Selvskadende adfærd
Hvad er selvskadende adfærd?
Man taler om selvskadende adfærd, når en person bevidst gør skade mod sig selv, uden at det er et selvmordsforsøg. Den selvskadende adfærd kan tage mange former, bl.a. følgende:
- Cutting, dvs. at skære i sig selv, så man bløder
- Banke hoved eller andre kropsdele ind i ting
- Slå eller bide sig selv
- Pille hår ud
- Brænde sig med fx cigaretter
- Indtage overdosis af piller
- Sluge skarpe genstande som fx glasskår eller barberblade
Den mest udbredte form er dog cutting.
Hvorfor skader man sig selv?
For mennesker, der ikke er selvskadere, forekommer det ofte mystisk, at nogle med vilje skader sig selv.
Der kan ligge forskellige årsager bag den selvskadende adfærd. Nogle skader sig selv, fordi de føler sig følelsesløse, alt de kan mærke er tomhed. Her kan den fysiske smerte give dem en følelse af at være i live.
Andre skader sig selv som en straf. De lider af ualmindeligt lavt selvværd og synes ikke, de fortjener bedre.
Langt de fleste bruger imidlertid den selvskadende adfærd som en måde til at håndtere svære følelser. Følelser som vrede, angst, tristhed, skyldfølelser, skam, jalousi, ensomhed m.fl.. Det giver en umiddelbar ro indeni, når de eksempelvis skærer sig selv til blods med et barberblad eller brænder sig med en cigaret.
Meget tyder på, at dét at skade sig selv kan have en følelsesregulerende effekt, bl.a. fordi der i hjernen udløses endorfiner, som er kroppens egen morfin, altså smertemedicin. Endorfiner lindrer ikke kun den fysiske smerte, men også den psykiske, som ofte går forinden cuttingadfærden. Lige som kroppen kan blive afhængig af morfin, kan den også blive det af de hyppige endorfinudløsninger. Der er altså en risiko for, at man kan blive afhængig af selvskadende adfærd.
Hvem bliver selvskadere?
Mennesker, der udøver selvskadende adfærd, har det oftest meget svært. Inden for psykiatrien har man længe kendt fænomenet hos mennesker med psykoser, dybe depressioner og personlighedsforstyrrelser.
Desuden er cutting udbredt blandt unge, der har haft en meget ustabil opvækst med omsorgssvigt og eventuelt misbrug samt vold i hjemmet.
I dag ser man en stigende gruppe af nye selvskadere, som ikke har haft den samme type problematiske opvækst, som man ellers har set blandt selvskadere i psykiatrien. Der er tale om mennesker med et konstant højt stressniveau, som har svært ved at berolige sig selv. Det er ofte unge kvinder med et lavt selvværd og en usikker identitet. De klarer sig godt på overfladen, men selvværdet er ustabilt og følelsen af at være god nok er ofte bygget op omkring ydre præstationer. Der skal derfor ikke meget til, før det hele falder sammen. Afvisninger og kritik opleves ekstra hårdt, fordi den grundlæggende kærlighed til og sikkerhed på sig selv ikke er til stede. Følelsen af håbløshed og af at være en fiasko dukker hurtigt op, og fordi man samtidig mangler alternative metoder til at berolige sig selv, kan konsekvensen blive at skade sig selv.
Mennesker, der skader sig selv, har ofte svært ved at beskrive, hvad de føler. De mangler simpelthen ord for deres smerte, og blandt andet derfor bliver det så svært for dem at berolige sig selv. Det, de ofte beretter om, er tomhed.
Hvorfor er det svært at mærke de følelser, man har? Der er hyppigt tale om, at man som barn ikke er blevet set og hørt tilstrækkeligt af de personer, der er vigtige – typisk forældrene. Der behøver som nævnt ikke at være tale om decideret omsorgssvigt. Forældre, som egentlig har ment det godt, kan alligevel have været utilstrækkelige i deres spejling og anerkendelse af barnets behov og følelser. Derved bliver det svært at identificere og sætte ord på sine følelser.
Hvorfor skal man stoppe med selvskadende adfærd?
Man kan sige om den selvskadende adfærd, at den har en lindrende effekt på kort sigt. Men hvorvidt denne adfærd egentlig hjælper den enkelte kan diskuteres. At skade sig selv kan give følelsesmæssig ro nu og her - men på længere sigt kommer der ikke noget konstruktivt ud af det. At skade sig selv løser ikke de problemer og udfordringer, som ligger til grund for adfærden.
Mange selvskadere føler desuden både skam og skyld over deres adfærd. I vores samfund er det ikke socialt acceptabelt at skade sig selv, hvilket ofte medfører, at mange selvskadere forsøger at skjule deres ar. Det bliver til en stor hemmelighed at bære på, som kan medføre isolation og oplevelsen af at være alene med sine problemer.
Desuden er der også en fare for, at den selvskadende adfærd kan føre til selvmord. Selv om selvskadende adfærd snarere er et forsøg på at holde sig selv i live end det er at forsøg på at begå selvmord, er det ikke ufarligt at skade sig selv. Det er vigtigt at tage det alvorligt.
Mange selvskadere er blevet mødt med uforståelse og krav om at stoppe den selvskadende adfærd. I CityTerapi har vi forståelse for, at den selvskadende adfærd tjener et formål, og at man ikke skal forsøge at ændre adfærden uden at sætte noget andet i stedet.. Det gælder derfor blandt andet om at finde frem til de følelser, der leder til den selvskadende adfærd, arbejde med dem og lære nye måder at berolige sig selv på i stressede situationer.
