Overspisning
Måske kender du til det, at du spiser mere, end du har behov for? Så kan du godt læse videre…
En undersøgelse foretaget af www.health.com af 600 kvinder viser, at over halvdelen af kvinderne i perioder spiser mere end de har behov for. Helt op til 70 % spiser i smug og lige så mange gemmer indpakning fra det de har spist, nederst i skraldespanden, for at ingen skal opdage det.
Overspisning adskiller sig fra andre spiseforstyrrelser som anoreksi og bulimi ved, at der ikke sker en udskillelse af maden, hvorfor der ofte kan følge en vægtstigning.
Overspisning er den mest udbredte spiseforstyrrelse i Danmark. Det anslås at 40.000 personer lider af den. Særligt for denne spiseforstyrrelse er, at andelen af mænd er større end ved andre typer af spiseforstyrrelser, da omkring 1/3 af overspiserne er mænd.
Dog er der ofte forskel på mandlige og kvindelige overspisere i forhold til, hvordan maden bruges. Kvinder bruger ofte maden til at lindre negative tanker og følelser. Mænds forstyrrelse kan man ofte sammenligne med generelt misbrug på linje med misbrug af narkotika og alkohol.
Hvad får dig til at spise mere end du har behov for?
Overspisning kan udløses af flere forskellige negative følelser, såsom stress, frustration, tristhed, vrede og tomhed. Maden bliver en måde at håndtere, og dulme disse ubehagelige tanker og følelser, fordi den enkelte ikke har kendskab og ressourcer til håndtere sine tanker og følelser på en mere hensigtsmæssig måde.
Maden bliver således en erstatning for følelsesmæssige behov som kærlighed, anerkendelse og tryghed. Maden kan således give overspiseren en fornemmelse af ro, der dog ofte er kortvarig og efterfølgende erstattes af skam, selvbebrejdelse og magtesløshed.
Som med andre spiseforstyrrelser er der ofte flere dybereliggende forhold bag. Overspisning er særligt forbundet med psykiske problemer som depression, angst og lavt selvværd.
Forstyrrelsen synes allerede at starte i barndommen, men trods dette kan der gå mange år før at forstyrrelsen opdages og anerkendes – de fleste overspisere er i gennemsnit mellem 30-40 år.
En mulig forklaring af overforbruget af mad er, at der sker en negativ forstærkning. Negativ forstærkning handler om, at man har tillært sig et mønster, der kan hjælpe en med at slippe for nogle ubehagelige konsekvenser - man lærer hvordan man undgår noget ubehageligt.
For overspiseren betyder det, at der hvis vedkommende spiser en masse mad, forsvinder de uhåndterbare følelser. Efter en handling følger nemlig en konsekvens, i dette tilfælde fører spisning til følelsesmæssig ro. Ved gentagelse af dette forhold, vil mønstret (der er negativt) forstærkes, og indtagelsen af mad vil efterhånden sidestilles med velvære og belønning.
Bag denne mekanisme er en kemisk forklaring. Forstærkningen udløser signalstoffer som dopamin og opioder i hjernes belønningssystem, og fremkalder en fornemmelse af glæde og nydelse. Mad som forstærkning, påvirker hjernen og kan sidestilles med andre nydelsesstoffer. Man kan således til tider tale om en psykologisk afhængighed.
Hvordan ved du, om du lider af overspisning?
- Du har en manglende kontrol over sult og mad-indtag, således at du er afhængig af mad ud over kroppens normale behov.
- Du spiser nogle gange alene og i hemmelighed for at skjule overspisningen – ofte fordi du skammer dig over spisningen.
- Du har et lavt selvværd. Denne kan være knyttet til vægt.
- Du er meget opmærksom på andre, og gør dig mange overvejelser om, hvad de tænker om dig.
- Dine tanker om mad fylder utroligt meget i hverdagen. Tankerne kredser om hvornår du må/kan spise, og hvad du må/vil spise. Tænkningen er meget sort-hvid, enten har du kontrol over maden, eller også har du ikke.
- Du har ofte brug for megen bekræftelse fra andre. Mange overspisere er perfektionister, da de ønsker anerkendelse gennem deres præstationer i skolen, på jobbet og så videre.
- Mange overspisere er overvægtige, men det gælder ikke alle.
Behandling
Undersøgelser viser, at en kombination af kognitiv adfærdsterapi og livsstilsterapi kan være gavnligt. Psykologisk behandling er den primære behandlingsform, men ved overvægt er det ofte optimalt også at inddrage kostvejleding.
Behandling af overspisning har vist sig at kunne reducere perioder med overspisningsperioder med 60-90%. Der er dog kun sparsom forskning af, hvordan det går helbredte overspisere på lang sigt, men foreløbige undersøgelser viser, at hovedparten af klienter 6 år efter behandlingen stadig ikke lider af overspisning.
