Det kan være, at man er blevet svigtet, overset eller har lært at man skal præstere for at opnå anerkendelse. Altså mangler der ubetinget anerkendelse, kærlighed og omsorg for bare at være til, uden at skulle yde noget bestemt. Denne ubetingede kærlighed kan man så jagte i voksen livet men det er garanteret at den bliver givet, så det er bedre at kunne tildele sig selv kærlighed og egenomsorg.
Lavt selvværd kan også opstå i forbindelse med mobning, et dårligt kærlighedsforhold eller en utilfredsstillende situation i livet.
Hvad kan du gøre med et højt selvværd?
Et højt selvværd giver en bedre performance uanset om det drejer sig om at være personlig, social eller professionel.
Med et højt selvværd tør man tage en konstruktiv diskussion, håndtere konflikter og gennemføre det man sætter sig for.
Et højt selvværd kan få dig til at gøre ting du ikke troede var mulige. Med et højt selvværd bliver din tro på dig selv lige så stærk som din evne til at gøre gode ting for dig selv og andre.
Det bliver muligt at nå mål du sætter dig, alene fordi du tror på, at du er god nok.
Vi arbejder med at give selvværdet et løft. Det er vores erfaring at ved at udvikle de personlige ressourcer og styrkesider kan vi få et højt selvværd. Vi hjælper til at udfordre de forestillinger du har om dig selv og finder ud af hvor de stammer fra. Det kan være befriende og bevægende at begå sig i livet med et højt selvværd. Det er nemmere at sætte grænser, sige fra og føle sig hjemme i alle situationer. Man kan sige at et højt selvværd giver dig en følelse af at være mere af dig.
Vi arbejder med at integrere de positive tanker om dig selv, så du ser flere fordele ved dig selv og det bliver også muligt at se fordele ved andre uden at føle misundelse, eller mindreværd. Det giver mere viljestyrke og motivation til at være den du ønsker at være.
Vi sætter fokus på hvor meget du er værd og bearbejder negative følelser og tanker. Du får mulighed for at handle på en anden måde end før samtidigt med at du får en dybere indsigt i dig selv og det giver en større forståelse af hvem du er og hvor du kan udfordre dig selv.
Selvværd - lavt selvværd
Selvværd handler om den holdning eller det syn, man har på sig selv. Det handler om den værdi, man tillægger sig selv som menneske. I dagligdagen taler vi om at tro på os selv – tro på at vi er ok, tro på vores eget værd.
Det er ikke alle, der har troen på sig selv, og det er her, vi begynder at tale om lavt selvværd.
Kernen i lavt selvværd er negative overbevisninger om en selv, eksempelvis "jeg er for tyk", "jeg er grim", "jeg er dum", "jeg er ikke god nok" eller "jeg er kedelig". Og det er sådanne negative tanker eller overbevisninger, der fører til følelsen af ikke at være særlig meget værd.
Problemer med selvværdet kan komme til udtryk på forskellig vis: Nogle udvikler såkaldt 'pleaser'-adfærd (pdf) og søger konstant at tilfredsstille omgivelserne. Andre udvikler en fjendtlig indstilling til omverdenen og kræver højlydt, at der tages hensyn til dem.
Tendens til at sammenligne med andre
En tendens til at sammenligne sig selv med andre er noget man ofte ser hos personer med lavt selvværd. De måler deres egen værdi ud fra, hvad de mener, andre tænker om dem. Andres meninger tillægges derved større betydning end deres egne.
Det kan være svært at forstå, at man kan have lavt selvværd, hvis man er god til sit arbejde, har en dejlig familie, spændende fritidsinteresser, og de ydre rammer i det hele taget synes at være i orden. Her kan det hjælpe at tænke på selvtillid og selvværd som to forskellige ting. Selvtillid kan handle om specifikke evner, fx "Jeg er god til at stå på ski!", hvor selvværd handler om en grundlæggende tro på mig som person: "Jeg er god nok"". Man kan sagtens på en og samme tid have tillid til sine egne evner og kompetencer på visse områder, men ikke til sit eget værd som person.
Ofte overlapper lavt selvværd med andre problematikker
Eksempelvis ses det tit i forbindelse med angst, depression, spiseforstyrrelser, kriser, jalousi og parforholdsproblemer, men det lave selvværd kan imidlertid også i sig selv være årsagen til, at man føler uro og bekymrer sig om alt muligt forskelligt eller bare aldrig er rigtig tilfreds med sit liv.
Det lave selvværd er en forståelig reaktion på det, man har oplevet i sit liv. Enten tidligt eller senere i livet – eller begge dele. Typiske oplevelser, der kan bidrage til lavt selvværd er afvisning, svigt, kritik, mangel på ros, interesse og varme eller at være udenfor.
Vi arbejder med at opbygge dit selvværd, så du finder dine styrker og kompetencer – dine gode sider i det hele taget. Vi arbejder med, at du kan bruge dig selv og øver dig i at kende og bruge dit eget værd. Et styrket og udviklet selvværd hjælper dig til at stå igennem svære situationer og mindsker din usikkerhed eller indre tvivl.






