Igennem din barndom og opvækst har du oparbejdet en række fasttømrede mad - og spisevaner.
Nogle vil støtte dig mens andre vil modarbejde dit mål om at tabe dig.
Ved at blive bevidst om dine mad - og spisevaner, kan du ændre dem, så de støtter dig i at tabe dig.
En vane opstår ved at den samme handling gentages igen og igen. Efter et stykke tid har du gentaget handlingen så mange gange, at den til sidst er blevet til en vane.
En vane kan for eksempel opstå på denne måde:
Allerførste gang du spiser et stykke chokolade foran fjernsynet efter aftensmaden, vil der blive sendt en besked med information fra en hjernecelle til en anden.
Næste gang du spiser et stykke chokolade foran fjernsynet, sendes samme information rundt til flere hjerneceller.
Gentages hyggeritualet mange gange, vil flere og flere hjerneceller modtage information om, at fjernsyn betyder chokolade.
Næste gang du ser fjernsyn vil hjernen fortælle dig, at du skal have et stykke chokolade.
Jo flere gange dette sker, jo mere bliver det til en ubevidst gentaget handling.
Vaner står i vejen for forandring
Vaner giver en følelse af tryghed og genkendelighed, men problemerne opstår, når vanerne forhindrer dig i at gøre nye ting.
Prøv for eksempel at tænke over, hvor sjældent der er nye varer i din indkøbskurv - selvom vi ser på nye madvarer og er interesseret i dem, vælger vi ofte dem, vi er vant til at købe.
Når du ønsker at tabe dig, er det jo netop nye madvarer, nye opskrifter og nye måder at dyrke motion på, som du gerne vil integrere.
Det kan derfor være en god hjælp for dig at blive bevidst om dine uhensigtsmæssige vaner og erstatte dem med nogle nye hensigtsmæssige vaner.
Der er forskel på vaner
Vaner kan være ubevidste gentagne handlinger, men de kan også være tanker, der er tænkt så mange gange, at det er blevet en vane at tænke på en bestemt måde.
Mange af os er vant til at tænke negativt om os selv og vores udseende.
Vores tankevaner har stor indflydelse på vores måde at støtte os selv i vægttabet.
Tankevaner opstår på baggrund af vores grundlæggende indstilling til os selv.
Vaner kommer ofte til verden, fordi de har et formål.
På et tidspunkt i dit liv har vanen givet mening for dig.
Du vil for eksempel ikke blive ved med at spise noget, der er ulækkert og derefter gentage det så mange gange, at det bliver en vane.
Du vil heller ikke blive ved med at stikke fingeren ind i flammen fra et stearinlys og gøre det til en vane. Vanen opstår, når den giver dig noget.
Vanen kan enten give dig en funktionel, fysisk eller psykisk tilfredsstillelse.
En vane kan opstå, fordi handlingen gav en funktionel tilfredsstillelse, da du foretog den.
Det kan for eksempel have været hensigtsmæssigt for dig at drikke sødmælk, da du var lille, så du kunne vokse, men nu kan du godt skifte mælken ud med minimælk eller skummetmælk.
Tænk over, hvad den funktionelle tilfredsstillelse med dine vaner har været engang - også selvom det var dine bedsteforældre, der begyndte med vanen.
En vane kan være opstået, fordi den umiddelbart giver dig en fysisk tilfredsstillelse.
Det kan for eksempel være sukker, som hjernen nemt bliver afhængig af.
Al form for afhængighed kræver, at du udelukker stoffet fra din hverdag i den tid, det kræver at bryde vanen.
Det er en god ide at tage en kold tyrker, hvis du vil undgå at spise sukker.
Det vil tage kroppen en uges tid, før abstinenserne efter sukkeret forsvinder.
I løbet af denne uge vil mange på tredjedagen opleve en fysisk og psykisk nedtur.
De kan blive sure, kede af det, aggressive eller vrede.
Hvis du også oplever dette, er det et tegn på, at sukkeret styrer din krop og dit sind.
Hvis du fortsætter den gode vane, vil abstinenserne lidt efter lidt forsvinde.
Når du har lyst til sukker, er det en god ide at tænke på bedre og sunde alternativer.
For eksempel en frugt smoothie eller gulerodsstave.
Den psykiske tilfredsstillelse er det behov vanen dækker over.
Det kan være, at dit behov for hygge har skabt en vane, hvor du altid spiser, når du skal se video.
Det er behovet, der er knyttet til vanen, der er en forhindring for at ændre vanen.
For selvom du godt ved, at vanen er usund for dig, kan det være svært at ændre den, fordi du kan være bange for at miste de følelser, vanen har givet dig indtil nu.
Ligesom med den fysiske tilfredsstillelse, er det også her godt at tænke i alternativer.
Øvelse:
Skriv et brev
For at du kan blive bevidst om dine vaner, skal du nu skrive et brev, hvor du tager afsked med dine dårlige vaner og byder de gode vaner velkommen.
Brevet skal indeholde:
- Kære …….. (dit navn)
- Hvad er det for nogle vaner, du gerne vil tage afsked med?
- 'Hvornår opstod de?
- Hvad opretholder dine dårlige vaner i dag?
- Hvad kunne du tænke dig at gøre i stedet?
Brug lidt tid på at forestille dig dine nye, støttende vaner og skriv derefter i brevet, hvilke nye vaner du vil sige goddag til:
- Hvad er dine nye, positive vaner?
- Hvordan skal du bruge dem?
- Hvor tit skal du bruge dem?
- Kærlig hilsen …….. (dit navn)
- Du kan tage brevet frem, hver gang du har brug for at huske dig selv på dine nye vaner.
At ændre på sine vaner kan tage lang tid og kræver et vedholdende stykke arbejde.
Det hedder sig, at det tager ca. 21 dage at ændre en vane, hvis du følger disse tre råd:
1. Bliv bevidst om dine gamle og nye vaner
For at kunne ændre en vane må du blive bevidst om den.
At blive bevidst om din vane kræver, at du registrerer vanen, erkender vanen og kender vanens oprindelse.
2. Gentag den nye vane
At indøve en ny vane kræver, at du gentager den mindst syv gange om dagen, som er det antal gentagelser, der skal til, for at den nye vane integreres i bevidstheden og kroppen.
3. Vær vedholdende - også når det bliver svært
Det er vigtigt, at du bruger dine nye vaner, specielt når du synes, vægttabet er svært og du har lyst til at gå tilbage til dine gamle vaner. Er du vedholdende, går der ikke lang tid, før vanerne sidder på rygraden.
Camilla Holst
Aut. Psykolog
