Mobning
Hvad er mobning?
Mobning er, når et barn eller en voksen vedvarende kritiseres, nedvurderes, isoleres, chikaneres, spredes rygter om eller begås fysiske overgreb mod.
To ligeværdige parter kan drille hinanden gensidigt og harmløst. Når der ikke længere er tale om ligeværdige parter, men derimod om en stærk og en svag part, hvor den stærke udelukker den svage, bliver drilleri til mobning. Mobning er desuden kendetegnende ved at den mobbede udsættes for gentagne negative handlinger, oftest på et sted, hvor vedkommende er nødt til at opholde sig.
Konsekvenser af mobning
Når børn eller voksne mobbes, får det alvorlige konsekvenser. Psykiske symptomer som angst, depression, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, selvmordstanker, kronisk træthed, lavt selvværd og misbrug ses hyppigt hos mennesker, der er blevet mobbet enten i barndomsårene eller som voksne. Det er heller ikke ualmindeligt at få fysiske symptomer såsom mavesår, allergi, smerter i brystet og forhøjet blodtryk.
Mobning kan efterlade større eller mindre ar, men et er sikkert: mobning får konsekvenser for alle, der oplever det.
Mobning er altså farligt og skal tages alvorligt. I løbet af de senere år er der heldigvis kommet et øget fokus på forebyggelse af mobning.
Mobning som barn
Mobning foregår oftest i de institutioner, man er tvunget til at opholde sig. For børn gælder dette især skolen.
Ofte har mobbede børn det også vanskeligt i andre kontekster end institutionen. Børn, der bliver mobbet, har ofte et lavt selvværd inden mobningen. Dette kan skyldes, at barnet får for lidt kærlighed derhjemme, men også at barnet oplever drastiske ændringer i sin tilværelse, f.eks. forældrenes skilsmisse, sygdom eller dødsfald blandt de nærmeste. Der kan også være tale om, at barnet simpelthen har svært ved at begå sig i en klasse, der generelt fungerer dårligt socialt.
Barnets egen opfattelse af at blive mobbet skal tages alvorligt. Måske skal der ikke mere end en enkelt grænseoverskridende episode til, før barnet føler sig mobbet og bliver angst for at gå i skole.
Det er vanskeligt at spå en direkte udviklingssti fra barn til voksen. Ikke desto mindre peger meget på, at mennesker, der udsættes for mobning som børn, kan have vanskeligheder ved at begå sig socialt som voksne, i angst for hvordan omgivelserne vil forholde sig til dem. Denne sociale angst hænger sammen med lavt selvværd og kan lede til depression og måske misbrug som selvmedicinering.
Mobning som voksen
Ligesom det gælder for børn, mobbes voksne oftest det sted, de er tvunget til at opholde sig – på arbejdspladsen.
Mobning forekommer på alle arbejdspladser, men det tyder på, at der hyppigst mobbes i servicefagene og industrien samt i mandsdominerede virksomheder, idet mænd oftere mobber end kvinder.
Mobning er handlinger rettet mod en bestemt person – eller undladelse af handling. Der kan f.eks. være tale om, at den mobbede beskyldes for manglende faglige kompetencer, at man kritiseres, nedvurderes og latterliggøres, evt. i andres påhør. Mobning kan også komme til udtryk i form af social isolation eller at man fra ledelsens side sættes til at udføre arbejde, der er under ens niveau.
Belastninger i arbejdsmiljøet kan være årsag til mobning, f.eks. hvis ledelsen ikke fungerer eller kommunikationen er dårlig. En medarbejder kan også udsættes for mobning, hvis vedkommende skiller sig ud, f.eks. i form af religion eller seksualitet.
Mobber eller medløber?
Det er vigtigt at gribe ind, hvis man oplever, at nogle i ens omgangskreds bliver mobbet, både når det gælder mobning i barndomsårene og i voksenalderen. Den mobbede vil ofte opleve, at de passive tilskuere til mobningen også mobber – at den, der tier, samtykker.
I skolen har lærerne ansvar for at være opmærksomme på og gribe ind over for mobning. Det er desuden vigtigt at opfordre de børn, der ikke er egentlige mobbere, til aktivt at tage afstand fra mobningen eller opsøge en lærer og gøre vedkommende opmærksom på, hvad der foregår.
Også på arbejdspladsen er det vigtigt, at ledelsen har fokus på mobning og at den enkelte tager stilling til situationen og drager omsorg for den mobbede.
Hvis man oplever, at en klassekammerat eller medarbejder bliver mobbet, er det vigtigt at tage hånd om vedkommende, at spørge til situationen, lytte og rumme, viser omsorg og nærvær og acceptere den mobbedes følelser. Det er vigtigt, at den mobbede ikke er alene med sin sorg.
Terapi efter mobning
Mobning kan som nævnt have mange forskellige konsekvenser, og terapiens fokus kan derfor også tage meget forskellige udgangspunkter. To væsentlige er dog at bearbejde de traumatiske oplevelser, som har fundet sted i forbindelse med mobning, og at opbygge selvværd. Mange mobbede føler, at de selv er skyld i at være blevet mobbet. Alle mennesker spejler sig i andre og får på denne måde feedback på, hvem de er som person samt hvilke kvaliteter, de rummer. Det er derfor ikke mærkeligt, at mennesker, der udsættes for mobning, ofte efterlades med meget lavt selvværd.
