Mange og især kvinder lider af lysmangel på denne tid af året og kan blive apatiske og deprimerede. Hvilken hjælp kan man få ved lysbehandling - og virker den? Lysbehandling har også vist sig effektiv ved jetlag.

 

Anvendelsen af almindeligt lys til behandling af depression startede for ca. 20 år siden. Amerikanske forskere opdagede, at nogle mennesker reagerer på manglende lys i den mørke tid og kan udvikle såkaldt vinterdepression. Man opdagede, at lysbehandling kunne helbrede disse patienter. En lang række forskergrupper tog emnet op. Ved de oprindelige undersøgelser havde man specielt studeret, om lys havde betydning for depressive mennesker. I de nyere undersøgelser fra 1990´erne har man undersøgt, om lys også har betydning for raske mennesker. Man opdagede, at også raske mennesker får symptomer på grund af mangel på lys, bl.a. vintertræthed. Ved lysmangel kan folk blive mere apatiske, lidt i retning af en depression, uden at man taler om egentlig depression.

Symptomer

Man kalder vintertræthed og lignende for sæsonafhængige lidelser, “Seasonal affective disorders” (SAD).

Nogle af de karakteristiske ændringer er, at humøret kan falde, man begynder at spise mere slik og søde sager, man bliver tykkere, får søvnproblermer og bliver hurtigere irriteret og vred på bestemte tidspunkter af året. Sådanne ændringer optræder hvert år på samme årstid. Når foråret kommer, forsvinder symptomerne. Sådan går det på næsten samme måde år efter år.

Lysterapilamper

Dagslyset, selv om der ikke er meget af det her i vintermånederne, kan afhjælpe nogle af symptomerne.

Men ellers opnås gode resultater ved lysterapi. Det har vist sig, at lysterapi om morgenen generelt giver bedre virkninger end om aftenen. Mest effektivt er det, at lyset gives lige efter, at man er vågnet. Det skyldes formentlig, at lyset er med til at indstille kroppens døgnrytme. Men også lys på andre tider af dagen har en virkning, og det mangler man en videnskabelig forklaring på.

Dagslyset på en skyet dag er 1000-5000 lux. På en sommerdag, hvor solen står højt på himlen, kan lyset nå op på 50.000 lux. På Rigshospitalet i København behandler man patienter med 5.000 lux. En times behandling ved 5.000 lux er nok.

Lysmængden måles altså i lux. Det må ikke forveksles med begrebet “lumen”. Det er ikke kun spørgsmålet, hvor meget lys en lampe udsender, men i høj grad også, hvor lang afstanden er mellem lampen og øjnene. En lampe udsender en vis mængde lys, men hvor meget lys, der modtages af personen nær ved lampen, afhænger fuldstændig af, hvor personen befinder sig, og om øjnene ser direkte på lampen eller fx ned i en bog.

Forskellige lysstyrker

Der er mange forskellige slags godkendte lysterapi-lamper på markedet med forskellige typer lysspektrum. De er alle anvendelige mod vinterdepression.

Naturligvis er det vigtigt, at lysstyrken er korrekt. Man skal have en lysstyrke på mindst 2500 lux for at opnå en virkning. Det kan sammenlignes med, at der ofte er under 100 lux i et hjem, og at dansk standard for arbejdsbelysning (DS700) er 200 lux ved almindeligt kontorarbejde og 500 lux ved belastende arbejde som fx korrekturlæsning.

Der er ingen “2500-lux lamper”, for lux-styrken afhænger af, hvordan man bruger lampen, dvs. afstanden til lampen, og hvad øjnene ser på. En bordmodel har fx en lysstyrke på 2500 lux i en afstand på 40 cm. Dvs. at den er beregnet som bordlampe. Selve lampen udsender måske 25.000 lux, men lysmængden er faldet til 2500 lux ca. en halv meter fra lampen.

Ud over lysstyrken er det også afgørende, hvor lang tid man opholder sig ved lysKilden. Nogle mennesker skal opholde sig i 2500 lux to timer om dagen for at få en virkning af lyset. Andre kan nøjes med 30-45 minutter. Kortere anvendelse af lamperne har formentlig ingen væsentlig effekt. Nogle lysterapi-modeller består af en skærm med mange lysstofrør. Det er så meningen, at personen sætter sig foran lysskærmen. Naturligvis kan de fleste ikke bruge to timer om dagen til bare at kikke ind i en skærm. Derfor er det praktisk at bruge bordlamper, hvor man får lys samtidig med, at man udfører sit almindelige arbejde. Fx kan man læse avisen ved lysterapilampen. Noget af lyset, som rammer avisen, reflekteres tilbage til øjnene.

Det skal understreges, at man ikke må bruge en hvilken som helst kraftig lampe til lysterapi. Lyset skal have samme bølgelængder og farve som almindeligt dagslys. En stærk halogenlampe kan give skader, hvis den rettes direkte mod øjnene. Den er ikke sikkerhedstestet til dette brug. Man bør udelukkende bruge CE-godkendte lysterapilamper.

Er der nogle negative virkninger?

Man kan få irriterede øjne, når man begynder på lysterapi, ligeledes hovedpine. Lysterapi kræver, at man går lidt langsomt frem, og fx sætter lampen længere væk de første par dage.

Har man tendens til øjensygdomme, fx grå stær, kan man for en sikkerhedsskyld rådføre sig med sin læge. Lysterapi er imidlertid det samme, som når solen skinner på en sommerdag, dvs. at lysterapi i virkeligheden blot er, at øjet udsættes for lys i det omfang, som vi udsættes for i den lyse tid af året.

Maniodepressive, som får medicin, kan ved lysbehandling udvikle hyperaktivitet eller ligefrem mani. Lyset virker så at sige modsat medicinen. Det er en sjælden variant af den optændthed, som 6-13 pct. af testpersoner føler ved lysterapi. I øvrigt er lysbehandling af depressive personer i almindelighed ikke helbredende for depressioner, højst svagt lindrende. Depression kan skyldes flere ting, og lysmangel er ikke den eneste årsag.

Jetlag

Folk, der rejser meget, har ofte jetlag. Det er den træthed, som opstår, når man rejser på tværs af Jordens tidszoner. Hvis man rejser til USA, er det ved ankomsten stadig dag, når man normalt ville sove. Rejser man tilbage til Danmark igen, er man vågen, når man egentlig skulle sove, fordi man ankommer til en dansk nat. Lysterapi halverer jetlag-perioden.

Lys har noget med hormonet melatonin at gøre. I 1980 påviste man, at lys påvirker døgnrytmen ved at hæmme den afsondring af melatonin, som finder sted om natten fra hjernens koglekirtel. I USA er det efterhånden blevet almindeligt hos ældre med søvnbesvær, at man tager en melatoninpille, før man skal sove. I stedet kan man bruge lysterapi om morgenen og formentlig opnå tilsvarende resultater. Man kan jo forsøge - allerede efter to til fire dage skulle man kunne mærke en virkning, hvis det var lys, man havde brug for. (Et så hurtigt resultat forudsætter, at man tager lysterapi i effektiv dosis, en halv time pr. dag ved 10.000 lux, en time pr. dag ved 5.000 lux eller to timer pr. dag ved 2.500 lux. Men man kan tage en blidere start). Efter en uges behandling kan man direkte måle en bedring hos patienterne. Virkningen øges i øvrigt efter to til fire ugers behandling. Hvis lysterapien afbrydes, kommer mangelsymptomerne hurtigt tilbage, fx efter få uger.

Rigshospitalet tager ca. 50 patienter til behandling pr. sæson, og folk kommer så ind igen og låner en lysskærm med hjem, når de igen føler behov for lys. En del læger og speciallæger og andre udlåner også lysskærme. Nogle vælger at købe en lysskærm eller lampe, som fås fra 1.400 kr. og opefter.

Hvordan virker lysterapi?

Når lys rammer øjets nethinde om morgenen, sender specialiserede nerver signaler til en gruppe nerveceller, som samlet kaldes det suprachiasmatiske kernelegeme. Det er en gruppe nerveceller, der findes i det hjerneområde, som kaldes hypothalamus. Når disse nerveceller aktiveres, sender de (indirekte) stimulerende signaler til et hjerneområde, som kaldes koglekirtlen. Dette sted danner hormonet melatonin. Det er det såkaldte søvnhormon, som i USA sælges i helsekostforretninger. Når dagen efterhånden går over i aftenen, begynder koglekirtlen at danne stadig mere melatonin. Når koncentrationen af melatonin i blodet stiger, falder kropstemperaturen lidt, og personen har større tendens til at falde i søvn. Det suprachiasmatiske kernelegeme har en selvstændig døgnrytme, men lyspåvirkning kan justere denne døgnrytme, så den passer med den faktiske lys/mørke-variation i døgnet. Uden lysjustering vil døgnrytmen være lidt længere end 24 timer. Teorien om, at lysbehandlingens virkning skal findes i melatonindøgnrytmen, er man ikke sikker på. Der er måske en anden sammenhæng. En nyere teori sammenkæder lyset med serotonin-aktiviteten i hjernen. Måske virker lyset som en slags naturlig “lykkepille”. Serotonin er et vigtigt signalstof i hjernen. Unge, der tager ecstacy, får ødelagt deres serotonin-system i hjernen.

Kilde: Biolog Ole Terney