Overvejer du skilsmisse?

Tvivl

Når man begynder at overveje skilsmisse kan man være i tvivl. Tvivlen om parforholdet er et tilfredsstillende, trygt, lykkeligt og meningsfuldt sted at være giver ofte anledning til bekymring.

Det gør ondt at være i tvivl, og derfor er det altid en god idé at få professionel rådgivning fra en der står udenfor følelsernes arena. Man kan stå alene med tanker om skilsmisse fordi det er svært at dele med ens nærmeste.

Der kan være skyldfølelser overfor partneren, eventuelle børn og den øvrige familie forbundet med at være i tvivl. Det er derfor vigtigt at understrege, at næsten alle kommer i tvivl i løbet af et langvarigt ægteskab/parforhold, og at det kan være en følelse, der kan være tilstede, mere eller mindre fremtrædende, over lang tid.

Tvivlen kan handle om mange ting. Overordnet kan man sige, at der bag tvivlen næsten altid ligger en længsel, som du kan blive klogere på. Tvivlen fortæller med andre ord, at der er noget, du længes efter, som er vigtigt for dig, og som du ikke har i dit liv lige nu.

Disse ting har ikke altid med parforholdet at gøre. De kan også have at gøre med forholdet til dig selv og nogle skridt, der skal tages i din personlige udvikling. Andre gange er tvivlen et udtryk for, at man ikke længere trives sammen, og da vil skilsmissen være den bedste løsning.

Er du i tvivl om, hvorvidt en skilsmisse er nødvendig for dig, så kom ind og tal med en af vores dygtige psykologer. De kan hjælpe dig med at få styr på tankerne, så du kan gennemtænke situationen ud fra et rationelt synspunkt.

Book en tid hos en psykolog nu og få en tid med det samme.

Skilsmissen bliver en realitet

Når skilsmissen er en realitet, er det en kæmpe omvæltning i tilværelsen, og uanset om man er den, der går, den, der bliver forladt, eller om beslutningen tages i fællesskab, vil det i reglen udløse en sorgproces, som kan sammenlignes med den proces, man går igennem ved et dødsfald.

En sorgproces kan deles op i forskellige faser:

  1. Den første fase kaldes chokfasen og kan tage nogle dage. Det er en tilstand, hvor alt synes uvirkeligt, som i et mareridt.
  2. Den anden fase kaldes reaktionsfasen og vil typisk tage 6-8 uger. Det er i reaktionsfasen, at følelserne er allerstærkest, og følelserne kan være meget blandede. Følelser af sorg, savn, vrede, skyld og svigt er almindelige.
  3. Den tredje fase kaldes bearbejdningsfasen og varer typisk 4-6 måneder. Følelserne kan stadig være stærke og overvældende, men vil generelt aftage i styrke, og nu kommer mange spørgsmål og tanker i forhold til at forstå, hvorfor det gik, som det gik.
  4. Den fjerde og sidste fase kaldes nyorienteringsfasen. Det er her, man begynder at finde mening med de nye vilkår, man skal leve under. Nutiden og fremtiden vil ofte opleves med større glæde.

Det er vigtig at understrege, at de forskellige faser overlapper hinanden og tegner et generelt mønster, som kan variere fra person til person.

Det største tab

Der kan være mange del-tab forbundet med en skilsmisse, som det kan være godt at få sat navne på og arbejde med. Har man børn, kan tabet af en familie, hvor mor og far er sammen, være et af de største tab.

Andre tab kan være tabet af partneren, tabet af svigerfamilien, tabet af det fælles hjem, tabet af fælles venner, tabet af drømmene om, hvordan fremtiden skal se ud.

Sorgen ved en skilsmisse er, ligesom sorgen over andre tab, en sorg, der skal behandles.

En eller flere samtaler med en psykolog kan være en støtte i at komme videre og medvirke til, at der skabes en meningsfuld og sammenhængende forståelse af skilsmissens nødvendighed. Samtalerne kan også være en hjælp til at acceptere de nye vilkår og til at finde en meningsfuld måde at leve livet på – med en ny partner.

  • CityTerapi
  • Print
  • Sitemap
  • Søg
  • Send til en ven

Kontakt os på:

Translate/oversæt

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?