Denne øvelse stammer fra bogen 'Slank dig let' af Psykologen Camilla Holst

Til at lave denne øvelse får du brug for en notesblok og noget at skrive med.

Giv dig tid til hver øvelse og læs den godt igennem inden du går i gang.

Brug din notesblok til at skrive tanker og følelser ned undervejs i øvelserne.

Brug den også gerne som en lille dagbog, hvor du hver dag registrere alt, både godt og dårligt, det der sker med dig i dit vægttab.

Parathed

Når du tror, at du er parat til et vægttab, har du måske ikke tænkt på HVOR parat du er.

Jo mere parat du er, des bedre motiveret er du for at komme godt i gang med en vægttab der kan holde hele vejen.

Nu må du finde ud af, hvor parat du er til at tabe dig!

Ved hjælp af denne øvelse kan du afprøve din parathed til vægttabet.

Det er vigtigt, at du kan udarbejde en parathedskontrakt med dig selv, som du kan overholde og opfylde. Din parathed afslører om du er top motiveret eller mindre motiveret for at komme i gang med dit vægttab. 

Måske har du fejlet med et vægttab før.

Det kan være sværere at finde motivationen til at begynde et vægttab, hvis man har prøvet det før og nu igen står med de ekstra kilo, som man skilte sig af med dengang.

For at komme din indre pessimist i forkøbet er denne øvelse baseret på at du tegner det skrækscenarie som tidligere har taget din motivation fra dig.

Denne gang skal du se dine værste fordomme sort på hvidt, for at kunne ændre dem.

Prøv først at brainstorme på alle de negative konsekvenser, du tror, et vægttab kan få for dig.

Skriv de negative konsekvenser ned i din notesbog.

Eksempler på negative konsekvenser:

  • Andre vil hele tiden kommentere min mad
  • Det vil blive svært
  • Det vil gå ud over min familie
  • Det vil gå ud over videoaftnerne
  • Det er dyrt at spise sundt
  • Det vil kræve planlægning
  • Det vil tage tid
  • Jeg har prøvet det før, men jeg kan ikke
  • Jeg vil føle mine følelser, i stedet for at dulme med mad
  • Jeg vil ikke kunne spise det, jeg godt kan lide
  • Jeg vil skulle skifte min garderobe ud, og det er dyrt
  • Jeg vil ikke kunne gå til fest

Når du har fundet alle de negative konsekvenser, du kan komme i tanker om, skal du kigge dem igennem en for en og stille dig selv følgende spørgsmål:

Hvor parat er jeg til at tabe mig, hvis disse konsekvenser bliver en del af mit vægttab?

Vælg på en skala fra 1 til 10.

Jo mere du er parat, desto højere tal.

Parathedskontrakten

Her skal du tage stilling til, hvor parat du ønsker at være.

Jo flere af kontraktens udsagn du siger ja til, des mere parat er du til at gennemføre et vægttab med både de positive og negative konsekvenser.

Eksempler på udsagn i en parathedskontrakt:

  • Er jeg parat til at spise anderledes, også selvom det går ud over min familie og mine venner eller konflikter med deres interesser.
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til at smide tøj ud, som er blevet for stort, eller som ikke passer mig mere
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til i en periode ikke at se folk der ikke støtter mig i mit vægttab
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til at prioritere mit vægttab over alt andet i min hverdag
    Svar Ja eller Nej
  • Erkender jeg, at jeg ikke har været i stand til at vedligeholde min idealvægt, fordi jeg har spist for meget eller dyrket for lidt motion
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til at smide alt mad væk, der sabotere mit vægttab
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til at dyrke motion tre til fire timer om ugen
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til at fortælle ærligt om mit vægttab til andre end min nærmeste famlie
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til overvejende at bekræfte mig selv med selvkærlige og positive bekræftelser
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til ikke at lyve over for mig selv eller andre om, hvad jeg tænker og føler
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til at erkende, at jeg har nogle problemer, men at de ikke skal sabotere mit vægttab
    Svar Ja eller Nej
  • Er jeg parat til at sætte handling bag alle mine vægttabsmål
    Svar Ja eller Nej

Lav selv flere udsagn du er parat til.

Prøv at finde udsagn som kan komme dine værste fordomme i møde.

Slut kontrakten af med at underskrive den.

Camilla Holst
Aut. Psykolog

Gruppeforløb i Slank dig let klik her


Kontakt os på:

Translate/oversæt

Tilmeld nyhedsbrev

... og modtag tips og inspiration til bedre mentalt velvære.

Hvor har du hørt om os?