Hvad er et godt liv, og hvad gør livet værd at leve? Sådanne ældgamle spørgsmål er centrale for den positive psykologi.
Mange grene inden for psykologien har en tendens til at fokusere på ubalancer og patologi, men psykologi handler ikke blot om sygdom eller fejl men også om styrke og dyder. Den positive psykologi er netop drevet af ønsket om, at psykologien skal være et studium, der tager hensyn til både gode og dårlige aspekter af mennesket. Retningen kan således ses som et opgør med det mere negative og problemfokuserede fokus, som præger megen psykoterapi i dag. Fokus drejes bort fra at fikse det, der er galt, til i lige så høj grad at bygge på det, der er godt.
Den positive psykologi søger dermed en mere helhedsorienteret forståelse af mennesket og påpeger, at megen forebyggelse og fremgang kan opnås ved at undersøge og fokusere på menneskelige styrker og succeser. Blikket rettes mod den positive, subjektive oplevelse med nøgleord som velbefindende og tilfredsstillelse (fortid), flow og glæde (nutid) og konstruktive kognitioner præget af optimisme, håb og tro (fremtid).
Den positive psykologi bruges såvel i relation til individet som i forhold til grupper eller organisationer. I de sidstnævnte tilfælde fokuserer man på institutioner, der bevæger individerne i retning af mere ansvarsfølelse, altruisme, tolerance samt skærpet arbejdsetik.
Men uanset hvor den positive psykologi benyttes, åbner den op for, at individets bedste kvaliteter identificeres og næres. Det gælder om at finde ud af, hvilke styrker den enkelte har og om at finde en niche, hvor individet kan udfolde sig og udleve disse positive kvaliteter bedst muligt. Målet er, i stedet for at forsøge at bekæmpe diverse problemer, at skabe rum og mulighed for, at den enkelte kan vokse, gro og trives.
Mange psykologer bruger aspekter af den positive psykologi uden at man af den grund kan sige, de er ’positive psykologer’. Disse psykologer har f.eks. fokus på individers evne til at elske, deres mod, interpersonelle evner, æstetiske sans, originalitet, talent og visdom, og der er således snarere tale om et specielt menneskesyn end om en egentlig, terapeutisk strategi.
